Navlestreng

Fra ord til sætninger - Sproglig udvikling

I toårs-alderen vokser barnets ordforråd hastigt. Barnet kommer med nye ord hver dag og øver sig ved at sige dem igen og igen. Barnets pludresprog forsvinder og erstattes af det rigtige talesprog. Det hedder ikke længere vov-hund eller fut-tog, det lærer barnet ved, at de voksne bruger de rigtige ord.

Kigger man sammen med barnet i en billedbog, kommer det spontant med ord, der passer til billederne, men nyder også at lytte til, hvad den voksne siger.

Udsagnsordene kommer

Barnet bruger ikke kun navneord for de enkelte ting på et billede, det kan også bruge udsagnsord og tillægsord, for eksempel benævne bevægelser eller detaljer på billedet. Ser barnet en tegning af en dreng med en bold, siger barnet: ”Drengen spiller bold” eller ”Bolden er rød”
Barnet finder efterhånden ud af, hvordan sproget kan bruges til at kommunikere med, og det giver en naturlig lyst til at lære flere ord. En del af kropssproget bliver estattet af ord, og barnet bliver mindre fortvivlet i sin kommunikation, fordi det lettere kan gøre sig forståelig overfor sine omgivelser, og derved ikke så ofte bliver misforstået.

Ord sættes sammen til sætninger

I starten sætter barnet ordene sammen to og to, og sætningerne lyder meget i ”telegrafstil”, men efterhånden kommer der både fire og fem ord i sætningerne, og ordene, der bruges, bliver sværere og sværere.
Omkring toårs-alderen er barnet i stand til at gentage ord med fire stavelser, og det begynder så småt at bøje ordene. De personlige stedord, som for eksempel mig og du, begynder at optræde i sproget, dog ikke altid på den korrekte måde, og barnet kan efterhånden beskrive en handling med ord. Barnet siger: ”Far kører bussen” eller ”Mig spiser min madpakke”.

Bekræft barnet

Barnet kan godt lide at få bekræftelse på, at de små sætninger er blevet forstået, ved at man gentager sætningerne. Det er ikke nødvendigt at sige sætningen ordret efter barnet, men meningen skal gentages. Dette giver også en mulighed for at korrigere ord, der er udtalt eller bliver brugt forkert. Siger barnet: ”Mor banker døren” kan man svare: ” Ja, mor banker på døren”. Der er ingen grund til at rette på barnet, når det siger noget forkert, den største læring sker, ved at barnet hører sproget blive brugt korrekt.

• Print