Om Navlestreng.dk

Der manglede noget... Derfor startede Online Magasiner under JP/Politikens Hus Navlestreng.dk i efteråret 2007.
Navlestreng.dk er Danmarks bedste online mødested for mødre. Det er et sted for mødre, om mødre og af mødre. Et sted hvor brugerne ikke alene deler samme interesser, men også taler samme sprog.

Her er det muligt for mødre at skabe kontakt til og dele erfaringer med andre mødre på tværs af landet. Man kan invitere venner til sit netværk, oprette egne grupper eller tilmelde sig andres.
Men ikke nok med det. Det vil også være muligt at komme med gode råd fra mor til mor om hverdagens små og store udfordringer, dele billeder med vennerne eller skrive om lige det, der falder én ind. Det gør på én gang siden vedkommende og underholdende.

Når mødre besøger Navlestreng.dk er det således ikke alene for at knytte nye venskaber og dele viden og erfaringer, det er også for at have det sjovt.


Navlestreng.dk baserer sig på følgende elementer:

Redaktionelt indhold af høj kvalitet. Indholdet på siden indhentes og produceres i tæt samarbejde med JP/Politikens Hus A/S. Dette indebærer blandt andet, at vi benytter indhold fra Politikens anerkendte håndbøger inden for mor/barn-området til at give siden faglig tyngde.

Brugergenereret indhold. Det er målet, at brugerne skal levere og opbygge hovedparten af sidens indhold, og at denne indholdstype på sigt skal overstige det redaktionelle indhold i volumen. Det brugergenererede indhold omfatter alt indhold inden for kategorierne: Forum, Spørg & Svar, Miniblogs, Grupper og Billeder. Der bliver talrige muligheder for, at mødrene både kan knytte sig sammen i grupper og kan skabe netværk på kryds og tværs alt efter interesser.

Ekspert-indhold. Det redaktionelle og brugergenererede indhold suppleres af indhold, som produceres og leveres af en eksklusiv skare af eksperter, der repræsenterer hvert sit emneområde på siden.