Navlestreng

Ja, sådan føler jeg mig ind imellem.......

 Min mand har en datter, som aldersmæssigt ligger midt mellem mine piger, og det er ikke altid nemt skulle jeg hilse at sige.

 Men hvorfor er det tit så svært at være stedmor, papmor, bonusmor eller hvad det nu hedder ? Det lader ikke til at papfædrene lider de samme kvaler - ihvertfald ikke så tit.

Der findes nok ikke noget endegyldigt svar, men for mit eget vedkommende handler det nok dels om mine forventninger til mig selv, dels omgivelsernes forventninger om den altomfavnende kvinde og så endelig dét faktum at min papdatter har en mor, som allerede har opdragerrollen for hende. Min eksmand ser f.eks. kun vores piger 2 dage hveranden uge, så han har ingen decideret opdragerrolle og er ikke en del af deres hverdag. Derfor, tror jeg, det er nemmere for min mand at træde i faderrollen overfor dem. Min papdatter accepterer ikke ubetinget mine regler, for hun er her kun 5 dage hveranden uge - resten af tiden har hun jo sin mor.

Det er heller ikke fordi, jeg vil være hendes

Hvad er det med os mennesker, som gør at omgivelserne helst skal tænke det bedste om os? Og man skal i hvert fald ikke kunne sætte en finger på vores børn. De skal helst opføre sig eksemplarisk, gå i moderne tøj, smide bleen når normen siger det og kunne skrive deres eget navn lang tid inden de begynder i børnehaveklassen. 

Jeg ved fra Singlemom.dk, at mange  enlige mødre er bange for at få sat en label på sig. Man går den ekstra mil for at virke som den perfekte mor. Bager gerne hjemmebagte pizzasnegle til festen i børnehaven, når kernevfamilierne har sat krydset udfor at medbringe den trestjernede spegepølse.

Jeg tror, at vi er bange for at folk skal tænke ”stakkels enlige mor” om os. For stakkels er vi ikke. Der er rigtig mange ressourcestærke og seje kvinder, som blot er i en situation, hvor de er alene med et eller flere børn. Og sådan vil vi også helst virke udadtil. Det er pludselig ikke okay at aflevere et barn i børnehaven, som har blusen omvendt på fordi det absolut ”kan og vil selv” bestemme. Vi er s

"Mor, det ville altså være meget nemmere, hvis far boede lidt tættere på"

Sådan siger begge mine piger med jævne mellemrum, når vi tager turen på en time op til deres far.

Og hver gang prikker det lidt til samvittigheden.....

Det er efterhånden 6 år siden, vi gik fra hinanden. Vores yngste datter på 8 år kan ikke engang huske, at vi har boet sammen. Men det betyder bestemt ikke, at de ikke stadig mangler ham. Problemet er, at i takt med at de bliver ældre og ældre, er det mere veninder, ridning, svømning osv, der trækker i dem. Det er sjovere end at sidde hos deres far i en lille by uden muligheder og uden venner. Men samtidig elsker de jo deres far, og vil bestemt ikke undvære ham.

Og det ville da være helt fantastisk, hvis de kunne se ham, når de ville. Hvis han kunne hente dem i skolen. Hvis han kunne møde deres venner og deltage aktivt i deres liv og hverdag. Men sådan er virkeligheden bare ikke.....

Og jeg forsøger virkelig at lade være med, at lade den dårlige samvittighed tage over. Det er så nemt som enlig

”Man kan klare dobbelt så meget, som man selv tror – og 10 gange så meget som ens mor tror”
 Sådan siger min far altid. Og jeg har mere end én gang i mit liv måttet sande, at det er rigtigt.

Den første gang var kort før bruddet med mine døtres far. Jeg fik en abort og fik fjernet vores 3. barn. Graviditeten var bestemt ikke planlagt og bruddet snart forestående.
Dén oplevelse gav mig den allerførste spæde indsigt i min egen styrke – en styrke som jeg siden har haft brug for gentagne gange. Det har af og til føltes som om, min styrke har svigtet mig, men i sidste ende har jeg altid kunnet grave den frem fra mit inderste et sted, når der var allermest brug for den.

Livet som enlig mor er bestemt ikke nogen dans på roser, men som i alle livets andre forhold er der både positive og negative sider. De to gange i mit liv, hvor er seriøst forhold er endt for mig, har det primært været min beslutning – og det gør unægtelig bruddet nemmere. Men stadig er det ingen rosenrød fortælling, for især hensynet til og bekymringen