Navlestreng

Gylp - Ammeleksikon

Af Benedikte Hertel
Politikens Babybog
Udgivet af Politikens Forlag

Nogle børn gylper altid, og andre gør det aldrig, og det er der mange forklaringer på:
Mavemundsmusklen, der skal sørge for, at maden bliver nede i mavesækken, er hos det lille barn mere eller mindre slap, og derfor skal der ikke så meget til, før maden løber op igen. En god bøvs kan sagtens skubbe mælk med op og med en sådan fart, at det ligner en lille opkastning.
Det lille barn ligger meget ned og udnytter derved ikke tyngdekraften til at holde maden i maven. Bevæger det liggende barn sig meget lige efter et måltid, som for eksempel når det får skiftet ble, vil der være en stor risiko for, at barnet gylper lidt.
Gylpebørn holder først op med at gylpe, når de får noget mere fast føde, der er sværere at gylpe op, og når de får mulighed for at udnytte tyngdekraften ved at sidde op efter måltidet.

Har moren meget mælk og en rigtig god nedløbsrefleks, vil modermælken strømme ud af brystet, og barnet vil kunne sluge den uden at skulle danne undertryk i munden først. Ved denne ammeteknik sluger barnet en del luft, og der er risiko for, at barnet spiser mere, end der egentlig er plads til i maven. Disse børn gylper ofte, og det kan være i ret store mængder og nogle gange i kaskader, så man bliver helt forskrækket.
For at holde mælken i brystet lidt tilbage, kan man med tommel- og pegefinger klemme lidt om vorten i starten af måltidet, eller malke lidt mælk ud med hånden, inden barnet bliver lagt til.
For at undgå, at børnene gylper så meget, skal man holde mange pauser under måltidet, også selvom barnet gør vrøvl over det. Mælken skal have lov til at falde til ro i maven, luften skal bøvses op, og mæthedsfornemmelsen skal have mulighed for at melde sig, så barnet selv siger stop for mere mælk.
Ikke alle børn er lige gode til at fornemme, når de har fået mælk nok. Overfylder et barn sig gang på gang, kan man tage barnet fra brystet lidt før, det selv giver slip, selvom barnet protesterer, fordi det ikke føler sig mæt.

Det er altid svært at vurdere, hvor meget mælk, der er kommet op, når et barn gylper. Det ser voldsomt ud, når det ligger på gulvet, men det er oftest meget små mængder, som er uden betydning for barnets mæthedsfornemmelse, og ikke kan kaldes opkast.
Gylpens udseende og lugt kan være forskellig afhængig af, hvor lang tid mælken har ligget i barnets mave. Jo længere tid efter et måltid barnet gylper, jo mere klumpet og ildelugtende vil det være, og man vil ofte kunne se mælkefedt i strimler.
Gylper barnet en enkelt gang i så stor mængde, at man vil kalde det en opkastning, er der ingen grund til bekymring. Det er først, når barnet kaster så meget mælk op, at det ikke tager tilstrækkeligt på i vægt, at der er et regulært problem. I sådanne tilfælde skal man kontakte sin læge.

• Print