Mellemkødsklip - Fødslen

Enkelte sting sys, mens mor og barn kommer sig oven
på strabadserne.
En beskadigelse af endetamens ringmuskel er sjælden, men kan både være invaliderende og behandlingskrævende. Kvinden kan bagefter få problemer med at holde på luft og afføring, og flere operationer og langvarig genoptræning er som regel nødvendig. Den beskyttende virkning ved mellemkødsklip er dog aldrig blevet ordentligt bevist; tværtimod er der noget, som tyder på, at sådanne klip ligefrem øger risikoen for en beskadigelse.
Ved mellemkødsklip klipper man gennem hud og muskelvæv. Hvis mellemkødet derimod brister af sig selv, er såret oftest mere overfladisk og inddrager kun sjældent muskulaturen.
Faktaboks
Undgå mellemkødsklip
Det kan du selv gøre for at undgå mellemkødsklip eller rifter:
Brug en naturlig fødestilling. Specielt to fødestillinger virker aflastende på skeden og mellemkødet. Det er den knælende stilling, hvor du ligger på alle fire, og den skrævende, oprejste stilling.
Lav regelmæssigt bækkenbundsøvelser under graviditeten.
Massér dit mellemkød og skedeområdet med en god olie de sidste seks uger af graviditeten, ca. ti minutter dagligt. Det gøres lettest efter badet og ved at smøre sine fingre godt ind i olie (f.eks. mandel-, hvedekim- eller olivenolie). Massér skedeåbningen med små cirkelbevægelser hele vejen rundt i et par minutter. Før dernæst to fingre lidt ind i skeden og træk nedad mod mellemkødet. Hold fingrene sådan et kort øjeblik, slip og knib sammen.
Spis dagligt A-38, og undgå så vidt muligt skedekatar.
Lad være med at forcere fødslen, men lad den tage den tid, som du og din krop har brug for. Prøv eventuelt at slappe af under en varm bruser eller i et varmt bassin.
Lad være med at presse, imens barnets hoved bliver født. Lad livmoderen selv presse barnet langsomt ud.
Hvis mellemkødet er meget spændt, kan det løsne lidt op og øge blodgennemstrømningen, hvis f.eks. din mand holder et stykke stof opvredet i varmt vand mod mellemkødet.
Glem dine hæmninger. Dæmpet belysning og få mennesker på stuen er en god hjælp hertil.
Derved heler såret også lettere end efter et mellemkødsklip.
Mellemkødsklip bør kun bruges som nødløsning ved fødslen og ikke rutinemæssigt. Mellemkødsklip bruges da også mindre og mindre. Der er stor forskel fra fødested til fødested på, hvor hyppigt man klipper. Der er også indbyrdes forskel mellem de enkelte jordemødre.
Mellemkødsklip giver på kort tid bedre plads og kan derfor være en stor hjælp i akutte tilfælde, hvor der skal handles hurtigt. Klippet er f.eks. nødvendigt, hvis et for tidligt født barns hoved skal beskyttes bedst muligt mod tryk, hvis barnet pludselig bliver akut dårligt, hvis hovedet sidder fast, eller bækkenbunden af en eller anden grund er meget uelastisk.
Før fødslen kan du bede om, at mellemkødsklip kun bliver brugt, hvis det er nødvendigt, og at der i så fald bliver givet lokalbedøvelse først. Myten om, at mellemkødsklip ikke kan mærkes, fordi huden i forvejen er helt udspilet, er ikke rigtig. Du har ret til lokalbedøvelse, inden klippet udføres. Både et klip og en rift vil altid skulle sys sammen igen bagefter.
Bagefter kan såret svie og gøre ondt. Når du sidder ned, kan det hjælpe at sidde på en blød hovedpude. Det er vigtigt, at du holder såret så rent og tørt som muligt. Skyl dig forsigtigt efter hvert toiletbesøg. Du kan enten bruge varmt vand fra en bruser eller fylde en tom shampooflaske (med et lille hul) med varmt vand og sprøjte området forsigtigt, mens du skræver hen over toilettet. Det varme vand lindrer samtidig. Tør eventuelt området med en hårtørrer. Hvis såret bliver betændt eller efter 14 dage fortsat ikke er begyndt at hele, må du kontakte lægen.
Hvis du har hård afføring, gør det måske ekstra ondt. Derfor skal du drikke rigeligt,
spise fiberrig kost og forsøge at undgå hård mave. Smør det ømme arvæv med en fed olie.
Før samleje kan et varmt bad virke lindrende. Olien kan også bruges som ekstra smørestof under et samleje. Eksplorationscreme kan også bruges.