Navlestreng

Det for tidligt fødte barn - Fødslen

Enhver graviditet forventes at vare de normale 40 uger. Alligevel sker det i ny og næ, at graviditeten ikke forløber helt planmæssigt og resulterer i en for tidlig fødsel. Føder man inden for 3 uger før den fastlagte dato, forløber alt sandsynligvis normalt uden problemer.

Et barn, som fødes tidligere end 3 uger før forventet termin, kaldes for tidligt født. Det vejer da som regel mindre end 2500 gram. Omkring 6 % af alle nyfødte vejer mindre end 2500 gram. Den lave fødselsvægt skyldes for de fleste børns vedkommende, at de er født mindst 3 uger før terminen, men en del af børnene er dog født til terminen, men med for lav fødselsvægt.
Barnets første levetid afhænger i meget stor grad af dets fødselsvægt og graviditetens varighed. Jo tidligere barnet fødes, jo mere skal det generelt hjælpes.

Miljøet i kuvøsen skal minde så meget som muligt om livet
i livmoderen. Et tæppe over kuvøsen kan skærme barnet mod unødvendig støj og generende lys.

 

Årsag til for tidlig fødsel

Man kender ikke altid årsagen til en for tidlig fødsel. Det kan bl.a. skyldes sygdom under graviditeten, herunder urinvejsinfektion, bakterieinfektion i skeden, stort tobaksforbrug eller alkoholforbrug, fedme, fejlernæring, pladsmangel eller arvelige forhold. Tvillinger og trillinger fødes også tit for tidligt, og samtidig er deres ernæring fra moderkagen ofte dårligere, da de er flere. Herudover ved man med sikkerhed, at sociale livsvilkår også har en betydning. Enlige kvinder, som er dårligt stillet, og kvinder med hårdt fysisk arbejde har en øget risiko for at føde for tidligt. Har barnet et handicap eller en sygdom, vil det ofte også fødes for tidligt. I mange tilfælde finder man ikke årsagen.

 

For lav fødselsvægt

Hvis et barn fødes til terminen, men har for lav fødselsvægt, hænger det normalt sammen med, at barnet ikke har fået næring nok fra moderkagen under graviditeten. Det kan bl.a. skyldes, at moren har røget meget eller har haft svangerskabsforgiftning. Børn med svære handicap har også ofte lav fødselsvægt, når de bliver født.

 

Barnets tilstand

Et for tidligt født barn er på mange punkter umodent. Derfor vurderer man ofte barnet og dets modenhed ved hjælp af et bestemt modenhedspointsystem. Disse point kan være en god rettesnor for lægerne og plejepersonalet i deres behandling og pleje af barnet.

 

Umodent system

Lungerne er noget af det sidste, som færdigudvikles og modnes hos barnet. Herudover har barnet en meget dårlig regulation af kropstemperaturen. Derfor skal barnet først og fremmest hjælpes med vejrtrækningen og med at holde varmen, så barnet lægges i en opvarmet kuvøse, hvor temperaturen, fugtigheden og ilttilførslen kan reguleres. Nogle børn har brug for ekstra hjælp til at trække vejret, og barnet kan da få såkaldt nasal-CPAP, hvor det får en iltblanding gennem et specielt næsekateter, hvilket letter barnets vejrtrækning. Er det ikke hjælp nok, kan det blive nødvendigt at komme barnet i respirator (som også foregår i kuvøsen).
En del af de børn, som fødes før 32. uge, får ofte såkaldte apnøperioder, hvor barnet “glemmer” at trække vejret. Man skal da hen og puffe lidt til barnet, og så trækker det vejret igen. Har barnet kun brug for lidt ekstra varme, kan man nøjes med at komme det i en varmekasse, som er en seng med varmepærer i bunden. Hvor lang tid barnet skal ligge i kuvøse, varierer meget fra barn til barn.

 

Komplikationer

En del for tidligt fødte børn får blødninger inde i hovedet, især hvis fødslen eller tiden lige før eller efter har været kompliceret af iltmangel. Man kan påvise sådan en større eller mindre blødning hos en hel del børn med fødselsvægt mindre end 1500 gram. Det er dog langtfra alle børnene, som får varige men.
Der kan tilstøde forskellige infektioner, bl.a. lungebetændelse, blodforgiftning og mave-tarm-infektioner. Specielt hos børn født før 34. uge kan der opstå såkaldt RDS (Respiratory Distress Syndrom). Det er en lungesygdom, som skyldes, at barnet på grund af omtalte umodenhed mangler nødvendige overfladeaktive stoffer, såkaldte surfaktants. Disse stoffer er vigtige, når lungerne skal folde sig ud ved barnets første vejrtrækninger, og sørger for, at lungerne ikke klapper sammen igen. Hvis barnet mangler disse stoffer, klapper lungerne næsten sammen igen, og barnets vejrtrækning bliver dårlig. Man forsøger at undgå RDS ved at give moren binyrebarkhormon allerede før fødslen, hvis hun skal føde før 34. uge. Det skal dog gives mindst 24 timer før barnets fødsel, og det er desværre ikke altid muligt at nå.
Andre hyppige komplikationer er kredsløbsproblemer og gulsot. Gulsot ses hos næsten
70 % af de for tidligt fødte børn i modsætning til ca. 20 % hos fuldbårne børn.

 

Behandling

Behandlingen er forskellig fra barn til barn, afhængigt af barnets tilstand. Hvis ikke sygehuset har et kuvøseafsnit, kan det blive nødvendigt at overflytte barnet til et andet sygehus, som måske ligger langt væk fra familiens bopæl. Barnet kan se meget pjevset ud med alle mulige og umulige slanger hæftet til sin lille krop. Men de er alle nødvendige og har deres helt specielle funktion. I starten virker al apparaturet omkring barnet meget overvældende på forældrene, men de bliver dog ofte hurtigt fortrolige med barnets slanger og ikke mindst det tilkoblede apparatur. Hvis barnet er indlagt over lang tid og måske også gennemgår nogle svære perioder, føler en del forældre, at apparaterne, som bipper, hvis der er noget galt, giver ekstra tryghed. Når så apparaterne fjernes igen, og barnet kan klare sig uden, skal forældrene lige vænne sig til denne nye situation.

 

Amning af det for tidligt fødte barn

Modermælk er generelt den bedste ernæring for det for tidligt fødte barn, og selv små for tidligt fødte børn kan få en del ernæring ved mors bryst. Når moren har født for tidligt, er hendes mælk særlig næringsrig og indeholder samtidig vigtige antistoffer.
Det er vigtigt, at barnet får lov til at sutte, så godt det kan. Moren er normalt nødt til også at pumpe mælk ud og gemme det til senere brug. Hvis barnet ikke selv kan sutte, må det få mad gennem en mavesonde. Undersøgelser blandt for tidligt fødte børn har vist, at modermælkens fedtindhold tilsyneladende fremmer hjernens udvikling, så børnene generelt udvikler sig bedre og hurtigere, hvis de får modermælk. Det er også godt, hvis barnet kan få lov at opleve forskel mellem sult og mæthed og ikke hele tiden er overmæt.

• Print