Dotbot

Underholdning til børn

GODMORGEN-HISTORIER

06 July 2009 14:28
Prøv noget nyt. Stå lidt før op om morgenen og fortæl dine børn en godmorgenhistorie.

 

 

Sommerferie er oftest ensbetydende med masser af god tid og samvær med familien. Måske er det også tid til at afprøve en anderledes måde at starte dagen på, nemlig med en godmorgenhistorie.

 

 

Gør som Lars Daneskov, der "…for et par år siden besluttede at stille vækkeuret 10 minutter tidligere end ellers. Det gav mig tid til at vække mine børn ved at fortælle dem en godmorgenhistorie. Det har jeg gjort siden. Det er ikke altid, de hører begyndelsen af historien. Men langsomt begynder de at lytte med bag øjenlågene, og når historien er slut, er børnene ikke bare vågne. De har som regel også både smilet og grinet. Og når man først har grinet og været i godt humør, er det faktisk meget svært bagefter at blive sur eller morgengnaven".

 

 

Dette er helt sikker en anderledes måde at begynde dagen på for de fleste af os, men måske er den værd at prøve - og hvem ved, det kunne jo måske gå hen og  blive vanedannende, så I også fortsætte

læs resten»

Dotbot


En hund, en kat og en mus.

10 March 2009 18:00

En hund, en kat og en mus af Barður Oskarsson, Forlaget Torgard

 

Engang var billedbøger først og fremmest forbeholdt og bestemt for de mindste; koblingen af billeder og overskuelig mængde tekst skulle vække appetit hos nye generationer af læsere og gøre dem sultne efter flere litterære lækkerbiskener.

 

Sådan er det ikke længere. De senere år er der udkommet en række billedbøger, der ikke kun henvender sig som underholdning for de små, men også rækker ud mod de store. Et sådan eksempel er En hund, en kat og en mus af den færøske forfatter og billedkunstner Barður Oskarsson.

 

En hund, en kat og en mus er intet mindre end et lille kunstværk om – godt gættet – en hund, kat og en mus.

 

De har begravet deres stridsøkser, lagt medfødte urinstinkter på hylden, og bor nu i ro og orden side om side. Alting er fred og idyl - og noget så forfærdeligt kedeligt, for hvad skal de så finde på?  

 

Oskarsson leverer her intet mindre end en original og ualmindelig vellykket billedbog. En hund, en kat og en mus er præget af en befr

læs resten»

Dotbot

  • Bedømt af 0 mødre

Fastelavn

16 February 2009 09:25

 

”Mor, mor jeg vil være et køleskab til fastelavn!”

 

 

Hører du til dem, der ved et sådant udsagn tænker: ”Pyha, hvordan gør jeg lige det?”, så er der masser af inspiration at hente på bibliotekerne. Det gælder også, hvis podernes største ønske er at være robot, slikpose, juletræ, postkasse, pirat med skib, ridder med hest eller noget helt andet.

 

Heldigvis findes der en del titler med gode råd, der er lige til at gå til og ikke kræver det store kørekort til symaskine eller lignende, men hvor papkasser og tøj fra klædeskabet er de primære ingredienser.

 

Kig fx efter skægge og fantasifulde udklædninger i ”Børnenes sjove bog om udklædning” af Jane Bull eller i ”Kan du gætte hvad jeg er?” af Kirsten Victoria Lind.

 

Mangler I inspiration til dette år fastelavnsudklædning, -ris, kroner, pynt m.m., så kig forbi jeres lokale bibliotek, men husk at der er rift om fastelavnsbøgerne lige nu, så det kan være nødvendigt at hente inspiration til udklædning i fx bøger om indianere, rollespil, pirater, cowboys, feer med flere.

 

læs resten»

Dotbot

  • Bedømt af 0 mødre

Jul Jul Jul

09 December 2008 18:10

 Gode julehistorier

Det er så hyggeligt at læse højt.

For børnene, de mindste, de små og de større børn. Og for hinanden. Mange familier nyder at læse højt sammen og dele en god historier.

Her kommer bud på skønne julehistorier.

Nyd julen og historierne!

