Overvejelser omkring graviditeten - Forberedelsen
Af Vibeke MannicheBogen om barnet
Udgivet af Udgivet af Politikens Forlag, Vestergade 26, DK-1456 København K, politikensforlag.dk

Der er mange overvejelser at gøre sig, før man sætter et
barn i verden. Er man parate til hinanden og barnet?
Enhver graviditet og fødsel er helt speciel. I vil under graviditeten sikkert høre både dejlige fødselsbeskrivelser og det modsatte. Hver gang spidses ørerne en ekstra gang. Men der er ikke to forløb, der er ens, og ingen oplever det samme. Så forbered jer bedst muligt – både psykisk og fysisk – og gå fødslen i møde med oprejst pande. Hvis noget går galt undervejs, er der mange forskellige hjælpemuligheder.
Når man venter sig eller forbereder en graviditet, ændrer ens liv sig på mange måder. En graviditet er ikke kun en fysisk og følelsesmæssig udfordring, den afstedkommer også en omstrukturering af hele ens liv med et bredt penselstrøg. Af samme grund er der økonomiske, praktiske og juridiske spidsfindigheder, som det er godt at have et vist kendskab til.
Der findes forskellige regler omkring graviditet og fødsel, og nogle regler gælder for alle, mens andre kun gælder for f.eks. bestemte faggrupper eller indbyggere i visse kommuner. Hvis man er i tvivl om disse regler, bør man kontakte kommunens social- og sundhedsforvaltning eller sin fagforening.
ØkonomiFaktaboks
Den gravides rettigheder
Ret til et vist antal gratis helbredsundersøgelser hos lægen og jordemoderen. Derfor bør du også henvende dig til din læge, så snart du er gravid.
Ret til dagpenge fra arbejdsgiver for de timer, hvor du er til forebyggende graviditetsundersøgelser, hvis disse ikke kan finde sted uden for din normale arbejdstid.
Ret til at føde på en fødeafdeling eller derhjemme.
Ret til at bibeholde dit arbejde. Du kan ikke opsiges fra dit arbejde på grund af graviditet.
Ret til barselsorlov med dagpenge fra fire uger før fødslen og op til 46 uger efter fødslen.Faren har også ret til orlov med dagpenge. For studerende gælder særlige regler.
At få et barn vil altid påvirke og ændre parrets økonomi. Det er dog svært på forhånd at sige i hvor stor grad, da det afhænger af familiens individuelle behov. Hvis alt udstyr og tøj til barnet skal købes fra nyt, bliver det naturligvis langt dyrere, end hvis man fra starten vælger at låne barnets udstyr eller købe det brugt. Der er mange penge at spare, hvis man konsekvent køber på loppemarkeder, via avisen eller internettet og låner hos familien. En besparelse, man bør være ekstra opmærksom på, eftersom mange af de ting, som man bruger i starten af barnets liv, kun skal bruges i et ganske kort tidsrum. Pasningsordninger er en meget dyr post med store forskelle mellem kommunerne. Man vil jævnligt kunne finde udregninger i blade, aviser og på tv over, hvor dyrt et barn er de første leveår. Disse tal kan man bruge som et fingerpeg, men man bør dog ikke stirre sig blind på dem. Vælger man at anvende søskendes aflagte tøj, låne, købe brugt fra starten og amme barnet længst muligt, bliver det meget billigere.
Hvis forældrene er økonomisk dårligt stillet, f.eks. på kontanthjælp eller studerende, vil man ofte kunne få hjælp til anskaffelse af børneudstyr. Man skal da kontakte kommunens social- og sundhedsforvaltning.
Man skal også være opmærksom på, at en familieforøgelse, måske kombineret med indtægtsnedgang for den ene af forældrene, oftest vil udløse en øget boligsikring, hvis man bor til leje. En sådan kan man ansøge om hos kommunens boligsikringskontor.
Samtidig med at de økonomiske forhold bliver belyst, er det også en god idé at kontakte kommunen for at blive skrevet op på ventelisten til en pasningsordning til barnet.
Overvejelser omkring familiens bolig er også en naturlig del af forberedelserne til det kommende barn. Måske rummer boligen allerede et værelse, som står og venter på at blive beboet af et barn. Men det gælder ikke for alle boliger. Hvis der er småt med plads, er det ikke uomgængeligt nødvendigt for barnet at få sit eget værelse – i hvert fald ikke de første år. Men det er vigtigt at få ryddet noget plads til barnets seng, puslebord, tøj og legetøj. Det har også stor betydning, at man får skabt et “rum” til barnet, et afgrænset sted, som er barnets eget, hvilket f.eks. kan være et hjørne af stuen.
Det er ikke kun boligens indre størrelse og rumfordeling, som har betydning, det samme har boligens placering. En lejlighed på femte sal er måske ikke besværlig, når man er alene, men det er noget helt andet, når et barn skal bæres op sammen med varefyldte poser. En graviditet kan være en anledning til at overveje at flytte lidt nærmere jorden. Hvis familien tænker på at flytte i hus, er det også værd at lede efter et hus, som ligger på en stille eller blind vej. En meget trafikeret vej har måske ikke så stor betydning, når barnet er nyfødt, men så snart barnet begynder at kunne komme omkring, bliver den hurtigt en farlig nabo. Hvis man flytter bopæl på grund af barnet, bør man også vurdere kommunens pasningsmuligheder, prisniveau og ikke mindst de nærliggende daginstitutioner og skoler.
Forældre, som ikke er gift, er stillet helt anderledes juridisk både over for barnet og hinanden, end hvis de var gift. Barnet er, juridisk set, barn af en enlig mor. Man kan dog skriftligt meddele statsamtet med underskrift fra begge parter, hvis man ønsker fælles forældremyndighed. Der er også andre forskelle. Faren skal bl.a. vedgå faderskabet, ligesom det kan få betydning, hvis den ene af forældrene dør.
Hvis man ikke er gift, bør man oprette et gensidigt testamente for at sikre, at den overlevende kan blive boende i fælles bolig med fælles indbo. At vente et fælles barn er en naturlig anledning til at overveje ægteskab. Der kan være gode grunde til ikke at blive gift, men spørgsmålet er så, om disse grunde også er væsentlige i forhold til fælles børn. At få børn sammen stiller krav om at sikre hinanden og barnet bedst muligt mod f.eks. uforudsete ulykker. Ugifte bør derfor sætte sig godt ind i konsekvenserne af ikke at gifte sig.
Hvis ens partner er udenlandsk statsborger, gælder der nogle specielle regler, som man bør undersøge hurtigst muligt hos Indfødsretskontoret under Justitsministeriet.
Vil du vide mere?
- Forfatter:
- Vibeke Manniche
- Titel:
- Bogen om barnet