Savl - Ammeleksikon

Af Benedikte Hertel
Politikens Babybog
Udgivet af Politikens Forlag


Når barnet er omkring tre måneder, begynder mundmotorikken at udvikle sig. Barnet forbereder sig på at skulle have fastere føde, og det kræver ekstra spytproduktion. Savl i denne alder behøver altså ikke at være tegn på, at tænderne er på vej frem. Efterhånden som mundmotorikken bliver bedre, vil barnet blive i stand til at holde mundvandet inde i munden.
Tandfrembrud kan også give anledning til meget savl, og da barnet har mange tænder, der skal frem i denne alder, kan perioden med savl vare længe.


Beskyt huden

Selve savleriet er der ikke noget at gøre ved, men bliver huden på hagen og brystet konstant fugtig af savl, kan der opstå eksem disse steder. Huden på hagen kan beskyttes med et tyndt lag uparfumeret babysalve, som virker vandskyende, og brystet kan beskyttes med en hagesmæk.
Vælg en hagesmæk af tykt frotté, og skift den efter behov. Plastik på indersiden af hage-smækken vil give varme og fugt til brystet, hvilket kan give lige så meget hudirritation som savl. Køb en hagesmæk med ribkant omkring halsen, så barnet ikke risikerer at blive kvalt i bindebånd.

 

Vil du vide mere?

Så spørg på vores forum om:  
  • Print
Ammeleksikon sponsores af:
Forfatter:
Benedikte Hertel
Titel:
Politikens Babybog