Navlestreng

Graviditetskontrol og undersøgelser - Graviditetens faser

Du vil først og fremmest blive fulgt af din egen læge samt en eller flere jordemødre på fødestedet. Jordemoderen er den person, som vil se dig oftest, og hun er også den centrale person under din fødsel. Det er lægens og jordemoderens opgave at henvise dig videre til en speciallæge i fødsler, såfremt dette bliver nødvendigt. Ellers ikke.

Den første og længste undersøgelse finder sted mellem graviditetens 6. og 10. uge. Så følger rutineundersøgelser med en måneds mellemrum indtil 32. uge, dernæst efter 3 uger og til sidst hver 14. dag indtil fødslen. Du får brug for flere undersøgelser, hvis du venter tvillinger, eller hvis der opstår komplikationer. Du kan kontakte din læge eller jordemodercentret mellem undersøgelserne, hvis du får brug for det.
Du vil typisk kunne vælge mellem gruppekonsultationer hos jordemoderen eller individuelle konsultationer. Hvis du vælger gruppekonsultationer, vil fødsels- og forældreforberedelse allerede være integreret. Hvis du vælger et individuelt forløb, vil du sideløbende få tilbudt et kursus i fødsels- og forældreforberedelse. Disse kurser afholdes i jordemodercentrene og forestås af en jordemoder. Andre fagpersoner vil også ofte blive inddraget, f.eks. fysioterapeuter, sundhedsplejersker, praktiserende læger, fødselslæger og socialrådgivere.

 

Ens egen graviditet

Før du begynder på dine regelmæssige helbredsundersøgelser, er der en ting, du hele tiden må huske på. Det er din graviditet, og du er ikke syg, selv om du er gravid. Lad være med at lade dig jage rundt i manegen. Helbredsundersøgelserne skal sikre, at du får den bedst tænkelige graviditet og fødsel – med familien i centrum.

 

Notér spørgsmål, og skriv dagbog

For at få mest ud af hvert besøg hos lægen eller jordemoderen er det en god idé at skrive alle jeres spørgsmål ned på forhånd. Det føles ofte som en god støtte, hvis I begge kan komme med til undersøgelserne, og det giver en øget følelse af fællesskab. Hvis ikke faren har mulighed for at tage med, kan en god veninde måske træde i stedet. Dels er det hyggeligt at være to, og dels sikrer man sig, at man bagefter lettere kan huske, hvad der egentlig blev sagt ved konsultationen.
Mange gravide vælger at skrive dagbog. Nogle endda på internettet. Den kan både være sjov at have senere hen, også for barnet, og den kan indeholde værdifulde oplysninger, hvis der opstår komplikationer undervejs. Bliver du senere gravid igen, kan den første dagbog også være en stor hjælp og støtte hukommelsen. Når du er midt i graviditeten, er du nok helt overbevist om, at det her glemmer du aldrig. Som f.eks. første gang, du mærker liv. Men det gør du desværre nok alligevel, og når du så nogle år efter gerne vil huske det, så er det rart at have en dagbog.

 

Lav en fotobog

En fotobog med graviditetens udvikling, fødslen og ikke mindst den første tid lige efter fødslen er et dejligt minde. Andre forældre vælger at lave en videoføljeton. En sådan visualisering kan have stor betydning for barnet, når det engang vil prøve at forstå lidt om sin egen tilblivelse.

 

