Navlestreng

behovet for bevægelse - Motorisk udvikling

Den motoriske udvikling er meget forskellig fra barn til barn. Den afhænger af, hvor meget barnet bruger sin krop, og hvor meget det får mulighed for at øve sig. Den motoriske udvikling hænger desuden sammen med hjernens udvikling. Et barn kan først lære at cykle, når hjernens udvikling sætter barnet i stand til at lære det, men samtidig lærer barnet også kun at cykle, hvis det øver sig i at gøre det.

Som på alle andre udviklingsområder er det væsentligt, også når det drejer sig om motorisk udvikling, at vi på den ene side ikke presser barnet til noget, det endnu ikke er klar til at lære, men at vi på den anden side giver barnet mulighed for at øve sig, når det er parat til at lære. Hvis vi eksempelvis ikke sætter det lille barn på gulvet, fordi vi er bange for, at det får nullermænd på tøjet eller kommer til at fryse, så lærer det ikke at kravle. Og hvis barnet bor et sted, hvor det ikke kan cykle, så lærer det ikke at cykle. Hjernen og kroppen udvikler sig af at blive brugt.

Børnehavebørn har brug for masser af bevægelse, og de elsker at blive tumlet med. Børnehavebørn bevæger sig

Inden barnet bliver seks år, skal det gerne have udviklet og automatiseret de grundlæggende bevægemønstre. Dvs. at barnet kan rulle, krybe, kravle, klatre og løbe uden at skulle tænke over, hvordan fødderne flyttes, eller kroppen bevæges. At bevægelserne på den måde er automatiseret, er væsentligt for, at barnet kan lære at læse og skrive.
Børnehavebørn har brug for at bevæge sig meget, for at de grundlæggende bevægemønstre kan blive rigtigt udviklet. Og børnehavebørn bevæger sig meget. Der er fx ikke noget mere skønt end at løbe op og ned ad de lange gange i børnehaven. Børnehavebørn klatrer og kravler. De forsvinder ned under bordet og ligger og tumler rundt. De sidder uroligt på stolen. De trækker benene op, når de spiser. De kravler op på bordene. De kan cykle rundt og rundt om sandkassen i al den tid, de er ude. De kan sidde flere timer og gynge og synge “Under den hvide bro” (hvis det er piger). De kan hoppe ned fra deres køje­senge. Og de elsker, når man leger med dem, vender hovedet nedad på dem og giver dem en flyvetur op i luften eller en svingtur. Alt dette udvikler børnenes motorik, og alt sammen er med til, at de får automatiseret deres grundlæggende bevægemønstre.
Børnehavebørn gør det, som de har brug for at gøre, når de leger. Inden vi siger stop og nej, er det derfor en god idé, at vi tænker os om. Hvis børnene klatrer et sted, hvor det er uhensigtsmæssigt, så kan det være, vi kan finde et andet sted, hvor det er okay. Og hvis de lige præcis ikke kan løbe her, kan det være, vi kan finde et andet sted, hvor det er lige så fint at løbe. Det er i hvert fald vigtigt, at der er muligheder for, at børnene kan udvikle sig motorisk.

Ting til rådighed

Det sker ofte, at et barn kommer til at hænge lidt for meget fast i den samme leg. Specielt noget, som barnet er blevet god til. Det er godt, at drengene leger i puderummet og dermed får trænet deres grovmotorik. Man kan endda sige, at pigerne måske burde gøre det lidt mere. Omvendt kan drengene også inspireres til at gøre noget, hvor de får styrket deres finmotoriske udvikling. Hvis drenge i fireårsalderen ikke synes, det er så sjovt at tegne, så bliver de måske inspireret til det, hvis man sætter nogle store staffelier op og giver dem mulighed for at male med pensler. Og så bliver det lidt lettere for dem at holde tallene inde i de små kolonner i matematikbogen, når de kommer i skole.
Hvis pigerne ikke er så meget for at hoppe, klatre og kravle, kan man sætte aktiviteter i gang udenfor, der er sjove for dem, og hvor de kan give slip og være lidt vilde. Motorisk udvikling handler nemlig især om at have spændende muligheder til rådighed for at bruge sin krop.
Børn udvikler sig som sagt ikke af sig selv, heller ikke på det motoriske område. Men det er til hver en tid bedre for børnehavebarnet, at det gør tingene af sig selv, fordi lysten og mulighederne er der, frem for at de voksne tilrettelægger programmer, der skal lære barnet forskellige færdigheder. Vi skal som voksne skabe mulighederne for, at tingene kan lade sig gøre, når børnene er parat til det. I børnehaven kan man således sikre sig, at der er steder, hvor børn kan gynge, løbe, spille bold, gå balancegang, cykle, klatre. Og at der er mulighed for, at de selv kan tage tøj på og af, lægge puslespil, tegne, male, selv smøre deres mad osv.

• Print