Navlestreng

Taler med sig selv - Sproglig udvikling

Barnet begynder langsomt at forstå enkle begreber, som på og under, men tænker stadig kun i én dimension, så bagved og foran forstås endnu ikke. Beder man barnet om at hente noget på bordet eller under puden, vil barnet vide, hvor det skal kigge.

Barnet begynder også at genkende følelser og sindsstemninger, både på billeder og med ord. Det kan genkende et vredt ansigt og ved, hvad vrede er, og kan også se på et menneske, at det er ked af det.
For at hjælpe barnet med helt at få styr på begreberne, kan man øve dem i hverdagen. Brug begreberne i sproget, når I taler sammen, og tal om personers sindsstemninger, når I ser på billeder eller i bøger. Lav forskellige ansigter til hinanden og sig, hvad de betyder, og lad barnet se sig selv i spejlet, mens det laver grimasser.

Op mod treårs-alderen bliver sproget det vigtigste kommunikationsmiddel. Barnet kan forstå almindelige ord og begreber, sige hele sætninger og stille spørgsmål. Taler med sig selv

Når barnet er omkring to et halvt år gammelt, har det så stort et ordforråd, at det er i stand til at bruge sproget som kommunikationsmiddel. Barnet øver sig ved at bruge sproget, og taler ofte med sig selv, mens det leger. Barnet sætter ord på alle sine handlin-ger i legen, og fortæller gerne andre om, hvad det er i færd med at lave.
Barnet begynder også at stille små enkle spørgsmål og svarer med små sætninger, hvis det bliver spurgt om noget. Det lærer stadig ved at lytte til, hvad andre siger, men nu er det hele vendinger, der bliver kopieret. Bliver barnet bedt om at hente noget, kan det svare: ”det gider jeg ikke”, uden egentlig at kende betydningen af ordet gide, men blot fordi det er en vending, barnet har hørt andre sige. Især i denne alder skal man tænke på, hvad man siger i barnets påhør og undlade at bruge ord eller vendinger, man ikke ønsker at høre gentaget af barnet.

Taler sin sag

Da barnets vilje er meget fremtrædende nu, benytter det sproget til at fortælle, hvad det vil og ikke vil og kan også finde på at kommandere med andre. Det er ikke sjældent, man hører en to-årig helt klart fortælle, hvem i familien, der skal sidde på hvilke stole. Og barnet kan blive vældig arrigt, hvis familiemedlemmerne ikke følger ordren. Ved at øve sig på sproget lærer barnet at tale sin sag og få andre til at lytte. Derfor er det en god idé at give barnet tid til at tale ud, også når man selv har en anden mening. Får barnet oplevelsen af, at det er værd at lytte til, får det lyst til at sige mere. Og selv om det kan være lidt anstrengende i perioder at høre barnet tale hele tiden, har dette stor betydning for barnets evne til kommunikere og forhandle senere hen.

Værd at lytte til

Det lille barn, der lige har lært at tale i små sætninger, siger mange bemærkelsesværdige ting. Barnet har endnu ikke helt styr på bøjningsformer, og hvordan de enkelte ord skal bruges i en sætning. Det er nybegynderen, der snakker, og den voksne får dermed indblik i sprogets pudsigheder, og hvor fantastisk barnets logik og sproglige indlæring er: ”Se, her er én mone – og her er en anden mone” siger den to-årige, der er i færd med at plukke anemoner.

• Print