Lytter til historier - Sproglig udvikling
Af Benedikte HertelPolitikens Babybog
Udgivet af Politikens Forlag
De bedste historier er dem, far og mor selv finder på. De er langt mere levende, end dem der bliver læst op af en bog. Det gør ikke noget, historierne bliver gentaget gang på gang med en lille variation, genkendelsen ved dele af historien vil give barnet overskud til at få et overblik over resten af handlingen. Det kan for eksempel være historier, hvor hovedpersonen er den samme, men handlingen er forskellig.

Børnesangen ”Lille Peder Edderkop” giver udfordring, både til sprog, sang og finmotorik. Kigger billeder imens
Det er lettest for barnet at forstå og huske en historie, hvis det har et billede at kigge på, der refererer til handlingen, og barnet deltager aktivt i fortællingen ved at pege på de ting, der tales om. I denne alder begynder barnet at kunne tale om personer, der ikke er tilstede, og om oplevelser, det har haft. Dette giver barnet muligheder for også selv at fortælle små hi-storier og deltage i en samtale om andre.
Rim og sangeI takt med at barnet udvider ordforrådet og bliver i stand til at sætte dem sammen til sætninger, begynder barnet at kunne deltage aktivt, når man leger med rim, remser og sange. Det er ikke sådan, at barnet kan lære en hel remse eller sang udenad, men er der enkelte ord, der bliver gentaget flere gange efter hinanden, vil barnet hæfte sig ved dem og eventuelt begynde at synge med på dem.
Elsker omkvædSange med enkle tekster og gode omkvæd er populære, og de skal synges så langsomt, at barnet kan følge med. Ved juletid bliver den populæreste sang sikkert ”Et barn er født”, netop fordi ordet Halleluja gentages gang på gang i omkvædet. Børn i denne alder kan helt spontant hente den lille børnesangbog i reolen og nyder at kigge på billederne til teksten, mens man synger.
Vil du vide mere?
- Forfatter:
- Benedikte Hertel
- Titel:
- Politikens Babybog