Det første lægebesøg

Ved det første lægebesøg vil lægen bekræfte graviditeten. Det foregår bl.a. ved en gynækologisk undersøgelse. Livmoderhalsen og livmoderen er blevet blødgjort af graviditetshormonerne, og samtidig får skeden og livmoderhalsen et violet skær kaldet Hegarstegn. Livmoderen er også allerede lidt forstørret. Alt dette kan ses ca. fire uger efter befrugtningen.
Ved samme lejlighed undersøger lægen, om alt skønnes normalt, og hvordan bækkenets størrelse og form er. Hvis det er mere end tre år siden, du sidst har fået taget en smearprøve, hvor man undersøger livmoderhalsen for celleforandringer, vil lægen nok råde dig til at få taget en nu. Lægen undersøger desuden, om du har underlivsbetændelse.
Ud fra din sidste menstruation og menstruationscyklus forsøger lægen at beregne datoen for forventet fødsel, også kaldet terminen, der helst skal svare til din egen udregning.
Lægen skal selvfølgelig høre om dit helbred generelt. Hvis du bruger medicin, er det også vigtigt at få afklaret med lægen, om den kan påvirke din graviditet og fosteret. Har du eller din mand en kendt arvelig sygdom i familien, er det også nu, du skal fortælle det. Du bliver desuden vejet, får målt blodtryk og puls, får taget blodprøve og får undersøgt urinen for bakterier, æggehvidestoffer og sukker.
Lægen opretter en vandrejournal til dig. Vandrejournalen skal følge dig helt frem til fødslen, og den sikrer, at alle de fagpersoner, du kommer i berøring med, kan følge med i, hvordan graviditeten skrider frem, og om der har været problemer undervejs.
Hvis du allerede nu ved, at du vil føde hjemme, ambulant eller på et bestemt fødested, kan du lige så godt sige det til lægen. Selv om du ytrer et ønske nu, kan du sagtens nå at ombestemme dig.

 

Undersøgelse for leverbetændelse

Fra 2005 indføres som forsøgsordning herhjemme, at alle gravide undersøges for, om de har en kronisk leverbetændelse, hepatitis B. Det gælder især for gravide indvandrere, der kommer fra områder med høj forekomst af leverbetændelse, at man finder en sådan kronisk bærertilstand. Men danskfødte kvinder kan også være bærere. Hepatitis B smitter gennem samleje, fra mor til barn, ved intravenøst stofmisbrug samt smitte på sygehus. Kronisk leverbetændelse er en alvorlig sygdom, som på langt sigt kan føre til skrumpelever og leverkræft.
Børn, som smittes af moren ved fødslen, vil oftest have sparsomme symptomer, og risikoen for, at de udvikler en kronisk infektion, er høj. Men hvis nyfødte, der fødes af mødre med kronisk hepatitis B-infektion, får en korrekt vaccinationsserie, som påbegyndes umiddelbart efter fødslen, mindskes risikoen for smitte ganske betydeligt.

 

Jordemoderbesøg

Det første jordemoderbesøg ligger som regel mellem 12.-16. uge. Så vidt det er muligt, vil du få den samme jordemoder gennem hele forløbet. Det kan få stor betydning, at I lærer hinanden at kende, og at du føler dig tryg ved din jordemoder. På mange fødesteder gør man sig stor umage for at sikre, at den fødende bliver hjulpet af en jordemoder, som hun kender i forvejen.
Første gang du er hos jordemoderen, vil hun måske foretage en indvendig gynækologisk undersøgelse. Ellers føler jordemoderen dig altid på maven for at skønne, hvor stor livmoder og barn er blevet. Du får også kontrolleret vægt, blodtryk og urin. Derudover snakker
I om, hvordan du har det. Det er også en god lejlighed til at få snakket om nogle af de overvejelser, som I gør jer omkring fødslen.
Fra ca. 14. uge kan man høre fosterets hjertelyd, og derefter vil jordemoderen kontrollere hjertelyden hver gang. Det kan hun enten gøre ved at bruge et jordemoderstetoskop (Pinnardstetoskop) eller en doppler, som er et lille apparat, der benytter sig af ultralydsbølger. Doppleren forstærker barnets hjertelyd, så I selv kan høre med.

 

Ultralydsundersøgelser

Ultralydsundersøgelser, dvs. ultralydsscanninger og dopplerundersøgelser, bruges mange steder som en helt almindelig rutineundersøgelse af den gravide kvinde. Mange fødesteder tilbyder at scanne kvinden omkring 12. uge for at fastslå terminen. I andre tilfælde bruges ultralydsscanning til at “kigge” lidt bedre på fosteret og opdage eventuelle store misdannelser. Det drejer sig f.eks. om såkaldt nakkefoldsscanning, hvor man måler størrelsen af en lille væskebræmme (hævelse i underhuden) i fosterets nakke. Dopplerundersøgelse er en anden form for ultralydsundersøgelse, hvor man kun hører lyden og altså ikke ser noget billede på en skærm.
Man har tidligere ment, at disse ultralydsundersøgelser var uden risiko for barnet, men nyere undersøgelser peger på, at ultralydsundersøgelser kan påvirke barnets vækst i en negativ retning. Herudover har det vist sig, at rutinemæssig ultralydsscannning generelt hverken øger morens eller barnets sundhed, hvilket overflødiggør rutinemæssig brug. Derfor bør ultralydsundersøgelser da også kun benyttes, hvis der er en god grund til det, og ikke rutinemæssigt. Dette stemmer også overens med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

