Navlestreng

Der er andet sted på dette site rejst spørgsmål om min baggrund og tilknytning til de to kommercielle stamcellebanker StemCare og CopyGene. Det meste har stået i min profil siden jeg startede som blogger, men måske er det på sin plads, at nævne disse relationer igen.

Jeg er uddannet biolog og PhD fra Københavns Universitet. I størstedelen af min karriere har jeg arbejdet med virksomheder, der beskæftiger sig med menneskelig sundhed. Jeg var bl.a. med til at stifte StemCare i 2002, som opsamler  navlestrengsstamceller fra nyfødtes navlestrenge med henblik på fremtidig sygdomsbehandling.  Jeg har beskæftiget mig indgående med stamceller igennem mange år. Først som forsker på  Københavns Universitet og Rigshospitalet. Herefter 2002-2007 som bestyrelsesformand og medicinsk chef for StemCare, hvor en af mine opgaver var at foretage en daglig monitorering af den globale forskning inden for stamceller. I denne periode udviklede jeg bl.a. oplysningsportalen www.stamcellenyt.dk, hvor den globale forskning gengives på e

Ninette her på siden beskriver i en kommentar for nylig, at læger og jordemødre ved meget lidt om stamceller og hvad de kan bruges til. Det betyder, at det er svært for kommende forældre at få uvildig rådgivning om dette vanskelige område.

Ninettes oplevelse med egen læge og jordemoderen er desværre ikke enestående. Stamceller er jo et nyt felt og meget få i sundhedssekstoren - bortset fra dem der arbejder med stamceller i forskning - ved nok om området til at kunne rådgive. Der er mange gode kræfter i gang for at udbrede viden i fagkredse, men der er jo hård konkurrence om lægernes og jordemødrenes tid. Der er således flere tilbud om efteruddannelse indenfor stamceller, men læger og jordemødre skal jo holde sig ajour indenfor mange forskellige områder, så der kan desværre gå lang tid før de får tid til at deltage i et kursus om stamceller. 

Men kommende forældre kan også få information på anden måde. Nogle af dem, der gør rigtig meget for at udbrede kendskabet til stamceller, er Trygfonden, som jævnligt udgiv

For nylig kunne man i radioavisen høre, at to 2-årige drenge var blevet kureret for hhv. spastisk lammelse og svær kræft med deres egne navlestrengsstamceller.

Det er blot det seneste eksempel på sygdomsbehandling med stamceller* fra navlestrengen, som er nået frem til medierne. Og er man gravid, mor eller kommende bedsteforældre, spidser man sikkert ører.

Men hvordan skal I forholde jer til det? Skal I skynde sig, at sikre jeres barns stamceller eller skal I ikke? Uanset hvad I beslutter jer for, mener jeg, det er værd at overveje, hvad der skal ske med jeres barns navlestrengsstamceller.

Flere og flere gemmer stamceller
Som det ser ud nu, vælger flere og flere vordende forældre at gemme deres kommende barns navlestrengsstamceller ved fødslen. De gør det, fordi de tror på, at det vil gavne deres barn på et tidspunkt i livet.

Indtil for få år siden var det helt utænkeligt. Navlestrengen og moderkagen var per definition ’medicinsk affald’ – det blev ganske enkelt smidt ud efter fødslen. Nu ved man godt, at der i de