Her har 24 forskellige forfattere skrevet 24 julehistorier om engledrys, julemænd, nisser, julegodter, juletræer og meget mere.

Juhuu! Nu' det jul! er god samling af 24 julehistorier, skrevet af 24 forskellige børnebogsforfattere og flot illustreret med juletegninger.

Historierne er fyldt med nisser, juletræer, julegodter, engle, pebernødder, og meget mere og det er virkelig noget der tryller julestemningen frem.

Danmarks bedste fortæller:

Thomas Winding fortæller julehistorier

Thomas Winding har samlet sine allerbedste julehistorier for børn til en fantastisk samling af sjove og charmerende fortællinger i ét bind med vedlagt oplæsnings-cd. 

Julehistorierne har samme kvalitet, roligt afviklede fortællinger, der bliver medrivende og opslugende, som også kendes fra han

læs resten»

Dotbot


København læser

06 November 2008 15:03

Fra d. 7. - 13. november læser København non stop!

Til alle mødre, børn og andre nysgerrige sjæle! Kom og bliv inspireret og oplev bøgernes verden på alle mulige - og umulige måder!

På Københavns Hovedbibliotek har vi blandt meget andet et arrangement med Shane Brox.

Ham kender I fra DR1, hvor han klipper og klistrer for børn og barnlige sjæle. Men Shane har tusinde talenter.Torsdag d.13.11. 2008 kommer han og besøger Hovedbiblioteket med sit Titania Univers.

Shane fortæller om Titanias Palads

Titania's Palads blev påbegyndt i 1907 af den irske adelsmand Sir Nevile Wilkinson. Han blev inspireret af sin datter Guendolen og byggede paladset til alfernes dronning Titania, således at hun og hendes hof kunne have et pusterum i den menneskelige verden. Det tog Sir Nevile 30 år at fuldføre Titania's Palads og dets smukke rum og sale indeholder mere end 3000 bittesmå objekter og kunstskatte der alle har hver deres fantastiske historie.

Shane Brox har været facineret af paladset siden han var tolv år og har bla. skrevet fan
læs resten»
Dotbot

Rim og vrøvlevers

04 November 2008 13:53

FINO BADINO BADULLE

- disse ord ligger bare rigtig godt i munden, og hvis I er med på lidt skæg og ballade, kan det kun anbefales at kaste jer over Marianne Iben Hansens bog "Fino badino badulle", der er fyldt med herlige rim og finurlige vrøvlevers.

 

Bogen starter sådan her: "Bimle ka' bumle, en remse ka´ tumle, så tanker får vinger og fjer.

Kom, vil du høre, så spids dine øre, for bogen den starter HER!"

 

Som det tydeligt fremgår af denne start, ligger rim og vrøvleremser dejligt mundret for oplæseren, og lur mig om ikke hele familien inden længe kan mange af versene udenad, og hvem ved, måske får hvert familiemedlem sin helt egen favoritremse.

 

Niels Bo Bojesen har illustreret bogen med et dejligt enkelt og udtryksfuldt billedunivers, som  giver basis for at få en god snak og et lille smil på læben.

 

Skynd jer forbi jeres nærmeste bibliotek og spørg efter bogen, så I sammen kan gå på opdagelse i sprogets mange finurligheder.

 

Her er potentiale til en ny klassiker, når I skal have lidt afveksling til Halfdan Rasm

læs resten»

Dotbot


Børnemusik

25 September 2008 13:10

Børnemusik er meget mere end MGP, Hits for kids og den slags kommercielle salgssucceser.

Her er et par forslag til hvad der med fordel kan sættes på cdafspilleren hvis husstanden består af børn 0-8 år (sådan cirkus).

Udplukket repræsenterer flere genrer; fra de vilde til de stille, musikfortællingerne, og dem, der gerne vil lære os noget. Alle cd’ere findes naturligvis på DIT bibliotek. 

Sludder og vrøvl gamle jas (Alberte, Thomas Winding og Jan Rørdam)

Skønne tekster og leg med sprog.

Mjav – RimrockShov (Thorstein Thomsen, Jan Irhøj og Jesper falkensteen)

Rocket og hurtigt så man bare må danse.

