Navlestreng

Feber - Ammeleksikon

Af Benedikte Hertel
Politikens Babybog
Udgivet af Politikens Forlag

Feber er en naturlig del af kroppens immunforsvar. Men hos det lille barn er det center i hjernen, der regulerer kropstemperaturen, endnu ikke helt udviklet, hvilket betyder, at feberen ikke kan bruges som eneste målestok for, om barnet er sygt eller ej. Barnet kan godt være sygt uden feber, og feberen kan blive meget høj, selvom barnet ikke virker påvirket af sygdom.
Den normale temperatur hos et barn er 36.5 – 37.0 C om morgenen og 37.0 – 37.5 C om eftermiddagen. Har barnet ligget under en meget varm dyne og sovet, eller har det været i fysisk aktivitet, vil temperaturen være lidt højere, hvilket ikke er ensbetydende med, at barnet har feber.
Når man skal vurdere, om et barn er sygt, skal man, ud over at tage barnets temperatur, observere barnets almentilstand. Læg mærke til, om barnet opfører sig, spiser og sover, som det plejer. Er barnet uroligt, pjevset, sløvt eller slapt, og har det samtidig mistet lysten til at spise, er det tegn på, at barnet fejler noget, og det vil være hensigtsmæssigt at kontrollere barnets temperatur.
Børn under et år skal altid tilses af en læge, hvis de har feber. Børn over et år skal tilses af en læge, hvis de har 39 C i legemstemperatur eller derover, eller hvis de har meget påvirket almentilstand.

Vær opmærksom på, at termometeret stimulerer barnets tarm, så luft og afføring evt. kommer ud.

Inden man tager barnets temperatur, skal man sikre sig, at barnet ikke lige har været fysisk aktiv eller har haft det for varmt under en dyne, så temperaturen af den grund er forhøjet. Lad barnet ”køle lidt af” i tyve minutter til en halv time, inden I tager temperaturen.
På et lille barn måles temperaturen sikrest med et termometer til endetarmen.
Termometeret skal smøres med lidt vaseline, og stikkes cirka 1 1/2 centimeter op i endetarmen. Nogle termometre skal holdes inde i et minut, mens de digitale termometre angiver med et lydsignal, når aflæsningen er klar – se på brugsanvisningen.
Det er vigtigt at have godt fat i barnet, mens man tager temperaturen, så termometeret ikke kommer til at volde skade på endetarmen, hvis barnet pludselig bliver uroligt.
På det lille barn kan temperaturen måles, ved at man lægger barnet på ryggen eller siden og holder om fødderne med den ene hånd. Bøj benene, så knæene kommer op mod maven, og der er fri adgang til endetarmen. Denne stilling forhindrer barnet i at knibe endetarmen kraftigt sammen, hvilket gør temperaturmålingen lettere.
Man kan også lægge barnet tværs hen over sine knæ med maven mod ens lår. Så har man et godt tag på barnet. Der findes også termometre til at måle temperaturen både i munden, under armene og i øret. Det er meget usikkert at måle barnets temperatur i munden og under armene, så disse metoder kan ikke anbefales. Skal man måle temperaturen i øret, er det vigtigt at holde barnets hoved meget fast, hvilket er mere ubehageligt end at blive holdt fast i fødderne. Desuden er barnets øregang meget lige, så man skal være påpasselig med ikke at stikke termometeret så langt ind, at det rammer trommehinden.

Det lille barn med høj feber skal køles ned, blandt andet for at forebygge feberkramper. Når barnet har 38,5 C i legemstemperatur, skal det blot have undertøj og strømper på og opholde sig i et køligt rum uden træk. Skal barnet sove, kan man bruge et lagen eller et håndklæde til at lægge over barnet. Dette vil give tryghed uden at opvarme barnet yderligere. Børn med feber skal ikke sove ude.
Det er vigtigt, at børn med feber får en masse væske at drikke. Det bedste til børn under et halvt år er modermælk eller modermælkserstatning, men man kan supplere med lidt sukkervand eller kamillete. De større børn kan få, hvad de har lyst til, det vigtigste er, at de drikker, så væskebalancen holdes i orden.
Er temperaturen 39 C eller derover, er det nødvendigt at måle den med en eller to timers mellemrum. Hvis temperaturen er 40 C eller derover, søg straks læge.
Nogle børn bliver mere påvirkede af feber end andre. Der er ingen grund til at holde barnet i sengen, med mindre det selv har lyst til det. Børn med feber må godt være oppe og lege, blot det foregår på deres egne præmisser. Legekammerater på besøg er ikke en god idé og udendørslege heller ikke.

• Print