Navlestreng

Børn sammen med andre børn - Psykisk og social udvikling

Det et- til to-årige barn har bestemt glæde af at være sammen med andre jævnaldrende eller lidt ældre børn, men først i slutningen af etårs-alderen begynder de at lege rigtigt sammen.

For det lille barn gælder det om at gøre de samme ting som de andre børn. Er de i færd med at bygge med klodser, vil det lille barn også prøve. Det tager måske nogle klodser og begynder at sætte dem ovenpå det, de andre børn har bygget, med det resultat, at alle klodserne vælter. De jævnaldrende børn vil synes, det er sjovt, mens de større børn kan bliver vrede, fordi de oplever, at deres leg bliver ødelagt.
Det lille barn har endnu ikke forståelse for de andre børns reaktioner, så for at give børnene en positiv oplevelse af at være sammen, er det undertiden nødvendigt med lidt styring fra en voksen.

Sandkassen er stadig et populært legested, men nu laves der ”sandmad” i stedet for blot figurer. Tag ansvar for barnet

Det lille barns handlinger er styret af, hvad barnet har lyst til lige nu, og er dermed meget uforudsigelige. Derfor er det de voksne, der har ansvaret for det lille barn. Det ansvar kan de andre børn slet ikke overskue.
For at undgå, at det lille barn bliver betragtet som en lille terrorist af de lidt større børn, kan man som forældre gå ind og tage ansvar for situationen. Med udgangspunkt i de større børns leg må man vurdere, om det lille barn kan være med og bidrage med noget positivt.
Forklar de større børn, hvad de kan forvente af det lille barn og lav sammen rammer for, hvordan de kan lege sammen. Aftal for eksempel, at børnene kan kalde på jer, hvis det lille barn forstyrrer legen for meget, og lov dem, at I vil sørge for at tage jer af barnet, hvis det bliver nødvendigt.

Børn, der bider og slår

Små børn kan bide og slå, når de ikke kan finde andre måder at udtrykke sig på. Det et- til to-årige barn er uvidende om, at det gør ondt, og bør derfor ikke betragtes som ondskabsfuldt eller bevidst voldeligt. Og det hjælper ikke at bide eller slå barnet igen. En sådan handling er vold fra den voksnes side og bekræfter netop, at bid er en handlemulighed.
Oplever barnet, at det får gevinst af at bide og slå, bliver det ved med at gøre det, hvorimod det holder op, hvis det ikke opnår noget ved det. De fleste holder op af sig selv, lige så snart de finder andre måder at udtrykke sig på.
Da det er afmagt, der ligger til grund, når barnet bider og slår, vil man kunne hjælpe barnet ved at lære det andre handlemuligheder.

Stop barnet

Et barn, der bider eller slår, skal stoppes hurtigst muligt, og barnet skal have at vide, at I ikke vil have den form for opførsel. Ved at lyde meget bestemt, bliver barnet klar over, at man mener det alvorligt. Dernæst kan man prøve at finde ud af, hvad barnet ønsker at opnå ved at bide - og hjælpe det til at udtrykke sig på en anden måde.
Børn, der bider og slår, bliver automatisk upopulære, både hos andre børn og især hos ofrenes forældre. Det er derfor vigtigt at hjælpe disse børn, inden reaktionsmønsteret bliver for rodfæstet i deres adfærd.
Da barnet skal stoppes i selve handlingen, må dette ske i samarbejde med de voksne, der har med barnet at gøre, således at barnet stoppes hver gang - og hurtigt.

Når barnet bider af glæde

Nogle børn bider, når de er meget glade. I forbindelse med et knus eller kram, sætter de tænderne i og bider til i bare iver og glæde. Det skal barnet også lære at lade være med.
I den situation ønsker barnet kontakt for at dele sin glæde, så det bedste, man kan gøre, er at vise barnet, at det mister kontakten ved denne handling. Sæt barnet fra jer, når det bider og vend eventuelt ryggen til. Begynder barnet at græde, så lad det sørge lidt over den mistede kontakt. Det er en helt naturlig reaktion for et barn, der bliver afvist på den måde. Næste gang, barnet ser ud til at ville vise sin glæde, så kom det i forkøbet og vis barnet, hvordan det kan gøres uden at bide.

• Print