Graviditeten opdages - Graviditetens faser
Af Vibeke MannicheBogen om barnet
Udgivet af Udgivet af Politikens Forlag, Vestergade 26, DK-1456 København K, politikensforlag.dk

har I prøvet det mange gange før. Men en dag sker det: prøven er positiv! Tankerne og fantasien går i gang. Et nyt liv er på vej. Bogstaveligt talt – men også for jer.
Undfangelsen finder sted, når sædcellen smelter sammen med et modent æg og danner en enkelt celle. Denne celle deler sig flere gange og danner, hvad man kalder en blastocyst. Blastocysten finder frem til livmoderen, hvor den ca. syv dage efter undfangelsen sætter sig fast øverst i livmoderen. Nu er graviditeten etableret, og foster og moderkage tager langsomt form.
Når graviditeten er indtrådt, stiger mængden af de kvindelige kønshormoner samt progesteron. Herudover danner det befrugtede æg et specielt hormon, nemlig HCG (Human Chorion Gonadotropin). Det er dette hormon, som en graviditetstest reagerer positivt på.
En graviditet deles for nemheds skyld gerne op i tre faser eller såkaldte trimestre på hver tre måneder.
Graviditeten opdages
Kvinden opdager normalt, at hun er gravid, ved at menstruationen udebliver. Men måske har hun allerede på forhånd mistanke om, at noget er i gære. Denne mistanke bygger gerne på flere forskellige symptomer, som alle skyldes den spirende graviditet.
Graviditetstest
Du kan få bekræftet, om du er gravid, enten hos lægen eller ved hjælp af en hurtig graviditetstest, som du kan købe flere steder, bl.a. på apoteket. Denne graviditetstest påviser graviditetshormonet HCG i urinen. Allerede to uger efter befrugtningen kan man påvise HCG, og få dage efter udebleven menstruation kan testen bruges. Hvis prøven er negativ, men menstruationen fortsat er udeblevet, skal man gentage prøven efter et par uger. HCG-indholdet i urinen vil da være større, hvilket gør prøven endnu mere sikker.
De mest almindelige graviditetsprøver består af en kemisk opløsning, som blandes med morgenurinen, hvor HCG-niveauet er størst. Resultatet kan aflæses på forskellig vis, men er afhængigt af, at prøven udføres rigtigt. Følg derfor altid brugsanvisningen på pakken nøje. Urinen skal have stuetemperatur, men hvis du ikke kan udføre prøven straks, kan du gemme prøven 12 timer i køleskabet. Visse formerfor medicin kan påvirke resultatet, bl.a. medicin mod depressioner eller nedsat frugtbarhed.
Faktaboks
Symptomer på graviditet
Menstruationen udebliver. Enkelte kvinder oplever, at den blot bliver meget svagere end normalt.
Øget vandladningstrang, også selv om du lige har været på toilettet.
Kvalme, især om morgenen.
Lettere menstruationslignende smerter.
Udpræget træthed, som kan vare hele dagen.
Brystspænding, hvor brysterne vokser, bliver tungere og ømme.
Brystvorterne bliver måske mørkere, og blodårerne på brystet kan træde tydeligt frem.
Ændrede spisevaner. Måske har du lyst til at spise nogle mærkelige ting, f.eks.
meget salte ting. Det kan være helt harmløst, dog skal du selvfølgelig være opmærksom på, hvad du spiser. Du må ikke spise for ensidigt gennem længere tid. Der er rapporteret om f.eks. blyforgiftning blandt kvinder, som spiste forurenet jord. Det hører dog heldigvis til sjældenhederne.
Lugtesansen kan også ændre sig, således at velkendte dufte pludselig bliver
ubehagelige.
Ønskebørn
Er graviditetstesten positiv, vil man næsten altid mærke et sug i maven af spænding og forventning. Det er første håndfaste bevis på, at et lille barn er ved at tage form. Måske har
I lyst til at fortælle det til hele verden, eller måske vil I hellere holde det for jer selv lidt endnu.
Forbered jer på, at I går en intens tid i møde, som hurtigt kommer til at dreje sig om én ting – fremtiden. Graviditet, fødsel og det kommende barn fylder i løbet af kort tid hele ens tankeverden.
Ethvert barn fortjener at være et ønskebarn, også selv om graviditeten ikke var planlagt. Hvis ikke man kan vende situationen, så en uventet graviditet bliver til et sådant ønskebarn, bør man nøje overveje retten til en provokeret abort før 12. uge. Ingen børn bør nogen sinde høre sætningen: “Du var ikke et ønskebarn!” Børn har brug for at være ønskede.
Fødselstidspunktet udregnes
'Når graviditeten først er bekræftet, er man naturligvis meget nysgerrig efter at finde ud af, hvornår fødslen så kan forventes. En normal graviditet varer 266 dage eller 38 uger. Det svarer til ca. 40 uger fra starten af den sidste menstruation, da ægløsningen jo som regel har fundet sted 2 uger efter. Den nøjagtige dato afhænger af, om ens cyklus normalt er på 28 dage eller kortere eller længere.
En normal graviditets varighed kan variere mellem 38 og 42 uger. Fødselsterminen har betydning for helbredsundersøgelserne undervejs, da både jordemoderen og lægen vurderer fosterets trivsel og størrelse ud fra den forventede termin og dermed fosterets alder.
Kunstig befrugtning
Hvert år fødes ca. 2400 børn som følge af kunstig befrugtning, hvoraf 40 % er tvillinger. Befrugtningen sker enten ved såkaldt insemination eller reagensglasbehandling. Det foregår så vidt muligt med forældrenes egne æg og sædceller, men kan også foregå med sæddonor. Et stigende antal lesbiske vælger også at få insemination for derved at kunne få et barn. Endnu er en sådan behandling ikke mulig for lesbiske på det offentliges regning, og behandlingen foregår da på egen regning via enkelte klinikker.
Hver gang et par – heteroseksuelt som homoseksuelt – vælger kunstig befrugtning, skal parret gøre sig en del overvejelser. Disse er især væsentlige, hvad angår bl.a. hormonstimulationen af kvinden, som kan være ganske betydelig, og som kan have bivirkninger på kort og langt sigt. Herudover er der spørgsmålet om eventuel sæddonors anonymitet. Herhjemme er sæddonorer fortsat beskyttet af anonymitet, men det debatteres fortsat.
Barnets risiko ved kunstig befrugtning er især større, hvis det drejer sig om flerfoldsgraviditeter, hvad oftere er resultatet ved kunstig befrugtning end ved normal undfangelse. Flere børn fødes for tidligt eller med lav fødselsvægt efter kunstig befrugtning end normal befrugtning, ligesom risikoen for, at barnet får spastisk lammelse, også er større. Herudover ses der et øget antal kromosomfejl blandt graviditeter, der er undfanget ved reagensglasbehandling med mikroinsemination (Intracytoplasmatic Sperm Injection). Man ved dog ikke, om det skyldes behandlingen eller forældrenes tilgrundliggende ufrugtbarhed. Alt i alt ved vi fortsat for lidt om, hvor stor risikoen ved kunstig befrugtning reelt er. Dog ved vi, at et stigende antal forældrepar gennemgår en sådan behandling, og at størsteparten, hvor behandlingen lykkes, får et sundt og velskabt barn.
Læs også:
- eller tilmeld dig Danmarks bedste online mødested for mødre
Vil du vide mere?
- Forfatter:
- Vibeke Manniche
- Titel:
- Bogen om barnet