Junglejazz for børn (Djanzz)

Musik og tekst går op i en højere enhed.

Dyrefabler (Holger Laumann)

Skøn og stille musik, hvert nummer sit dyr!

Ka’ Lypso hoppe? (Michael ”Milo” Jørgensen) 

Masser af gode bevægelsessange

Hov hov! Musik for sjov (Anne G. Olorenshaw, Folkeskolens Musiklærerforening)

Både de stille og  de hurtige.

Tryllestøv, musikken spiller en rolle (Folkeskolens musiklærerforening)

Sang, spil og bevægelse.

At gange med

læs resten»

Dotbot


Nye billedbøger

12 August 2008 17:36

Endelig hjemvendt efter dejlig sommerferie - er der her på børnebiblioteket kommet en masse gode nyheder, jeg kan anbefale Jer at bruge tid på - sammen med ungerne.

En billedbog om et evigt aktuelt emne: Hvorfor nøjes med 1 fødselsdag om året??

Den lille prinsesse synes ikke der er meget ved kun at have 1 fødselsdag om året! Så hun finder på at have 2. Men så vil hun da gerne have 3 - og 4! Men jo flere fødselsdage hun holder jo mindre spændende er de! Gudskelov har Kongen en løsning på problemet!

Den lille prinsesse kendes fra DR1 - og bogen findes på bibliotekerne (på dansk!)

Fortryllende, forvirrende, fantastisk frustrerende FLUNKER:

Forældre hader dem - men børnene elsker de små grimme marsmænd med stritører, som vi kender som FLUNKER. I denne seneste udgave, får børnene mulighed for at følge fire flunkebørn ind i bøgernes og fantasiens verden. Mød Rødhætte, Askepot, Peter Pan og mange flere "kendisser".

Bibliotekerne har et kæmpestort udvalg af FIND- et eller andet- bøger, som børn og voksne kan irriteres over

læs resten»

Dotbot

  • Bedømt af 0 mødre

Kom i form med Nintendo Wii

20 June 2008 16:48

Sidst i april udgav Nintendo det meget ventede og temmelig revolutionerende spil "Wii Fit" til deres Nintendo Wii konsol. Wii Fit udgives med et såkaldt Wii Balance Board - en plade, som man skal stå på for at styre spillet.

Spillet består af en række små balanceorienterede minispil, som spilleren skal styre ved at stå på Balance Boardet foran sit fjernsyn og vippe sin vægt fra højre til venstre ben eller frem og tilbage. Det er enkelt, men det er faktisk ganske morsomt - ikke mindst for tilskuerne. Der er rigtig mange forskellige minispil, så selvom hvert enkelt spil er meget kort og ret enkelt, så er der stadig mange timers underholdning i denne del af spillet.

Men den egentlig revolutionerende del af Wii Fit er at spillet også fungerer som personlig træner. Man kan få målt sin vægt (Balance Boardet er nemlig også en almindelig vægt) og alt efter hvor meget man vil tabe sig, kan man få lagt et dagligt fitnessprogram af forskellige øvelser, som man kan lave i spillet - det er alt lige fra klassikere som maveru

læs resten»

Dotbot


Kender du Kaj?

12 June 2008 15:56

Jeg må lige præsentere Kaj!

Mangler I noget creme de la creme læseunderholdning til perioden ml.12 og 15, hvor børnene skal holdes ude af solen - i sommerferien.. så er Kaj-bøgerne måske svaret.

Voksne vil hyle af grin - og børnene vil føle sig helt hjemme i selskab med den lille fyr iført brun smækbuks og mor med lådne hjemmesutter.

Mats Leten har skrevet bøgerne om Kaj - og han er fabelagtig.

Mats Letén er et multitalent. Han er billedkunstner, skulptør, fotograf- og billedbogsmager. Fælles for alle genrer er evnen til at skildre skønheden og storheden i hverdagen.

