Navlestreng

Skoletrivsel - Det sociale liv

Skoletrivsel vil sige at have det godt i skolen og være glad for at gå i skole. Det skulle være en naturlig oplevelse for alle, men det er det ikke. En stor del af eleverne har det ikke særlig godt med skolen – de trives ikke i skolen. Denne gruppe bliver større og større op gennem skoleforløbet.

Ser vi på, hvad eleverne i 4.-5. klasse siger om deres trivsel i skolen – og det er først fra disse klassetrin, at vi har sikre resultater – så viser det sig, at det store flertal trives godt eller nogenlunde godt i skolen.
Disse resultater har været nogenlunde stabile gennem de senere år, så der er ingen grund til at forvente større ændringer eller udsving. På 4. klassetrinnet er der flere, der trives godt – sammenlignet med 5. klassetrinnet. Og meget tyder på, at andelen af børn med god trivsel er endnu større, når vi gå til 3. klassetrinnet. Modsat: På 9. klassetrin er der kun halvt så mange elever, der trives godt som på 4-5 klassetrinnet.

Drengene fører over pigerne som urolige og forstyrrende i undervisningen, siger undersøgelser – men selvfølgelig må det være tilladt at have det lidt sjovt. Trivsel

Trivsel i skolen hænger sammen med alder. Trivselen hænger også sammen med køn: piger trives bedre end drenge. Og så hænger trivsel sammen med fire vigtige træk i et barns skoleliv:
At have kammerater.
At have det godt med læreren.
At få opbakning hjemmefra.
At have en positiv selvopfattelse.
Altså det sociale liv er den vigtige ramme for et barns oplevelse af at have det godt med skolen. Det betyder, at trivsel i denne sammenhæng ikke bare er en passiv følelse af velvære. Det er noget med accept fra andre, følelsen af at slå til og oplevelsen af en fundamental tryghed i forhold til de udfordringer, man stilles over for.
Opbakning er ikke ensbetydende med at få ret i alt. Det er langt snarere en fornemmelse af at kunne give udtryk for de problemer, man har – fx til sin mor og far – og her få hjælp og støtte til at komme videre.

Hvorfor trives piger bedre i skolen end drenge?

Alle resultater bekræfter kønsforskellen med hensyn til skoletrivsel: Der er flere piger, der giver udtryk for at trives i skolen end drenge.
Forklaringen på denne forskel er oftest set som et resultat af pigers langt større sociale tilpasning: De lever i højere grad op til skolens krav, lærerens forventninger, de tier stille og gør oftere end drenge, hvad de bliver bedt om. Drenge er urolige, de protesterer, og de gør ikke, hvad de bliver bedt om. Derfor får de skældud af læreren, og konsekvensen er dårligere trivsel hos drengene.
Trivsel hænger sammen med skoletilpasning. Men det er kun en del af forklaringen. Disse resultater er tydeligst i de skoler, hvor der er stærk lærerstyring og klasseundervisning. Hvis disse undervisningsformer blødes op, og eleverne ikke hele tiden er tvunget til at sidde stille, bliver de kønsbestemte trivsels-forskelle mindre – eller forsvinder.
Skoletrivsel er altså også et produkt af et skolemiljø. Hvis dette miljø er udformet, så det passer bedre til pigers relationsorientering, ja – så trives de bedst. Hvis det derimod udformes som et mere aktivitetsorienteret miljø, så vil drenge få en chance for også at trives i skolen – og måske i samme om­fang som piger.

• Print