Amning, af tvillinger - Ammeleksikon
Af Benedikte HertelPolitikens Babybog
Udgivet af Politikens Forlag
Amning af tvillinger kan foregå på flere forskellige måder. Den ene er ikke mere rigtig end den anden, bare amningen fungerer for både børnene og resten af familien.
Den meste tidsbesparende måde er at amme begge børnene samtidig. Vågner den ene og vil have mad, vækker man den anden, og begge bliver lagt til brystet. Det kaldes ste-reoamning. Børnene kan have hver, sit bryst, men sutter det ene barn bedre end det andet, kan det være en fordel at lade børnene skifte bryst hver anden gang. På den måde opnår man den maksimale stimulering af mælkeproduktionen.
Nogle gange er børnenes personlighed og måde at sutte så forskellig, at det kan være en fordel at amme dem hver for sig, men i forlængelse af hinanden. Her får man den individuelle kontakt med barnet på en mere intensiv måde, men til gengæld tager amningen dobbelt så lang tid. Det kan også blive lidt stressende, hvis børnene er sultne på samme tid, så den ene græder, mens den anden bliver ammet.
En sidste måde at amme tvillinger på, er at give børnene hver især, når de er sultne. Denne metode er meget tidskrævende og forudsætter, at man er to om at passe børnene, hvis der også skal være tid til andre ting.

Når man ammer tvillinger, skal man være særlig opmærksom på sit behov for væske og hvile.
Vil du vide mere?
- Forfatter:
- Benedikte Hertel
- Titel:
- Politikens Babybog