Navlestreng

Hvis noget går galt - Fødslen

Kejsersnit forekommer ved ca. 20 % af alle fødsler, selv om der er stor forskel på brugen af kejsersnit fra hospital til hospital. Forskellen hænger bl.a. sammen med, at komplicerede fødsler henlægges til få og store hospitaler; det er dog ikke hele forklaringen. Antallet af kejsersnit har været jævnt stigende, hvilket kan bekymre, da kejsersnit er og bliver et operativt indgreb, som der altid bør være god grund til at gennemføre. For både mors og barns skyld.

Hvis man én gang har født ved kejsersnit, er det ikke nogen selvfølge, at næste barn også skal fødes ved kejsersnit. Det afhænger helt af årsagen. En almindelig fødsel hos en kvinde, som tidligere har født ved kejsersnit, skal dog overvåges nøje, da der er en lille fare for, at livmoderen kan briste på grund af den tidligere syning. Men efter at man er begyndt at skære på tværs af livmoderen, er denne risiko blevet meget nedsat.

Hud mod hud hilser mor og far på den lille øjesten. På samme tid lille, skrøbelig og ufattelig robust. Tænk på turen ud i livet! Livet er vidunderligt. Planlagt kejsersnit

Planlagt kejsersnit kan bl.a. skyldes, at barnet ligger i sædestilling. Man vælger dog nogle gange at lade kvinden føde naturligt alligevel. Årsager til kejsersnit kan også være, at moderkagen ligger foran barnet, sukkersyge hos moren, hun har førstegangsudbrud af herpes på kønsorganerne inden for de sidste tre måneder før fødslen, eller moren er hiv-smittet.
Hvis kejsersnittet er planlagt, kan du bedre selv vænne dig til tanken. Det giver også mulighed for at få epiduralbedøvelse, så du slipper for narkose og er vågen under indgrebet. Ud over at du hurtigere bliver frisk efter operationen, er der også den store fordel, at du er ved bevidsthed, når barnet bliver født, og straks kan få det lagt over i dine arme. På de fleste fødesteder er der mulighed for, at ens mand kan komme med ind på operationsstuen.
Tal forløbet godt igennem på forhånd med en jordemoder eller læge, og drøft også fordele og ulemper ved epiduralblokade. Enkelte kvinder føler, at det virker voldsomt at være vågen under sin egen operation. Men der bliver altid hængt et klæde op, så du ikke kan se på selve operationen.

Eget ønske om kejsersnit

Hvis du selv ønsker et kejsersnit, er det ikke sikkert, at lægen er enig heri. Lyt da nøje til lægens argumenter, da der kan være flere grunde hertil – også grunde, der har med dit og barnets helbred at gøre. Det er i sidste ende lægen, der afgør patientens, og derfor også den gravides, behandling eller indgreb.
Hvis dit ønske om et kejsersnit skyldes angst for selve fødslen – måske grundet en tidligere dårlig fødsel – er det en god idé at få drøftet denne angst nøje igennem med lægen, jordemoderen og måske også en psykolog. Vær opmærksom på, at selv om en fødsel er forløbet dårligt første gang, er sandsynligheden for, at det igen går dårligt, meget lille. Oftest forløber efterfølgende fødsler meget lettere.

Betydning for barnet

Lidt færre kvinder, som får kejsersnit, starter med at amme i timerne lige efter fødslen sammenlignet med kvinder, som føder vaginalt. Men får de først startet, er sandsynligheden for, at de fortsætter, lige så stor som for kvinder, der har født normalt. For barnet er risikoen ved et kejsersnit især, at langt flere børn får åndedrætsbesvær efter et kejsersnit (35 ud af 1000 babyer) frem for efter en almindelig fødsel (5 ud af 1000 babyer). Risikoen for skader af barnets hoved, nervesystem osv. er ens ved begge fødemåder. En nyere undersøgelse har vist sammenhæng mellem kejsersnit og barnets senere risiko for diarré samt fødevareallergi.

Akut kejsersnit

De fleste kejsersnit foretages akut under fødslen, hvor man f.eks. pludselig finder ud af, at barnet ikke har det så godt, at det bløder fra moderkagen, eller at fødslen er gået i stå, fordi barnet har lejret sig forkert. Akut kejsersnit vil ofte også kunne foregå i epiduralblokade, men din mand vil for det meste blive bedt om at vente uden for operationsstuen.

Skuffelse

Kvinder oplever kejsersnit helt forskelligt. Nogle er glade for denne løsning, fordi de derved undgår smerterne, mens andre føler sig snydt, fordi de ikke har fået lov til at opleve en “rigtig” fødsel. Er det tilfældet, må I selv arbejde med at gøre dette kejsersnit til jeres rigtige fødsel. Det var altså uundgåeligt, og I fik til gengæld et dejligt barn ud af denne ekstra indsats. Det kan være en hjælp at snakke om de bristede forventninger samt om, hvad I måske er skuffede over. Snak også hele forløbet igennem, gerne flere gange.