I billedbøgerne formår han på meget enkel og poetisk vis at fortælle om det fantastiske i det almindelige. Mats Letèn synes at have bevaret en uspoleret forbindelse til sit eget indre barn, og gennem det skaber han, med stor musikalitet i både tekst og billeder, sine bøger. Bøgerne tager børn dybt alvorligt, fordi de skildrer børnenes eget univers. Ifølge Mats Letén har små børn hverken brug for rumvæsner eller fantasimonstre for at gøre tilværelsen i

læs resten»


Dotbot

  • Bedømt af 0 mødre

sød musik

04 June 2008 20:53

To gode bud på sød musik, der virker.. 

”Jeg fandt en sang på vejen”

 

”Jeg fandt en sang på vejen” blev udgivet i 2006, men jeg vil alligevel nævne den her, da den stadig bringer smilet frem på venindens lille knægt.

 

 

Sangene og måden at rime på virker gammelkendt, de minder om nogle af de sange, man hørte, da man selv var barn. Og når man kender den lille historie bag cd’ens udgivelse, så forstår man hvorfor.

 

 

Teksterne er nemlig skrevet af Halfdan Rasmussen, ham med ’Halfdans ABC’ og mange andre gode bøger med børnerim. Axel Brüel har komponeret musikken og Kaya Brüel lægger stemme til, hvilket hun gør dejlig melodisk.

 

 

Rytmen er let at fange - og bare jeg lader øjnene løbe ned over titlerne, kan jeg nynne melodierne (Vaske-Per og Sjaske-Per…). Det er en stille og rolig skive, som både voksne og børn kan holde til at lytte til flere gange, uden det dog bliver totalt intetsigende at have på cd-afspilleren.

 

 

 

Vuggeviser [musikoptagelse (cd)] / Søs Fenger

 

Vil du bare rigtig gerne synge de gode gamle vuggeviser

læs resten»

Dotbot

  • Bedømt af 0 mødre

Wii

17 April 2008 13:25

Kender du Nintendo Wii?

De fleste med en interesse i computerspil og konsolspil har sikkert allerede fået taget et kig på Nintendos "nye" konsol - Nintendo Wii, der udkom under stor mediebevågenhed den 8. december 2006. Siden da er Nintendo Wii konsollen blevet markedsførende i den nuværende "generation" af konsoller. Har du ikke stiftet bekendtskab med konsollen, kan du få en kort gennemgang her.

Konsollen er specielt velegnet til brug sammen med børn (eller for hele familien for den sags skyld), idet kontrollen over begivenhederne på skærmen styres ved hjælp af bevægelsessensitive controllere kaldet "Wiimotes". I Wii Sports, det spil der følger med konsollen, skal man for eksempel svinge en Wiimote som om den var en tennisketsjer, et baseballbat eller en golfkølle. Konceptet er meget enkelt og det er sjovt for både spillere og iagttagere.

Den specielle kontrol er i flere Nintendo Wii spil kombineret med et meget simpelt gameplay, der er let at forstå uden engelske sprogkundskaber (de to bedste eksempler er Ni

læs resten»

Dotbot


Muuuhhh!

08 March 2008 11:03

Pegebogen.dk - lige i øjet til de allermindstes første møde med computeren!

 

De to søstre, Jannie og Rikke, har lavet en hjemmeside, hvor det er så let at zappe rundt, at selv de mindste børn, som ikke kan håndtere en mus endnu, kan få en succesoplevelse derinde.

Via piletasterne (frem/ tilbage/ op/ ned) og mellemrumstasten kan man skifte mellem forskellige kategorier f.eks. transportmidler, dyr og hverdagsting og de enkelte billeder med tilhørende lyd f.eks. en banjo, en skorpion, et fly, en hammer mm.

 

Lettere bliver det simpelthen ikke! I starten kan I sidde snakke om de forskellige lyde, men jeg tror hurtigt, at barnet selv ønsker at tage styrringen.

 

Så er du efterhånden træt af at sige som en ko for 120 gang, og kan du ikke lige efterligne en tukan? Så er der hjælp at hente på pegebogen.dk.

