Kræsenhed - Kost og sundhed

Af Benedikte Hertel
Politikens Babybog
Udgivet af Politikens Forlag

Faktaboks

Mælkedrankeren
Efter etårs-alderen skal barnet have imellem en halv og trekvart liter mælkeprodukt dagligt for at få dækket sit kalkbehov. Nogle børn har lyst til at drikke meget mere mælk, men det er faktisk usundt.
Mælk mætter meget, og drikker barnet sig mæt i mælk, har det ikke appetit nok til alle de andre fødemidler, det har brug for. Foregår det over en længere periode, vil barnet komme til at mangle vigtige vitaminer og mineraler.
Hold øje med, hvor meget mælkeprodukt jeres barn får i løbet af en dag, og fordel mængden så I synes, den passer til barnets måltider. Væn også barnet til at drikke postevand.

Det er meget få børn, der i virkeligheden er kræsne. Oftest handler det om, at børnene har en meget ringe appetit og kun spiser, hvad de absolut synes godt om og har lyst til lige nu.

De fleste har oplevet, hvordan en bestemt ret kan være barnets livret den ene dag, hvorefter det nægter at spise den en anden gang. Årsagen kan være manglende appetit. Sultne børn spiser, hvorimod knap så sultne og mætte børn har svært ved at sidde stille ved måltiderne, de leger ofte med maden i stedet for at spise den.


Barnets behov for forskellige fødegrupper
Kornprodukter: Den anbefalede, daglige mængde er 125 gram. Barnet får kornprodukter ved at spise grød, brød og pasta. Meget groft brød kan give barnet tynd mave.
Mælkeprodukter og ost: Den anbefalede daglige mængde er 1/2 liter mælkeprodukt og 20 gram ost svarende til to tynde skiver. Surmælksprodukterne er lettest at fordøje og er gode at starte på, hvis barnet har lidt sart mave.
Kartofler: Den anbefalede daglige mængde er 75 gram, svarende til en mellemstor kartoffel. Kartofler (især nye) indeholder mange C-vitaminer. De fleste børn kan godt lide kartofler, men spiser også gerne brød, ris eller pasta, der giver en lignende mæthed.
Grønsager: Den anbefalede daglige mængde er 75 gram, svarende til 1 gulerod eller 11/2 tomat. Kan barnet ikke lide de kogte grønsager, kan de gives rå eller som råkost. Grønsagerne kan også blendes og bruges som sovs.
Frugt: Den anbefalede daglige mængde er 50 gram, svarende til 1/2 æble eller 1/2 appelsin. Frisk frugt er bedst, men kan varieres med frugtgrød.
Kød, fisk, indmad: Den anbefalede daglige mængde er 50 gram. Kød, fisk og indmad kan også indgå som pålæg. Det kan være som leverpostej, makrel, torskerogn, sildepostej og lignende.
Æg: Den gennemsnitlige daglige mængde er 1/2 æg. Æg kan være hårdkogt og bruges som pålæg, men kan også indgå i fars eller andre retter.
Fedtstof: Den anbefalede daglige mængde er 20 gram.

Lille appetit

Børn med stor appetit giver sjældent grund til bekymring, de skal blot have grove fødevarer, der skal tygges godt og mætter meget. Børn med ringe appetit bliver til gengæld beskyldt for at være kræsne og er ofte udsat for at blive tilbudt mad hele tiden. Hvis de ikke kan lide det ene, bliver de tilbudt noget andet, blot for at få noget mad i barnet. At blive konfronteret med mad ustandseligt, når man slet ikke har lyst til mad, kan let dræbe den sidste rest af appetit.
Børn med ringe appetit skal accepteres, som de er, og de skal have madro som alle andre børn. Men som forældre må man sørge for, at den appetit, der er til stede, bruges fornuftigt. Barnet skal ikke fyldes med slik og kager, men skal have noget ordentlig, sund mad, når det er sultent. Og er barnet slank i kropsbygning, skal der lidt ekstra fedtstof i maden.

Sådan undgås kræsenhed

Kræsenhed kan forebygges ved at give barnet en god madkultur. Barnet skal erfare, at der til måltiderne bliver stillet god mad frem, og den mad, der står på bordet, er den, man kan vælge imellem. Hvis barnet ikke har lyst til at spise noget af det, der bliver serveret, kan det frit vælge at gemme appetitten til næste måltid.
Accepter, hvis der er enkelte retter, jeres barn ikke bryder sig om, og giv det noget andet at spise ved disse lejligheder. Dette skal dog være undtagelsen mere end reglen. Vær gode modeller for barnet, og spis maden med stor velbehag. Sidder I og kritiserer maden, vil barnet også lære at gøre det.

 

Vil du vide mere?

Så spørg på vores forum om:  
  • Print
Kost og sundhed sponsores af:
Forfatter:
Benedikte Hertel
Titel:
Politikens Babybog