Navlestreng

Legens udvikling hos børnehavebarnet - Motorisk udvikling

Den motoriske udvikling følger stadig en given løbebane. Men barnet når nu de forskellige milepæle i løbet af et leveår, og det er umuligt at fastslå tidspunktet med samme nøjagtighed som tidligere. Der er stor individuel forskel på, hvad børnene kan og hvornår. Barnets motoriske evner hænger mere og mere sammen med, hvilke bevægelser og motoriske udfordringer barnet selv har lyst til, og hvilke muligheder omgivelserne giver barnet. De børn, som elsker at klatre i træer, bliver selvsagt dygtigere til det, mens barnet, som elsker at tegne, udvikler sine evner i den retning.



En malebog er god og udviklende beskæftigelse. Godt, hvis barnet skal slappe af og finde lidt ro efter en lang dag i børnehaven.






Legens udvikling
Legen er barnets fristed og en del af livet, som barnet selv kan styre. Legen udvikler barnets fantasi. De såkaldte rollelege, hvor børnene leger sig ind i bestemte roller, f.eks. doktor, tager nu virkelig til. I denne leg efterlignes de voksnes verden og forskellige sociale relationer. Barnet øver sig på mange forskellige roller og indlever sig med stor energi i hver enkelt. Det er samtidig en måde, hvor barnet kan få bearbejdet vigtige hændelser fra hverdagen både på godt og ondt. Det kan f.eks. bruges, hvis barnet har været hos lægen eller på skadestuen. Legen er en skueplads, hvor barnet kan indleve sig i en bestemt verden og træde ud igen. Dernæst opstår alle regellegene, hvor man i legen skal følge faste regler og mål. Det kan f.eks. være kroneskjul eller spil. Lege, som også har stor betydning for barnets sociale tilpasning. Det er jo vigtigt, at barnet følger spillereglerne, ellers er det ikke med i legen mere. Det samme gælder jo også tit i det virkelige liv. Senere kommer grænselegene, f.eks. sport, til. Her handler det meget om barnets egne præstationer og mål.


Tegninger og malerier
Håndmotorikken beherskes stadig bedre og dermed også tegneredskaberne, som gør, at tegningerne bliver mere detaljerede. I tre-fire-årsalderen kan barnet eftertegne en cirkel, og når det er fire-fem år, begynder de første kvadrater at melde deres ankomst. Barnet kan nu tegne huse.
Jo mere barnet sanser en ting, jo mere varieret bliver tegningen. Hvis et barn f.eks. skal tegne et æble, foregår det allerbedst ved først at snuse, mærke og måske også spise æblet. Så bliver tegningen meget mere nuanceret, end hvis barnet bare ser æblet på afstand. Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt barnets eget erfaringsgrundlag er for tegningens resultat. Det kan allerbedst tegne den verden, som det kender, og i fire-fem-årsalderen er tegningerne da også tit et godt udtryk for, hvordan barnet oplever sin verden og hverdagen. Hvis barnet f.eks. har klemt fingeren, vil fingeren typisk dukke op på tegningerne. Når barnet er mellem fem og seks år, kan det ofte skrive sit eget navn, hvis det ikke er for langt og svært at huske.


Tv, PC-spil og PlayStation
Man skal fortsat tilstræbe at se fjernsyn sammen med barnet og snakke om det, man ser på skærmen. Lav eventuelt faste regler for, hvor meget fjernsyn barnet må se, og hvilke programmer. Sørg for, at barnet har andre aktiviteter, eller find på noget sammen med barnet. Når spillene til pc og PlayStation gør deres entré i barnets liv, og det gør de på et tidspunkt, bør man også holde lidt øje med barnets forbrug af disse spil. Nogle er gode, men en stor del af spillene er voldelige, racistiske og/eller kønsdiskriminerende. Hvilket undersøgelser har vist kan have en afsmittende virkning på børnene.
Det er en god idé at indføre begrænsninger i barnets daglige forbrug af tv, pc og PlayStation. Det er gerne passende med i alt 1 times dagligt forbrug. Brug eventuelt et æggeur for at holde styr på tiden.

• Print