 

/Lea, Aalborg Bibliotekerne 

læs resten»

Dotbot

  • Bedømt af 0 mødre

Spil til småbørn

08 March 2008 10:56

         Mød Pixelines lillesøster

Krea, der står for udgivelsen af de meget roste spil i Pixeline serien, har igennem de seneste par år formået at relancere Pixeline med et nyt image i deres "Skolehjælps serie", der har sat skolerelateret leg og læring på programmet i danske computerspil. Men idet disse spil er beregnet til en lidt ældre målgruppe (de fleste af de nye Pixeline spil er for børn i alderen fra 5 år og op) har Krea nu lanceret spil med en ny figur i Pixeline-universet, nemlig Pixelines indtil nu ukendte lillesøster "Silke". Pixeline har tidligere haft en lillebror, der optrådte i et par spil, men nu er hans plads åbenbart overtaget af Silke, der indtil videre er hovedperson i to spil, nemlig "Silke: Syng, Leg og Lær" og "Silke: Hønsefødder og Gulerødder". Tanken med disse spil er at lave computerspil for en yngre målgruppe, der ikke længere er dækket af Pixeline-serien, nemlig børn fra omkring 2½ til 5 år. Spillene kombinerer på glimrende vis leg og læring og er gode værktøjer til at lære barnet

læs resten»

Dotbot

  • Bedømt af 0 mødre

In english

21 February 2008 11:50

Her kommer lige et lynindlæg om to overnuttede pegebøger for engelske toddlers!!

Bibliotekerne i København - og garanteret også i resten af landet - har nemlig også bøger på "udenlandsk". Især engelsk selvfølgelig, for børn i dag har flere steder engelsk allerede fra 2.klasse i skolen, og tænk lige på hvor meget engelsk vi allesammen bruger helt naturligt, hele tiden - hver dag. Det er selvfølgelig fordi verden bliver mindre og mindre - og vi allesammen bliver inspireret af hinandens kultur og sprog.

Ord som cool, cute, love.. og andre "føleord" er hurtigt fuldt forståelige for endda meget små børn.. Min egen søn på 9 har lige fået en lille nuttet kanin og den skulle ikke hedde Kaninus - men Fluffy... Vores børn bevæger sig i et internationalt univers.

Ed Eaves har skrevet: "Whose tail? - in the garden"

En kær lille papbog om en grå, blød, pelset hale. Hvem mon den tilhører? (Jeg afslører det altså ikke her!)

Lara Jones har skrevet: "Snuggle Up Poppy Cat"

En lille farvestrålende papbog på rim - og med små stykker "

læs resten»

Dotbot

  • Bedømt af 0 mødre

Om at plage børn

07 February 2008 11:31
 

Der er meget stor fokus på børns læseevner og rigtig mange forældre gør noget ved det.

 

Det hænder tit, at der står en mor med et barn fra ca.10 år og op og beder om hjælp. Man kan fornemme den stakkels mors bekymring, ja i nogle tilfælde nærmest desperation, enten fordi barnet ikke har knækket læsekoden, er læsehandicappet eller simpelthen bare ikke gider læse.

 

Som oftest er barnet med på biblioteket og står lige ved siden af, nogle få følger høfligt med i snakken mellem bibliotekaren og moderen, men de fleste børn ligner en mellemting mellem at det rager dem en høstblomst eller en, der er ved at blive slæbt på skafottet.

Og jeg må sige jeg føler med dem.

 

 For det første kan det være svært at komme til at snakke med barnet, for at høre lidt om hvordan det nu lige er det med læsning og om der er nogen ting, som han/hun interesserer sig for, fordi moderen ofte fører ordet for barnet. Efter et stykke tid begynder jeg som regel høfligt at ignorere forældrene og snakker kun til barnet.

Og vel er de umulige, især

læs resten»

Dotbot

  • Bedømt af 0 mødre

Sov trygt

31 January 2008 12:22


 

Første gang jeg lyttede til Raimond Lap’s cd’er i serien, der retter sig til babyer, tumlinger og andre, kunne jeg ikke lade være med at grine. Men da min kollega kom efter at have passet barnebarnet en weekend og skulle låne flere, måtte jeg revidere min holdning. Bedsteforældrene havde nemlig med stor succes præsenteret barnebarnet for cd’en ”Sov trygt baby”.

