Navlestreng

Tidlig og udsat skolestart - Skolestart

Der har i Danmark generelt været en betydelig ængstelse for at sende børn for tidligt i skole. Begrundelsen var risiko for nederlag for barnet og en frygt for, at en fejltagelse på dette tidspunkt kunne få følger op gennem hele skoleforløbet – og måske være medvirkende til at gøre skoleforløbet til et mareridt for barnet. Og generelt har man anset det for mere skæbnesvangert for et barn at komme for tidligt i skole – end for sent.

Men med stadig flere skoler, der har en indskolingsordning præget af leg og læring, er tendensen gået i retning af at lade børn starte tidligt, altså i børnehaveklassen som 5-årige. Men der rapporteres også om et stigende antal børn, der går to år i børnehaveklassen, hvilket dog ikke kan ske uden forældrenes samtykke med mindre der er tale om tidlig skolestart (se nedenfor).
Spørgsmålet om tidlig skolestart afhænger i hvert fald af tre forhold:

Barnets parathed, herunder også begavelse og generelle udvikling.
Forældrenes holdning.
Den undervisning, barnet skal modtage.

Hvis barnet er tidlig med mange færdigheder og udviklingsforhold (finmotorik, sprog og ordforråd, evne til iagttagelser i omverdenen, hukommelse), hvis barnet er socialt og temperamentsmæssigt modent, hvis forældrene er indstillet på en rolig og solid støtte uden at pace barnet, og hvis undervisningen er rummelig og indskolingsorienteret – da er der meget, der taler for en tidlig skolestart.

Tidlig skolestart

Forældre kan få tilladelse til, at deres barn starter skolegangen et år tidligere end normalt, hvis det fylder 6 år i 1. klasse inden 1. oktober. En yderligere forudsætning for den tidligere skolestart er, at det vurderes, at barnet vil kunne følge undervisningen.
Afgørelsen ligger hos skolens ledelse.
På samme måde kan forældrene anmode om, at deres barn starter i børnehaveklassen, det år, hvor det fylder 5 år inden 1. oktober. For at undgå, at barnet bliver omgænger allerede i børnehaveklasse, vil en tilladelse her baseres på, om barnet et år ud i fremtiden vil kunne følge undervisningen i 1. klasse.
Viser det sig derefter, at for unge børn i børnehaveklassen ved skolestart vurderes til ikke at kunne honorere kravene, kan skolens ledelse bestemme, at de skal gå et år mere i børnehaveklasse.
I modsætning til senere i skoleforløbet kræver en sådan afgørelse ikke forældrenes samtykke.

Udsat skolestart

Er forældrene evt. i enighed med lederen i barnets daginstitution eller børnehaveklasse i tvivl om, hvorvidt et barn vil kunne påbegynde og følge undervisningen i 1. klasse, kan udsættelse af skolestart komme på tale. Afgørelsen træffes af kommunalbestyrelsen og vil i reglen bygge på en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet, og/eller oplysninger fra daginstitution og børnehaveklasse.
Afgørelsen og tilladelsen kan gøres betinget af, at barnet, hvis dette ikke allerede er tilfældet, placeres i en børnehave eller børnehaveklasse.
Forældre og pædagoger kan imidlertid have forskellig opfattelse af barnets parathed med hensyn til at starte. En afgørelse om udsættelse af skolestart kan ikke ske uden forældrenes samtykke. Og forældrene vil altid have krav på at få indsigt i de sagsakter kommunalbestyrelsen bygger deres afgørelse på.
Forældre kan derimod ikke gøre krav på udsættelse af deres barns skolestart. Men i lighed med situationen ved tidlig skolestart har de ret til at få foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn.

• Print