Navlestreng

Konfliktløsning - Den nyfødte

Det er en fordel, hvis man kan lade være at føle sig væltet omkuld af konflikter. Når der opstår konflikter, kan man forsøge følgende: Lyt for det første rigtigt godt efter, hvad det er, barnet gerne vil eller ikke vil, så man forstår barnet, før man forholder sig til, hvad man selv synes. Et barn, der er vant til at blive lyttet til, vil lytte til andre. For det andet er det en god idé at spørge sig selv, om det, barnet gerne vil, kan lade sig gøre. Et barn, der er vant til at få ja og have indflydelse i visse situationer, vil lære at sige ja til andre og give dem indflydelse.

Det er ikke altid, tingene kan blive, som barnet gerne vil. Der er begrænsninger i dagliglivet, og andre mennesker skal også være der. Nogle gange oplever børn således, at det, de gerne vil, ikke kan lade sig gøre. At der bliver sagt nej. Børnehavebørn kan blive rigtig vrede og kede af det, når de får nej. Det er der ikke noget underligt ved. Psykologisk set er det således, at man bliver vred og ked af det, når de behov, man har, ikke opfyldes. Frustration fører til aggression. Det gælder både for børn og voksne. Vi voksne har bare lært ikke at udtrykke vores følelser, og vi kan måske også bedre fortælle os selv, at logisk set betyder det her måske mindre i den store sammenhæng.
Når barnet bliver vredt, aktiveres følelsescentrene i mellemhjernen, og der pumpes hormoner og adrenalin rundt i kroppen. Sådan er det, og det behøver man ikke tage så tungt. Adrenalinen og dermed vreden vil klinge af. Men det er væsentligt for barnets evne til at lære at takle vreden, at den voksne kan rumme barnets vrede – det vil sige, at den voksne kan holde ud, at barnet er vredt, uden at ville forandre vreden eller presse på for at få den til at holde op. Vreden klinger af af sig selv. Men barnet kan have behov for, at den voksne sætter ord på det passerede, og hvordan barnet fik det med det. Herunder at barnet måske blev vredt og/eller ked af det.
Hvis barnet begynder at slå eller kaste med ting, er det en god idé at holde om barnet og fx sige: “Jeg passer lige på dig, mens du er så vred.” Hvis barnet ikke kan klare, at man holder om det, kan man, hvis barnet i øvrigt ikke handler vredt, sætte sig ved siden af barnet og give udtryk for, at man er til rådighed, hvis barnet har brug for det.
Hvis barnet går ind på værelset og smækker døren, kan det være helt fint. Men det er ikke en god ide at sende barnet ind på værelset. Ved at gøre det signalerer man, at det ikke er i orden at blive vred. Desuden kan barnet blive overvældet af sin vrede, så det kommer til at ødelægge noget. Det kan gøre barnet bange for sin vrede.

En godt løst konflikt er en konflikt, hvor begge parter kan trække sig ud med værdigheden i behold.

• Print