 

Ifølge Inge Marstal, professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, har børn ”ingen musikalske fordomme og elsker mange forskellige typer musik”(s. 97 i Slip fortællingen løs), så måske var jeg for fordomsfuld?

 

Musik appellerer til vores følelser. Hvem har ikke fældet en tåre over en tårepresser eller rocket igennem til et godt hit? Noget musik giver lyst til dans og noget giver næring til eftertænksomhed, mens andet indbyder til total afslapning. Ligesom os bliver børn påvirkede af musik.

Vil du have et godt bud på hvordan, så er bogen ”Dit musikalske barn: om betydningen af at stimulere barnets medfødte musikalitet: en bog specielt til vordende

læs resten»

Dotbot


Sjovt nyt til de små

22 January 2008 18:42

Bibliotekarer er TIL for at inspirere til hyggelige, kvalitative oplevelser, der giver dig den der særligt gode forældrefornemmelse i maven!

Her er listet lidt af det sødeste, sjoveste og også alvorligste vi har fået på Bibliotekerne - nogle i nye udgaver - allerførst her i 2008:

Pernittengryn og lorelei  - af Helle Melander og Cato Thau-Jensen:

Billedbog med rimet tekst. Morten Pind og hans racekat, Lorelei, flytter ind ved siden af fru Madsen og Pernittengryn,den stribede kat. Men Pernittegryn bliver lidt jaloux da fru Madsen kæler med Lorelei, og så sker der noget......

Fra 4 år

 

 

Henrik - af  Thierry Robberecht
illustrationer: Philippe Goossens
oversat af Ulrik T. Skafte. - Århus : Turbine, 2007.
Originaltitel: Harold (flamsk)

Billedbog. Henrik gemmer sig i sin borg, fordi hans forældre skændes. Han hører en græde, og dybt nede i borgen møder han en lille dreng, der er hans sorg. Han forstår sin egen sorg, og forenes med forældrene     

Fra 3 år   

  

Skøn billedrig bog om de fire slags menneskeaber i verden, der e

læs resten»

Dotbot

  • Bedømt af 0 mødre

Fantastisk billedbog

22 January 2008 18:17

Billedbogen Mørkebarnet af Cecilie Eken

 

Yin og yang – et yndigt dukkebarn og et sanseligt mørkebarn. To i en – eller to sider af samme lille pige?

 

I bogen, der er bygget op i femten sonetter, er vores hovedperson omklamret af pænhed. Mor og far lader ikke den vilde, den mørke pige træde frem – hende har de gemt i haven under spind og kristtorn – her er der ingen skræppeblade eller ”så dejligt ude på landet”.

De foretrækker den lyse pige, der ikke griser sig til og ler så pænt med øjnene.

Der er Bulderby på første side, alien monster i midten og feministisk manifestation til sidst

 

Det er en kamp der finder sted – og den findes i barnets indre. For der er kun tale om en enkelt pige. I historien eksistere flinkeskolen stadig – forældrene vil helst have pæne piger, der ikke spiser jord, men is og det uden at blive fedtet? Cecilie Eken er ude i et ærinde. Hun kritisere forældres syn på deres børn (piger især) – at de skal være pæne og rene, for ellers fornægtes de. Dukkebarnet skal være yndigt, rent og blondt. Men

læs resten»

Dotbot


Godnat

09 January 2008 10:18

Godnat og sov godt – men først en historie

 

Mange børn holder af en godnathistorie. At læse for barnet skaber ro sidst på dagen, og der kan opstå en hyggelig og fredfyldt stemning på sengekanten. Udover dette har barnet og forælderen et fællesskab idet de sammen følger med i handlingen i bogen, uanset om den er spændende, uhyggelig, sjov, sørgelig etc.

Jeg har kigget på bogreolen og fundet en stak bøger, alle skrevet af danske forfattere. De tre af dem er i den mere hyggelige ende af skalaen, og to af bøgerne er fjollede og til at få et godt grin af.

 

Petruskas laksko af Vita Andersen

En hverdagsbog om to søstre som laver små ulykker. Den ældste, Petruska har en fantastisk god fantasi, og laver mange skøre ting. Der er heldigvis ikke langt fra tårer til latter.

