Forberedelsen af graviditeten - Forberedelsen
Af Vibeke MannicheBogen om barnet
Udgivet af Udgivet af Politikens Forlag, Vestergade 26, DK-1456 København K, politikensforlag.dk
Undgå overvægtFor at øge såvel frugtbarheden som chancen for sundhed hos både mor og barn under graviditeten er det meget vigtigt, at kvinden forsøger at undgå overvægt. Overvægt nedsætter ens frugtbarhed, ligesom det øger risikoen under en graviditet for komplikationer hos såvel mor som barn. Overvægtige gravide har en øget risiko for at føde børn med bl.a. rygmarvsbrok, ligesom risikoen for at føde for tidligt er forøget. Overvægtige har også øget risiko for bl.a. svangerskabsforgiftning og sukkersyge under graviditeten, ligesom der er øget risiko for komplikationer ved en fødsel. Ender fødslen med et kejsersnit, er risikoen for komplikationer også større. Så er man overvægtig og ønsker at blive gravid, er det af mange grunde en god idé først at forsøge at tabe sig. Det gøres bedst ved en kombination af mere bevægelse og sundere kost. Det kan blive nødvendigt at opsøge en diætist. Flere og flere læger har en diætist tilknyttet deres praksis, hvor man kan få diætistvejledning gratis over sygesikringen.
Faktaboks
Forbered en sund graviditet
Følgende gælder både manden og kvinden
Spis sundt og varieret, dvs. mager kost, rig på grønsager og frugter.
Spis ikke mere end 100 gram om ugen af store rovfisk.
Dyrk daglig motion.
Undgå eller nedsæt forbruget af tobak og alkohol. Undgå helst beruselse.
Undgå giftige kemikalier og stoffer.
Følgende gælder kvinden
Tag tilskud af folinsyre fra to måneder før undfangelsen.
Undgå meget varme og langvarige bade, det gælder både bruse- og karbade.
Bliv undersøgt for røde hunde, hvis du ikke er vaccineret. Har du ikke haft røde hunde, bør du lade dig vaccinere og vente mindst tre måneder med at blive gravid.
Undgå overvægt.
Fisk er sundt – også når man er gravid. Gravide anbefales at spise fisk 1-2 gange om ugen, da undersøgelser har vist, at det kan bidrage til at forebygge for tidlig fødsel. Men, som altid, alt med måde og gerne, hvor man varierer mellem fede og magre fisk.
På grund af risikoen for at få for meget kviksølv fraråder Fødevarestyrelsen kvinder, der ønsker at blive gravide, er gravide eller ammer, samt børn under 14 år at spise for mange rovfisk. Netop store rovfisk kan indeholde for meget tungmetal, methylkviksølv, som i for store mængder kan skade hjernens udvikling hos fostre og børn. Derfor bør personer i risikogruppen ikke spise mere end 100 gram om ugen af de store rovfisk, som omfatter tun, rokke, helleflynder, gedde, aborre, sværdfisk, oliefisk, sildehaj og sandart. Dåsetun har generelt et lavt indhold af kviksølv, da det især er små tunfisk, der puttes på dåsen. Der findes mest tungmetal i store, gamle rovfisk, da tungmetallet ophobes gennem fødekæden.
Kvindens frugtbarhed er tæt koblet til hendes menstruationscyklus. Denne styres først og fremmest af hormonerne østrogen, progesteron, follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH).
En kvindes lager af æg er allerede blevet dannet i fostertilstanden. Den nyfødte pige har ca. to millioner umodne æg. Disse æg nedbrydes ganske langsomt, og omkring puberteten er der mellem 200.000 og 500.000 æg tilbage. Gennem kvindens frugtbare alder frigør æggestokkene ét æg i hver cyklus. En menstruationscyklus varer gerne 28 dage, og ægløsningen finder normalt sted 14 dage før, cyklus afsluttes. Efter ægløsningen kan ægget befrugtes inden for 12-24 timer.
Kropstemperaturen stiger nogle streger, op til en halv grad, i løbet af døgnet efter ægløsning. På denne måde kan man ved at måle sin temperatur hver morgen, når man vågner (og efter mindst fem timers uafbrudt hvile), måle sig frem til sin ægløsning. Temperaturen skal helst måles på samme tid hver dag. Skriv temperaturen ned, og indfør den eventuelt i et temperaturdiagram dag for dag. Når temperaturen er steget og holder sig oppe, er ægløsningen indtruffet.
Mandens sæd dannes i testiklerne, og denne sædproduktion starter omkring puberteten. Sædproduktionen er afhængig af testosteronhormon fra testiklerne, luteiniserende hormon (LH) og follikelstimulerende hormon (FSH), som produceres af hypofysen. Sædproduktionen fortsætter gennem hele mandens frugtbare liv, men daler dog efter 40-års-alderen.
En almindelig sædudløsning indeholder ca. 3,5 milliliter, men kan både være større og mindre. Hver milliliter sæd indeholder normalt mellem 60 og 150 millioner sædceller. Kun ca. tre ud af fire sædceller vil kunne bevæge sig selvstændigt. Sædcellen har form som en haletudse og kan normalt bevæge sig to-tre millimeter pr. minut. Denne hastighed er dog meget afhængig af, hvor surt miljøet er. Sædcellen trives bedst i basisk miljø, og da skedens sekret gerne er lidt surt, trænger sædcellen kun langsomt igennem. Det er kun få sædceller, som når frem til det modne æg i æggelederen.
Vil du vide mere?
- Forfatter:
- Vibeke Manniche
- Titel:
- Bogen om barnet