Hurtigt på benene

Hvis du har fået narkose, vil du nok have kvalme og måske kaste op, når du vågner. Der går normalt en time, før du vågner, og derefter kan du føle dig omtåget nogle timer, hvor det kan være lidt svært helt at forholde sig til, hvad der foregår omkring dig. Allerede få timer efter indgrebet vil du som regel blive gennet ud på gulvet for at få sat blodomløbet i gang. Såret kan være ømt, og det kan i starten være nødvendigt med lidt smertestillende medicin. Uanset hvilken bedøvelse du har fået, må barnet gerne lægges til så hurtigt som muligt. Din mand eller ledsager kan hjælpe med at lægge barnet til. Du kan selv være så udmattet og groggy, at du måske ikke selv har det nødvendige overskud. Opholdet på hospitalet er generelt gerne lidt længere efter et kejsersnit (3-4 dage) frem for ved en almindelig fødsel (1-2 dage).

Særlig overvågning

Hvis barnet af en eller anden grund virker påvirket, når du kommer ind på fødegangen eller i løbet af fødslen, vil man selvfølgelig overvåge barnet ekstra nøje. Det gør man først og fremmest ved at lytte til barnets hjertelyd. På mange fødesteder kører man mere eller mindre rutinemæssigt en strimmel, altså CTG. Det kan også blive nødvendigt at hæfte en lille skalpelektrode fast til barnets kranium for på denne måde bedre at kunne måle, om barnet lider af iltmangel. Det er nemlig iltmangel, som normalt er det mest kritiske under fødslen.

Grønt fostervand

Grønt fostervand skyldes, at barnet har haft af-føring i fostervandet. Årsagen er næsten altid, at barnet har haft en kortere eller længere pe-riode, hvor det har manglet ilt. Derfor vil man overvåge barnet nøje og oftest bruge CTG. Grønt fostervand er ikke ensbetydende med, at der er noget alvorligt galt. Faktisk er det mere sandsynligt, at barnet selv har grebet fat i navlesnoren inde i livmoderen og klemt til. Det har nedsat iltforsyningen til barnet en lille smule, sådan at barnet er blevet lidt svimmel og har sluppet sit greb. Samtidig har barnet haft lidt afføring i fostervandet.
Før i tiden troede man, at de fleste tilfælde af spastisk lammelse skyldtes iltmangel under fødslen. Meget tyder dog på, at en stor del af disse tilfælde skyldes noget helt andet, f.eks. umoden hjerne ved fødslen og hjerneblødning. Nyfødte børn er “designede” til at tåle fødslens strabadser og tåler iltmangel bedre end vi andre. Men hvis barnet har slugt meget af det misfarvede fostervand, kan det give kvalme og ubehag, hvilket betyder, at barnet er mindre interesseret i at sutte. Derfor skal barnet suges i mundhule og næse, straks når hovedet er født.

Sugekop

Hvis der, efter at livmodermunden har åbnet sig helt, opstår en situation, hvor man gerne vil have barnet ud i en fart, kan sugekop være løsningen. Det kan f.eks. skyldes, at barnet har det dårligt, eller at presseveerne er for svage. Man kan på den måde som regel få barnet ud
i løbet af 8-10 minutter. En sugekop består af en lille plastik- eller metalskål, en gummislange og en pumpe. Skålen sættes på barnets hoved, og ved hjælp af undertryk fra pumpen suger den sig fast på hovedet. Med et håndtag trækker man så barnet ud i forbindelse med en presseve. Bagefter vil der være spor af sugekoppen på barnets hoved, men disse spor forsvinder i løbet af et par dage eller uger. Tangforløsning bruges næsten aldrig i Danmark mere.

Anderledes fosterstilling

Barnet fødes normalt med baghovedet først, hvor nakken ligger fortil. Men barnet kan også blive født med hovedet først på andre måder, hvor enten nakken ligger bagtil, hovedet er bagoverbøjet, og panden, ansigtet eller forissen kommer først. Ved 3 ud 100 fødsler ligger barnet med sædet eller fødderne nederst, hvilket kaldes en underkropspræsentation. Hvis graviditeten er forløbet uden problemer, og barnet stadig ligger i underkropsstilling i uge 36, bør en jordemoder eller læge ved hjælp af udvendige håndgreb forsøge at vende barnet. Vendingen må ikke foretages, hvis du er i fødsel, fostervandet er gået, du er syg, har et ar på livmoderen, bløder, eller hvis barnets helbred er i fare. Lykkes en sådan vending ikke, vil kvinden typisk blive rådet til at føde ved kejsersnit. Peger alt på en ukompliceret sædefødsel, kan kvinden godt føde barnet på naturlig vis. En oprejst, hugsiddende fødestilling er da ofte at foretrække. Dog er tendensen helt klart, at man vælger kejsersnit for at skåne barnets helbred bedst muligt.

Over tiden

Hvis en kvinde går over tiden, vil man følge hende lidt nøjere. Det skyldes, at der er risiko for, at moderkagens funktion vil aftage efter et par uger, og at barnet derved ikke får næring nok. Det kan da blive nødvendigt at sætte fødslen i gang, især hvis der er tegn på, at barnet ikke trives. CTG og hormonbestemmelse kan være en god hjælp til at afgøre dette.

Igangsættelse

Der kan være flere grunde til at sætte en fødsel i gang. Men det vil dog altid ske af hensyn til barnet, kvinden eller begge parter. Der findes forskellige metoder, som kan variere afhængigt af fødestedet og af, hvor langt graviditeten er henne. En igangsættelse kan godt tage et par dage.
Der skal være en god grund til at sætte fødslen i gang. Almindelig utålmodighed er ikke grund nok. Du kan selv gøre noget for at sætte fødslen i gang, nemlig have samleje eller massere brystvorterne – måske begge dele.

• Print