Man føler med Petruska når hun er ked af det eller føler sig forkert behandlet.

Det er en hyggelig bog, uden uhygge og spænding, og med plads til at grine undervejs. Velegnet til børn fra 5 år.

 

Dagmar fra Følfod af Lise Stegger

Hyggelig bog om Dagmar, som har

læs resten»

Dotbot

  • Bedømt af 0 mødre

film i kolde, gysende januar..

02 January 2008 09:28

Filmhits for børn

Lån ”Den lille ridder” og andre film til de små på biblioteket!

”Filmhits for børn” er titlen på foreløbig 4 forskellige DVD’er med korte film især for de mindre børn, som er udgivet af Det danske filminstitut og kan lånes på bibliotekerne.

De er bestemt værd at lægge mærke til, for der er flere virkelige perler imellem, som godt kan tåle at blive set og genset, også selv om de måske har flere år på bagen.  

 

En af de gode oplevelser er ”Den lille ridder”.

 

En lille køkkendreng drømmer om at blive uddannet som ridder og slås mod farlige drager. Men han bor på en borg, hvor kongens nye troldmand har bestemt, at man aldrig må være sur eller skændes eller råbe højt. Folk må heller ikke afholde ridderturneringer eller snakke om farlige drager, som ikke findes! Da køkkendrengen ikke vil adlyde troldmanden, bliver han smidt på porten. Heldigvis hjælper prinsessen ham hemmeligt med at skaffe et sværd - og så drager drengen ud i verden for at komme i ridderlære og gå på dragejagt. Og ja, han finder en dr

læs resten»

Dotbot

  • Bedømt af 0 mødre

så vidt jeg ved..

18 December 2007 18:05

Så vidt jeg ved er det jul lige om lidt!

Derfor er det måske heller ikke heeelt relevant at præsentere bøger/materialer der handler om skolestart, i det første indlæg til bloggen fra bibliotekernes side. Men men.. vi har jo været undervejs et stykke tid - og tja, guldkornene blev skrevet engang i august.

Dog er der jo ingen tvivl om at uanset det handler om jul eller fritid eller årstid eller skoletid - bibliotekerne kan forsyne dig med uanede mængder relevant inspiration til et dejligt oplevelsesfyldt - og klogt! liv.

Jeg besidder det ærefulde hverv, at være bindeleddet imellem dig - blogger og bruger på navlestreng - og landets yderst varierede bibliotekstilbud. Nogen kalder mig edderkoppen..hm - det er både sigende men også en kompliment til min funktion.

Jeg skal forsøge at bringe dig sammen med nogle af landets mest kompetente børnekultur-eksperter på bibliotekssiden. OG jeg vil være med til at præsentere, både hvad vi kan! - men også hvad vi kan udlåne til dig og dit barn, af berigende oplevelser.

Bibliotek

læs resten»

Dotbot


Skolestart

30 November 2007 09:56

En ny hverdag begynder! Dit lille pus skal starte i skole!
Skynd dig på biblioteket…

På biblioteket kan du finde mange informationer om skolestart.
Vi har bøger du kan læse med dit barn, bøger du skal læse uden
dit barn – og vi er rigtigt gode til at hjælpe dig, hvis du søger gode hjemmesider på nettet.
Børnebibliotekaren er altid frisk på at finde det helt rigtige!
Og noget af det allerbedste er at være fælles med dit barn om en god billedbog.

En fin, anbefalelsesværdig billedbog om at starte i skole hedder:
”Carl i skole” af Mette Jørgensen.
Bogen er illustreret med fotografier af Carl og hans forældre og skolen og kammeraterne. Bogen fortæller om forberedelserne med indkøb af den helt rigtige skoletaske og om skiftet fra børnehave til skole.
Siden følger vi Carl på hans første skoledag og oplever mødet med børnehaveklasselæreren og de mange nye kammerater.  Vi hører også om SFO’ens mange tilbud om aktiviteter.
Læs den med dit skole-nysgerrige barn, for den giver et godt, realistisk bud på hvad der er at glæde sig t

læs resten»

Dotbot