Far som rollemodel - Familieliv
Af Benedikte HertelPolitikens Babybog
Udgivet af Politikens Forlag
Far er også den person, der lettest kan hjælpe barnet med løsrivelsen fra den symbiotiske kontakt imellem mor og barn, så barnet også lærer at få tætte relationer til andre. Og i denne proces har far muligheden for at få et lige så tæt forhold til sit barn, som moren har.

Forældrenes roller læres blandt andet ved at besøge dem på arbejdspladsen. Nu ved barnet, hvad det betyder, når “far er på arbejde”. Tåler mere end mor
De fleste fædre er gode til at lege de vilde lege med barnet, og dermed får de en vigtig betydning for barnets motoriske udvikling. De tåler, bedre end mor, at se barnet vove sig ud i aktiviteter, hvor der er en lille risiko for, at barnet kan komme til skade, og kan bedre klare at se barnet lide nederlag. Fædre er som regel også særlig gode til at gribe ind og handle, hvis en situation bliver vanskelig, og dermed lærer de barnet at komme videre i situationen i stedet for at give op.
Model for sønnenFar bliver model for sin søns kønsidentitet på samme måde, som mor bliver det for sin datters. Sønnen vil meget gerne være sammen med sin far og lave ting sammen med ham, så han kan føle sig som en rigtig dreng, og kopierer aktiviteterne i sine lege senere. Forholdet mellem pigen og hendes far ændrer sig ikke så meget, før pigen efter treårs-alderen bliver optaget af kærlighed og sin egen seksualitet. Indtil da går legen ud på at efterligne moren. (se afsnittet ovenfor).
Vil du vide mere?
- Forfatter:
- Benedikte Hertel
- Titel:
- Politikens Babybog