Navlestreng

Brystbetændelse - Ammeleksikon

Af Benedikte Hertel
Politikens Babybog
Udgivet af Politikens Forlag

Der findes to former for brystbetændelse. Den ene skyldes bakterier, mens den anden er en betændelselignende tilstand uden bakterier tilstede.
Symptomerne er varme, hævelse, rødme og smerter i brystet, samt høj feber og influenzalignende fornemmelse i kroppen.

Skyldes brystbetændelsen bakterier, er den som regel opstået ved, at bakterierne er trængt ind via revner eller sår på brystvorten. Denne tilstand kræver antibiotisk behandling, og der tages stilling til, om barnet må få modermælken eller ej, afhængig af betændelsens sværhedsgrad. Er mælken så inficeret, at det må frarådes, at barnet får den, må man malke mælken ud med en elektrisk malkemaskine, og smide den væk, til betændelsen er væk. På denne måde holdes mælkeproduktionen i gang, indtil man trygt kan amme sit barn igen.
Man kan forebygge denne form for brystbetændelse ved at undgå sår og revner på brystvorterne, samt ved at sørge for, at barnet har ordentligt fat om brystvorten, når det sutter.

Den mest almindelige form for brystbetændelse skyldes kulde. Kulden får mælkegangene til at trække sig sammen, så mælken har svært ved at komme ud. Får den lov til at blive der tilstrækkelig længe, kan den udvikle sig til en mælkebyld.
Selvom det ikke drejer sig om en egentlig betændelse, er symptomerne de samme som ved den bakterielle brystbetændelse. Behandlingen er derimod forskellig.
I denne situation gælder det om at få tømt den fastsiddende mælk ud af brystet. Og denne mælk må barnet gerne få, da den ikke indeholder bakterier.

For at få åbnet mælkegangene, så mælken kan løbe frit, skal brystet have varme. Det kan enten være ved hjælp af et varmt bad eller en varmepude på brystet. Dernæst skal mælken suges ud, og den bedste til dette er det lille barn. Mens barnet sutter, kan det hjælpe at massere den del af brystet, der er betændelse i, med lette cirkelformede bevægelser. Læg også barnet i forskellige ammestillinger, så brystet bliver tømt fra flere vinkler.
Når man har brystbetændelse, har man som regel mest lyst til at blive i sengen, og det er også det bedste sted at være, for der er god varme nede under dynen. Lige så snart den fastsiddende mælk kommer ud, vil feberen falde, og brystet blive mindre ømt.
Fortsætter den høje feber i mere end et døgn, er der stor sandsynlighed for, at mælken har samlet sig til en mælkebyld. Denne situation kræver oftest antibiotisk behandling, derfor skal man kontakte sin læge.
Man kan forebygge kulde-betinget brystbetændelse ved at bruge ammeindlæg af uld. En uldundertrøje kan også være en god løsning.

Producerer du så meget mælk, at barnet aldrig når at tømme brystet, er der risiko for, at den overskydende mælk sætter sig til mælkeknuder, der kan udvikle sig til mælkebylder. Symp-tomerne vil være de samme som ved bakteriel brystbetændelse.

Behandlingen går ud på at få den overskydende mælk ud af brystet, samtidig med at man undgår yderligere stimulering af mælkeproduktionen. Brystet skal holdes varmt hele tiden, og mælkeknuderne skal masseres let under amningen. Brug forskellige ammestillinger.
Det er vigtigt, at barnet kun får lov til at sutte på brystet til måltiderne og helst kun på et bryst per måltid, så chancen for at tømme brystet bliver større. På den måde nedsætter man samtidig mælkeproduktionen på det enkelte bryst, så den kommer til at passe bedre til barnets behov.
Det er ikke sikkert, barnet kan tømme brystet ved hvert måltid, og det gør heller ikke noget. Man anbefaler dog, at brystet suttes tomt en gang i døgnet for at forebygge dannelsen af mælkeknuder. (Bemærk: Det kan aldrig lykkes at tømme et bryst helt for mælk. Et bryst kaldes tomt, når det føles blødt, og der ikke mærkes nogen knuder).
Udvikler mælkeknuderne sig til en byld, vil du få høj feber. Kontakt da en læge med henblik på antibiotisk behandling.

• Print