Flytning - Familieliv

Af Benedikte Hertel
Politikens Babybog
Udgivet af Politikens Forlag

Faktaboks

Børn og stress
Børn kan blive stressede i perioder med store forandringer. Følgende kan være tegn på stress:

Tilbagevendende mavesmerter uden fysisk årsag.

Spiseforstyrrelser.

Søvnproblemer.

Eksem - hvis der i forvejen er tendens til børneeksem.

Ændret adfærd.

Stammen.

Det lille barn bryder sig ikke om at flytte, selv om det nye sted måske giver bedre udfoldelsesmuligheder. Det er genkendeligheden i hverdagen, der giver barnet tryghed, og mister det sit vanlige hjem, kan det blive bange for også at miste andre ting - som for eksempel mor og far.

Utrygheden kan gøres mindre ved, at barnets værelse bliver et af de første, der bliver pakket ud det nye sted. Når barnet genser sine ting, vil det efterhånden få troen på, at ikke alt er forandret. Det vil atter falde til ro og få overskud til at se sig lidt omkring og finde nye muligheder i det nye hjem.


Børn er meget følsomme overfor de stemninger, der er i familien -også selv om I prøver at tage hensyn.
Brug for tryghed

Det er ikke usædvanligt, at det lille barn har brug for at sove tæt på sine forældre den første tid i det nye hjem. Barnet er simpelthen bange for at miste sin far og mor og kan få mange drømme og mareridt om det om natten. Vågner barnet, har det brug for bekræftelse på, at far og mor er der endnu, og det betyder, at barnet må se og høre dem.
At flytte kræver altid ekstra energi, så find en løsning for natten, så alle får den bedste nattesøvn, uanset om det bryder nogle vante regler og rutiner. Vær forberedt på, at det lille barn vil være mere ”forældresyg” i en periode, og giv barnet lov til at være det. Tager I de nødvendige hensyn, vil barnet hurtigt komme til at føle sig tryg det nye sted, og så kan en ny hverdag tage sin form.

 

Vil du vide mere?

Så spørg på vores forum om:  
  • Print
Familieliv sponsores af:
Forfatter:
Benedikte Hertel
Titel:
Politikens Babybog