Navlestreng

Børns venskaber - Det sociale liv

At have kammerater spiller en stor rolle i et barns liv – og er afgørende for, om barnet trives, har det godt med sig selv og udvikles i en god og konstruktiv retning. Så direkte kan det udtrykkes. Kammerater betyder nemlig, at man har nogen at være sammen med, nogen at dele tanker og ideer med, nogen at få hjælp fra, nogen at sammenligne sig med og nogen at have det sjovt sammen med.

Hvis man så også har venner, det vil sige kammerater, man er tættere forbundet med, er der mulighed for tryghed og oplevelsen af at høre til et sted. Venner og venskaber betyder også modet til sammen med andre at turde noget. Kammerater og venner giver social identitet.

At gå til noget sammen i fritiden betyder meget for børn i skolealderen. – at gå til kor er næsten udelukkende for piger. Kammerater

Men der er børn, der har få kammerater og få eller ingen venner.
Børn fødes i dag så at sige ind i en kammeratgruppe, nemlig den henne i vuggestuen eller i dagplejen. Senere kommer der andre kammerater til – blandt andet i børnehaven og i skolen. Moderne børn er gruppebørn, de lærer fra starten af livet at være sociale. For skolebørnene er der tale om at være med i en række forskellige kammeratgrupper:
Legekammeraterne.
Klassekammeraterne.
Skolekammerater.
SFO- og fritidshjemskammeraterne.
Holdkammeraterne i foldboldklubben, på gymnastikholdet, fra musikskolen,
spejdergruppen og bordtennisforeningen.
En kammeratgruppe er en gruppe af nogenlunde jævnaldrende, der deler en række aktiviteter med hinanden og ofte lidt tilfældigt er startet sammen i gruppen. Men i kammeratgruppen kan der udvikle sig tættere bånd og egentlige venskaber.

Venner

Venner er tættere relationer, der er præget af større indbyrdes accept og ofte fortrolighed. Venner kan dele hemmeligheder med hinanden. Børn i skolealderen har venner, der omtales som:
Nære venner.
Bedste ven/bedste veninde.
God ven.
En fortrolig.
En ven er en man ligner, føler sig tryg sammen med, her er ikke samme oplevelse af konkurrence, og her kan man også fortælle om noget af det, der plager.
Børns sociale netværk af jævnaldrende har forskellige grader af nærhed. Venner er tæt på, ofte er der fx for 11-årige tale om at have to, tre eller flere nære venner. Venner oplever, at de har noget vigtigt til fælles og ligner hinanden, i hvert fald på visse områder.
Alle dem, man bare kender, og som hverken er kammerater eller venner opleves ofte anderledes, de er uden for ens egen gruppe af kammerater, de er nogen man ser op til eller ned på, nogen man kan være bange for, måske. Det er ofte nogen, der er meget anderledes, end man selv er.

Kammerater giver social identitet

At have en social identitet vil sige at have en fornemmelse eller en oplevelse af, hvem man selv er – og at blive oplevet af andre som en, der står for noget og er noget. Identitet hviler på oplevelsen af lighed og forskel – lighed med nogle kammerater (ofte dem i gruppen) og forskel i forhold til andre (ofte dem uden for gruppen).
Begge disse sider i den sociale identitet skal med, og gruppen er nødvendig for at skabe en sådan dobbelthed. At være uden tilhørsforhold til en gruppe vil sige, at der ikke er nogen man ligner: Man er anonym. Eller man er frataget en plads og en anerkendelse fra andre. Man er ikke nogen.
Derfor er det ekstra vigtigt for børn at have jævnaldrende, de kan sammenligne sig med: kammerater og venner. Og derfor er det et faresignal i et barns udvikling, hvis det sociale netværk er svagt og tyndt.

• Print