Bilboquet - Familiens gør-det-selv

Af Erik Rønholt
Familiens gør det selv
Udgivet af JP/Politiken Forlag
Fund af terninger og stumper af spilleplader viser, at man i hvert fald har kendt til spil i de sidste 5-6.000 år. I de senere år er der sket en rivende udvikling på spilområdet, ikke mindst efter de elektroniske spil kom frem, og computere blev hver mands eje.


Spillet går i al sin enkelhed ud på at slynge bolden op i luften og gribe den med bægeret.

Sværhedsgraden afhænger af mange faktorer: bægerets og boldens størrelse, boldens vægt og ikke mindst snorens længde.

 

Sådan gør du:

  1. Sav rundstokken til i en passende længde
    – ca. 20-30 cm.
  2. Mal evt. rundstokken.
  3. Bor et hul til skruen i kaffedåsens bund.
  4. Bor for i enden af rundstokken – pas på, rundstokken skal sidde godt fast, når man borer.
  5. Sæt skruen gennem den ene slutskive, gennem hullet i dåsens bund, gennem den anden slutskive og skru den fast i håndtaget.
  6. Stik hul i tennisbolden.
  7. Bind den ene ende af snoren fast i en lille pind, en slutskive eller en anden lille genstand. Put denne gennem hullet i tennisbolden. Så kan snoren ikke falde ud.
  8. Bind den anden ende fast i håndtaget.
  9. Det gælder om at slynge bolden rundt og gribe den med dåsen.

 

Om bilboquet

Bilboquet er et fransk ord, som sandsynligvis har noget med ordet “bille”, som betyder “en lille pind”, at gøre. På fransk optræder ordet allerede i 1534, og fra 1600-tallet har det været meget populært i Frankrig. Det er herfra både spillet og navnet har bredt sig til resten af Europa. Spillet kendes i forskellige udformninger fra mange andre steder i verden – fra Japan til Mexico, og både de nordamerikanske indianere og eskimoerne har spillet lignende spil.

På engelsk kaldes det også “Ring and Pin Game”, og i gamle engelske annoncer forekommer desuden betegnelsen “Bilbo Catcher”.

 

Faktaboks

Materialer:
  • En kaffedåse e.l.
  • Rundstok (kosteskaft)
  • En tennisbold
  • Snor
  • En skrue
  • 2 slutskiver
  • Evt. maling

(Til bilboquetvarianterne på side 76 skal der bruges andre materialer).

 

Værktøj:
  • Boremaskine
  • Skruetrækker
  • Syl eller anden spids genstand

 


 

 

 

Vil du vide mere?

Så spørg på vores forum om:  
  • Print
Familiens gør-det-selv sponsores af:
Forfatter:
Erik Rønholt
Titel:
Familiens gør det selv