Amning og immunforsvar - Ammeleksikon

Af Benedikte Hertel
Politikens Babybog
Udgivet af Politikens Forlag


Modermælken indeholder vigtige antistoffer for barnet. Hvis en ammende mor får en infektion, vil hendes immunforsvar straks producere antistoffer imod denne. Disse antistoffer vil overføres til modermælken og gives derved videre til spædbarnet. Bliver barnet smittet af sin mors infektion, vil de overførte antistoffer hjælpe med at bekæmpe infektionen, således at barnets eget umodne immunforsvar ikke skal klare opgaven alene. Dette bevirker, at barnet får færre eller måske slet ingen symptomer af infektionen.
Modermælk beskytter endvidere spædbarnet imod de bakterier, som findes i hjemmet - fordi morens immunforsvar hurtigt udvikler modstandsdygtighed overfor disse mikroorganismer og videregiver denne immunitet til barnet via modermælken.
Alt, hvad moren spiser, drikker eller ryger, går over i modermælken. Det gælder såvel fødevarer, alkohol som de skadelige stoffer i cigaretter. Og det gælder også, hvis moren får medicin. Derfor er det vigtigt at fortælle lægen, at man ammer, hvis det bliver nødvendigt med en sådan medicinsk behandling.


 

Vil du vide mere?

Så spørg på vores forum om:  
  • Print
Ammeleksikon sponsores af:
Forfatter:
Benedikte Hertel
Titel:
Politikens Babybog