Annoncér på Navlestreng
Vil du høre mere om annonceringsmulighederne på fremtidens største og mest besøgte hjemmeside for gravide og mødre, så send en mail til:
Steffen Damborg på damborg@jp.dk eller ring 87 38 33 10.
Forretningsbetingelser
1. ANVENDELSE
De generelle forretningsbestemmelser gælder for internetannoncering på JP/Politiken - Online Magasiners sites.
2. INDGÅELSE AF AFTALE
Tilbud på annoncering gives på grundlag af den til enhver tid gældende prisliste. Et tilbud afgivet af JP/Politiken - Online Magasiner, er gældende 5 hverdage fra tilbuddets afsendelse med mindre andet er angivet. Der er indgået en bindende aftale, når JP/Politiken - Online Magasiner har modtaget en udfyldt ordreseddel, jf. punkt 3, fra annoncøren.
3. INDRYKNING AF ANNONCERING
Ordreafgivelsen skal som minimum indeholde følgende oplysninger: Annoncørens firmanavn, indrykningstidspunkter, faktureringsbeløb (eksklusiv moms) og den aftalte ydelse, desuden foretrækkes, Bureau-ordrenummer/bureaunummer, samt annoncørvirksomhedens CVR-nummer Annoncematerialet skal leveres som specificeret på ordresedlen, senest 3 hverdage før første annoncering. Annoncematerialet skal opfylde de angivne tekniske specifikationer. Er materialet ikke i overensstemmelse med disse krav, påhviler det annoncøren selv at få tilrettet materialet. JP/Politiken - Online Magasiner indrykker annoncen som angivet af annoncøren på ordresedlen. JP/Politiken - Online Magasiner er uden ansvar for fejl i annoncer, der er i overensstemmelse med ordresedlen.
4. BETALINGSBETINGELSER
JP/Politiken - Online Magasiner kan udstede faktura for annonceringen fra første annonceringsdag. Rettidig betaling er 14 dage fra faktureringsdato. Ved forsinket betaling udsendes rykkerskrivelse, og der pålægges et gebyr på 100 kr. Er beløbet ikke betalt efter udsendelse af to rykkerskrivelser, sendes tilgodehavendet til inkasso.
5. INDHOLD AF ANNONCER
Annoncøren indestår over for JP/Politiken - Online Magasiner for, at annoncer placeret på JP/Politiken - Online Magasiners sites ikke strider imod gældende ret. Annoncøren indestår endvidere for, at links i en annonce ikke henviser til hjemmesider, som indeholder informationer, der er retsstridig efter markedsføringslovens regler eller andre gældende love. Annoncer med misvisende ikoner, herunder dialogbokse, som kendes fra de kendte styresystemer, vil blive afvist. JP/Politiken - Online Magasiner tager forbehold for at afvise polemiske annoncer. Ethvert krav, JP/Politiken - Online Magasiner måtte blive mødt med, på baggrund af annonce¬ring, vil blive rejst imod annoncøren, således at JP/Politiken - Online Magasiner holdes skadesløs.
6. UDSKYDELSE AF ANNONCERING / ÆNDRING AF PLACERING
JP/Politiken - Online Magasiner forbeholder sig ret til at udskyde den aftalte annoncering. Ved udskydelse har annoncøren krav på efterlevering. Vilkår for efterlevering aftales særskilt med annoncøren, men som udgangspunkt skal annoncøren have en ydelse af samme værdi som den ikke-leverede del af den oprindeligt aftalte ydelse. JP/Politiken - Online Magasiner tager forbehold for at flytte en annoncering, hvis forholdene nødvendiggør dette. I så fald beregnes prisen på grundlag af den nye placering.
(Gældende pr. 26. maj 2008)
JP/Politikens Hus A/S - Online Magasiner Grøndalsvej 3 – 8260 Viby J CVR-nummer 26 93 36 76