Putteritual - Søvn og sovevaner

Af Benedikte Hertel
Politikens Babybog
Udgivet af Politikens Forlag

Faktaboks

En natlampe og dæmpet musik

Ikke alle børn bryder sig om at sove i helt mørke. De har svært ved at orientere sig og bliver utrygge. For at hjælpe disse børn kan man lade en lille natlampe med dæmpet lys være tændt hele natten. Andre børn har glæde af lidt dæmpet, afslappende musik, når de skal falde i søvn efter putteritualet. Musikken vil fange barnets opmærksomhed og virke afslappende, så det falder til ro.

Putteritualet er et tegn til barnet på, at dagen er omme, og det er tid til at sove. Det skal være stille og roligt, så barnets går ned i aktivitetsniveau og kroppen begynder at overgive sig til søvnen.

Mange børn nyder denne stille stund, hvor de har en voksens fulde opmærksomhed og gør alt, hvad de kan, for at få den til at vare ved. Men tager godnat-stunden for lang tid, er det ikke længere et ritual, men nærmere en leg, og budskabet om, at det er sengetid, forsvinder.
Selve putteritualet kan være at sige godnat til alle i familien og få sunget en stille sang eller set i en billedbog, der ikke er alt for spændende. Genkendeligheden betyder meget for barnet i denne alder, så det må gerne være den samme sang, der bliver sunget eller den samme billedbog, der bliver kigget på hver aften.
Gentagelserne i sig selv virker sløvende på både barn og voksen, idet der intet nyt og spændende er i dem.


Når ritualer bliver uvaner

Det er helt i orden at blive hos barnet, til det falder i søvn, hvis både barnet og den voksne trives med det. Men begynder barnet at være længere og længere tid om at falde i søvn, er det værd at overveje, om det er mere til gene end hjælp for barnet, at man ligger ved siden af.
Nogle børn vågner, hver gang den voksne prøver på at gå. Det kan skyldes, at barnet ikke er kommet ned i den dybe søvn endnu, men det kan også være tegn på, at barnet bruger energi på at mærke, hvornår den voksne går, og derved ikke overgiver sig helt til søvnen. I sådanne situationer har barnet bedre af at få ro til at falde i søvn alene.
Ofte falder man selv i søvn, når man ligger ved siden af et barn, der prøver at sove, og der kan let gå en time eller to, før man kommer tilbage fra sengelægningen. Det kan være irriterende - både for den, der ligger sammen med barnet, og for den, der sidder tilbage i stuen og venter - med forventning om at man er sammen i den aftenstund, hvor barnet sover. Tal om det, så I bliver enige om, hvad der er i orden i jeres familie.

Et ritual kan laves om

Vaner er gode, så længe alle er tilfredse med dem - de bliver først dårlige, når man ikke gider dem mere. For barnet betyder genkendeligheden ved putteritualet mere end selve indholdet, så ritualet kan godt laves om, hvis det ikke længere fungerer efter hensigten.
Det er altid rarest, hvis forandringer ikke volder de store problemer, men sådan går det sjældent, når det drejer sig om små børn. Det lille barn kan ikke forstå, hvorfor rutinerne skal laves om, og er ikke sprogligt udviklede til, at man kan forklare det. Det er således de voksne, der alene må tage beslutningen om at lave vanerne om, gennemføre forandringen og vise barnet, at der nu gælder andre regler.
I nogle tilfælde passer de nye ritualer så godt til barnets behov, at de kan indføres helt uden vanskeligheder, mens det i andre situationer kan tage op til to uger, før barnet føler sig tryg ved de nye ritualer og hurtigt falder i søvn.

 

Vil du vide mere?

Så spørg på vores forum om:  
  • Print
Søvn og sovevaner sponsores af:
Forfatter:
Benedikte Hertel
Titel:
Politikens Babybog