 

Barnet følges

Man kan følge fosteret, eller barnet, på flere måder. Det mest oplagte er selvfølgelig at tjekke, om barnet tager på i vægt og vokser, hvilket jordemoderen eller lægen kan mærke ved at føle på din mave. Så er der barnets hjertelyd, som kan undersøges ved brug af et jordemoderstetoskop, en dopplerundersøgelse eller ved at køre en strimmel, som CTG (cardio-toko-grafi) også kaldes.
CTG bruges i slutningen af graviditeten og i forbindelse med fødslen for at se, hvordan barnet har det.
På en del fødesteder kører man mere eller mindre rutinemæssigt en strimmel, når den fødende ankommer. Dvs. at man laver en ultralydsundersøgelse af barnets hjertelyd ved hjælp af CTG. På samme tid måler man så morens veer og barnets hjertelyd. En stor amerikansk gennemgang af 155.000 fødsler har sat spørgsmålstegn ved nytten af en CTG. Undersøgelsen viste desværre, at unormale kurver på CTG’en i 99,8 % af tilfældene var falsk alarm. Dette resultat har været medvirkende til, at man flere steder ikke længere bruger CTG rutinemæssigt.

 

Fosterbevægelser

Fosterets bevægelser fortæller meget om barnets trivsel. De første bevægelser mærker man mellem ca. 17. og 24. uge. Kvinder, der har født før, mærker dem typisk lidt tidligere, men først fra omkring 27.-28. uge kan man forvente at mærke fosterets bevægelser hver dag. Det er dog indbyrdes forskelligt, hvordan gravide mærker fosterets bevægelser, hvor nogle mærker dem mange gange hver dag, mens andre mærker dem nogle gange i løbet af dagen. Til tider er der mønster i fosterets bevægelser, mens det hos andre synes tilfældigt. Læg mærke til, hvor meget dit barn bevæger sig. Lær dit barns bevægelser at kende. Jordemoderen vil ved konsultationen typisk spørge dig om, hvor meget dit barn bevæger sig .
I hvilken grad man registrerer fosterets bevægelser afhænger også af, om man har travlt og er optaget af andre ting. Derfor vil mange kvinder også typisk især bemærke bevægelserne, når de ligger i sengen eller sofaen for at slappe af. Børn bevæger sig forskelligt, og gravide mærker mere eller mindre til bevægelserne.
Hvis du mærker, at fosteret pludselig bevæger sig mindre, end det plejer, eller du ikke kan mærke dit barn flere gange hver dag, kan det være et tegn på, at det ikke trives så godt. Du skal da kontakte din læge eller jordemoderen for at få undersøgt, om alt er vel. Nogle steder vil man måske bede dig om at tælle fosterets bevægelser over nogle dage og samtidig notere, på hvilke tidspunkter de optræder. Under alle omstændigheder bør du være nogenlunde fortrolig med barnets bevægelser. Hen mod slutningen af graviditeten kan bevægelserne aftage lidt, da pladsforholdene er blevet ret trange.
Er du i tvivl, om barnet bevæger sig, kan du få det til at bevæge sig ved at skubbe blidt på maven, lægge dig stille ned eller drikke et glas koldt vand.

 

Hormonanalyser

Koncentrationen af forskellige hormoner i kvindens blod siger noget om, hvordan moderkagen og barnets binyrer virker, og dermed også om, hvordan barnet har det.
Det er sædvanligvis HPL (Human Placenta Lactogen) og østriol, man måler, og resultatet foreligger i løbet af få dage. Hvis HPL er for lavt, kan det tyde på, at moderkagen ikke virker, som den skal.
Hormonanalyserne kan dog være usikre, og derfor må man ved unormale svar supplere med andre undersøgelser, bl.a. af fosterets hjertelyd, før man kan konkludere, hvordan fosteret trives.

• Print