Sådan vokser du og barnet - Graviditetens faser

Af Lene Skou Jensen
Gravid - de 42 uger
Udgivet af Udgivet af Politikens Forlag, Vestergade 26, DK-1456 København K, politikensforlag.dk

Faktaboks

Barnets gennemsnitsvægt

3 måneder
(12 uger) = 40-50 gram

4 måneder
(16 uger) = 200 gram

5 måneder
(20 uger) = 450 gram

6 måneder
(24 uger) = 700 gram

7 måneder
(28 uger) = 1100 gram

8 måneder
(32 uger) = 1600 gram

9 måneder
(36 uger) = 2600 gram

10 måneder
(40 uger) = 3600 gram

Udregn barnets længde

1. måned (4 uger) = 1x1 cm
= 1 cm lang
2. måned (8 uger) = 2x2 cm
= 4 cm lang
3. måned (12 uger) = 3x3 cm
= 9 cm lang
4. måned (16 uger) = 4x4 cm
= 16 cm lang
5. måned (20 uger) = 5x5 cm
= 25 cm lang
6. måned (24 uger) = 5x6 cm
= 30 cm lang
7. måned (28 uger) = 5x7 cm
= 35 cm lang
8. måned (32 uger) = 5x8 cm
= 40 cm lang
9. måned (36 uger) = 5x9 cm
= 45 cm lang
10. måned (40 uger) = 5x10 cm
= 50 cm lang

Et af formålene med at komme til regelmæssige jordemoder- og lægeundersøgelser er at følge både din og barnets vækst. Barnets vækst følges ved at undersøge din livmoder med hænderne. Du kan enten blive vejet – eller bare blive

Forestil dig, at man stiller ti kvinder, der er lige langt i deres graviditeter, ved siden af hinanden. Deres udseende er selvfølgelig forskelligt, men det er størrelsen på deres maver – og måden de bærer den på – sandelig også.
Et par stykker er formentlig trætte af jævnligt at måtte høre: "Er du nu sikker på, at der ikke er to?"; Hvor andre bliver lidt urolige, fordi de ofte hører en bemærkning som: "Du er godt nok ikke særlig stor!"
Nogle af dem har brede maver med bløde kurver, og ser man de sidste bagfra, kan man slet ikke se, at de er gravide. Men set fra siden er der ingen tvivl! Og så er der selvfølgelig altid én, som bliver ved med at være slank og fin, som hverken ser tung eller besværet ud, men som ligner én, der bare har stoppet en stor fodbold op under blusen. Det er altså bare de færreste …
Der er stor forskel på, hvor meget man tager på under sin graviditet. Det afhænger bl.a. af ens udgangsvægt og højde.
Hvis en kvinde er meget tynd før graviditeten, tager hun måske 20 kilo på. Vel at mærke uden at blive overvægtig. Men er hun derimod overvægtig, før hun bliver gravid, tager hun måske kun fem kilo på i alt. Hvilket er fint for hende. For langt de fleste kvinder gælder det, at hvis de ikke på forhånd har fedtdepoter – også kaldet ammedepoter – på hofter og lår, så kommer de i løbet af graviditeten. Gennemsnitligt tager man 10-15 kilo på i løbet af en graviditet.


Barnets gennemsnitlige vækst og længde

En populær måde at udregne barnets længde på er, at gange måneden med sig selv, de første fem måneder og gange måneden med fem, de sidste fem måneder.
Målet er beregnet fra hoved til hæl. Især de første måneder er det forbundet med en vis usikkerhed, da barnet jo ikke umiddelbart kan strækkes ud.
I skemaet til udregning af barnets gennemsnitsvægt regner vi med ti måneder a 28 dage. Det refererer til intervallerne hos en kvinde med regelmæssige menstruationer.
Jo ældre barnet bliver før fødslen, desto større variation oplever man i både dets vægt og længde. Et barn født til tiden kan fx måle 48 cm og veje 2900 gram eller måle 56 og veje 4000 gram. Begge børn vil være velproportionerede og helt normale, på trods af deres forskellige vægt og længde.

Læs også:

 - eller tilmeld dig Danmarks bedste online mødested for mødre

 

 

Vil du vide mere?

Så spørg på vores forum om:  
  • Print
Graviditetens faser sponsores af:
Forfatter:
Lene Skou Jensen
Titel:
Gravid - de 42 uger