Sutteflasker, rensning af - Ammeleksikon

Af Benedikte Hertel
Politikens Babybog
Udgivet af Politikens Forlag


Sutteflasker skal renses ved almindelig opvask, efterfulgt af kogning i vand i to til tre minutter. Vaskes flaskerne i opvaskemaskine, skal de efterfølgende blot skoldes for at være sikker på, at alle sæbe-rester er skyllet af.
Sutterne til flaskerne skylles under koldt vand og koges sammen med flaskerne. De må ikke komme i opvaskemaskinen, af fare for, at der sætter sig ætsende sæbe fast i hullet. Er sutterne blevet slimede af spyt, kan de gnides med salt, men husk at skylle saltet godt af bagefter.
Er flaskerne blevet uklare på grund af kalk, kan de afkalkes med eddike, efterfulgt af grundig skylning.
Rene sutter og flasker skal opbevares tørt.


 

Vil du vide mere?

Så spørg på vores forum om:  
  • Print
Ammeleksikon sponsores af:
Forfatter:
Benedikte Hertel
Titel:
Politikens Babybog