Navlestreng

Uanset om du er mor til et enkelt eller flere børn, har du formentlig, som jeg, for længe siden erfaret, at der er kommet en tendens til, at julen skal fejres alle andre steder end i familiens skød. Der er julehygge og klippe-klistre i vuggestue, børnehave, sfo og klub. For ikke at tale om klassernes, korets, sport- og fritidsklubbernes egne arrangementer, som børnene også gerne så, at man kom til, for 'alle de andres forældre kommer jo, mor!'

Men det er ok at vælge fra. Især hvis man har flere børn, bliver det nemlig meget hurtigt for meget - måske endda så meget, at det bliver næsten umuligt at finde tid til at sidde med ungerne derhjemme og lære dem at flette julehjerter og stjerner eller hive en hel weekend ud af kalenderen til julebag og knas. For i sidste ende er det vel det, de fleste af os helst vil. At være sammen med vores nærmeste. Og selv om børnenes kammeraters mødre og fædre sagtens kan være søde, dejlige og givende mennesker, er det ikke nødvendigvis mennesker, som vi deler en hel masse andet med, end at vi har jævnaldrende børn.

Når vi kalder julen for 'hjerternes fest', er det jo netop for at fortælle, at det er en tid, hvor vi er sammen med de allerkæreste, vi har, vores familie. Selvfølgelig er det også svært slet ikke at troppe op til noget som helst, men man behøver ikke tage det hele. De helt små børn ved ikke, at de går glip af noget, og de lidt større børn kan man godt forklare, at fællesarrangementerne går udover familiearrangementerne, så der ikke er tid til begge dele.

Jeg vælger derfor at slå tingene sammen. Kommer til den enes i skolen, den andens i kirken (kor og minikonfirmand), og alle tager med i 'vuggehaven', hvor de tre små går. Og så har vi vist også nået det, vi skulle, det år, troede hun. For det er langt fra slut, men det er blevet lidt mere overskueligt.

Mange steder er de heldigvis også blevet bedre til at arrangere det, for hvis man skal have lokket småbørnsforældre ud af huset midt i december, skal det gøres nemt. Alt skal være på plads, så det eneste, man skal foretage sig, er at møde op. Det dur ikke, at man beder forældre med fuldtidsjob og trætte småbørn komme med en gang hjemmebag eller hjemmelavet konfekt, samtidig med, at de også skal have alt med til klippe-klister eller de obligatoriske juledekorationer. Og arrangementet skal ikke vare så længe, at det er umuligt at få noget fornuftigt mad i børnene, når man kommer hjem - i hvert fald ikke, hvis man ikke har sørget for, at de kan få noget at spise, hvor de er. At de så lever af æbleskiver den dag, kan jeg sagtens leve med... Bare de ikke er både sultne og trætte, når de står og skriger, fordi de nu er gået glip af 'Jul i Svinget'.

Vi er stadig kun nået til den 12. december, men idag står jeg allerede med mit 5. arrangement - denne gang på jobbet sammen kolleger og deres børn. Folk er blevet bedt om at tage en enkelt ting med til det fælles kage- og godtebord, resten har jeg sørget for (men jeg fik så også lov at bruge noget arbejdstid på det). Jeg tror ikke, der bliver 'produceret' det helt store, men først og fremmest handler det også om at få rystet folk sammen efter en større udskiftning, og så er børn jo altså en fantastisk 'ice-breaker', ikk'?

Men hvad med dig? Kan du nå det hele, og har du overhovedet lyst til at forsøge? Eller så du helst, at alle juleaktiviteter blev holdt indenfor hjemmets fire vægge?

Håb om en jul uden al for megen stress og med en masse (familie)hygge...

Charlotte