Væk dit erotiske væsen til live!
Er du én af de kvinder, der synes, det er småt med lysten til sex, så er det måske rart at vide, at du ikke er den eneste, der har det sådan. Mange kvinder kæmper med lysten, især i de perioder, hvor børn, amning og graviditet fylder en del. Hvis du hører til dem, der egentlig ikke er helt tilfreds med, at sexlivet og ikke mindst lysten er sat på stand-by, så læs med, for der er heldigvis flere ting, du kan gøre for at øge lysten og blive et mere erotisk væsen!
Kvinder, vi skal i gang med at træne vores lystmuskler!
Når manglende lyst ikke er noget, vi behøver acceptere som en permanent tilstand, er det fordi lysten er som en muskel, der kan (genop)trænes. Vi kan vælge at gå på opdagelse i vores seksualitet, med nysgerrighed og åbenhed, og vi kan vælge at erobre vores seksualitet, fordi den er en del af os, og altid har været det – uanset hvor langt den er gemt væk. For mange af os kvinder er seksualiteten ikke længere en del af vores naturlige væsen, som vi kærer om med stolthed og respekt, selvom den fortjener det. Måske fordi vi er fortravlede, har glemt os selv, ikke føler os elskede eller er vokset op med et ambivalent og distanceret forhold til vores krop og seksualitet - og derfor kan vi blive nødt til at generobre og tage ejerskab til vores sande erotiske væsen.
Vælg nydelse
En af måderne at (for)blive et erotisk, sanseligt væsen på, er at bruge tid på at være til stede og nærværende i vores krop. Når vi forlader hovedet, tankerne og talen, og i stedet bevæger os ned i kroppen – mærker den, nyder den, stimulerer den, dyrker den, plejer den, rører den og elsker den, så får vi kontakt til vores inderste. Den del af os, hvor bl.a. seksualiteten bor. Vi kan danse – med andre, eller alene i stuen, løbe en tur eller stå på rulleskøjter, meditere, synge, gå tur ved havet, sjippe eller skrubbe kroppen med en lækker salt-peeling og lade blodet bruse. Skab kontakt til dig selv, mærk din puls, dit hjerte, din sjæl og skab et momentum af stilhed. Bare være til og nyde.
Det er en gave, du kan give til dig selv. Det er ikke noget, du skal gøre for din mands skyld eller for dine børn. Du skal gøre det for din helt egen skyld. ”Because you´re worth it!”. Gør det af kærlighed til dig selv.
Self-loving kan give dig lyst til mere lyst
En helt konkret måde at elske sig selv på og generere mere lyst, kan være gennem self-loving. Du kan starte med at arrangere en kærlighedsseance med dig selv en eller to gange om ugen. Vælg tidspunkter, hvor du kan være helt alene, med al den fred og ro, du har brug for. Få din mand, en veninde, svigermor eller en babysitter til at tage sig af børnene og skab så den perfekte scene for en date, kun med dig selv. En kærlighedsseance kan fx indeholde rent sengetøj, din yndlingsmusik, levende lys, et langt bad, erotisk legetøj, dine fantasier, et spejl, porno...eller noget helt andet, som netop taler til dig. Du kan danse, betragte dig selv i et stort spejl, og lægge mærke til eller endda sætte ord på, hvilke dele af din krop, du virkelig synes er smukke. Det vil måske føles akavet i starten, fordi du ikke er vant til at sætte pris på dig selv, din krop og din seksualitet – men du er unik og værd at elske – væn dig til nydelse! Du kan synge, røre ved dig selv, onanere, mærke din nøgenhed, give dig selv orgasme(r) eller bare være i den stemning af kærlighed og opmærksomhed rettet kun mod dig.
Hvis du prioriterer tiden og opmærksomheden til sådan en date med dig selv, på jævnlig basis, tør jeg næsten love dig, at du bliver et mere erotisk og nydende væsen! Du vil gradvist føle dig mere feminin, fri og kærlig. Du vil virke som en smittekilde! Du vil smitte dine veninder, din partner, dine børn og dine omgivelser med din nydelse og selvkærlighed.
Med ønsket om masser af erotik og nydelse til alle mine medsøstre,
Christina Tatarczuk
Ps. Hermed holder jeg en lille pause fra bloggen, da endnu et nyt lille menneske har valgt at slå sig ned i vores familie, indenfor meget kort tid. Jeg vil bruge tiden på at snuse mig beruset i nyfødt baby og lade alle mine sanser gå baby-amok. Glæder mig til at vende tilbage på Navlestreng.dk!
ChristinaT
Kommentarer til Væk dit erotiske væsen til live!
-
Tillykke med den lille ny, håber du kommer til at nyde tiden som nybagt mor, vi glæder os til du kommer tilbage igen.
Jeg har lige et par kommentarer til din artikel.
Jeg tror, at du fuldt ud har ret. Det er vigtigt, at man er glad for sig selv og sin krop, og det er vigtigt at tage sig tid til sig selv, også i en travl hver dag.
At være glad for sig selv og helt sikkert, som du også siger, nøglen til et godt parforhold. Og så er det jo ligemeget, hvordan man opnår den glæde, personligt er jeg til de lange karbade, hvorefter man kan gøre sig lidt lækker med creme og en fin make-up og pænt tøj, så har man det bare meget bedre med sig selv, og det virker næsten som meditation og en befrielse med en time helt for sig selv, hvor man ikke skal bekymre sig om noget som helst.
Emma 14 July 2008 12:41
-
Rosemarie :
Syntes du skriver en spændende modvægt til artiklen om din holdning og mening.
Der hvor jeg løfter brynene er de 4 første linier og 3 sidste. Lige der falder dit ellers spændende indlæg til jorden. Ved at kritisere artiklen på den måde kritisere du også dem der måske finder den, eller noget af den brugbart..-måske bare for at prøve. Og det er da helt super hvis det er det de har brug for. Der skal være plads til alle!..- så kunne du evt fra nu af fremsige DIN mening UDEN alt den kritik? Det er dræbende for dine ellers spændende synspunkter
olivia1009 30 July 2008 10:07
-
-
Hej igen Rosemarie :0)
Forstår godt hvad du skriver og syntes det er interressant. Og lyder som om at du har en baggrundsviden for at skrive som du gør (især med hensyn til indlæg tidligere idag). Mon du selv arbejder i faget :0)..
Har ikke selv nok kendskab til hvem der udd.mæssig er kompetente eller ej. Tager nok de fleste artikler lidt "oppefra og ned" og lader det være ved det. Folk der har brug for mere end en artikel til at løse evt problemer(uanset hvor og af hvem artiklen er skrevet af..det er jo kun en artikel) håber jeg, opsøger hjælp andre steder.
Om kvinder har ondt i sex-lysten...? Vil jeg lade hver enkel kvinde og mor om at afgøre. ;0)
olivia1009 30 July 2008 22:19
-
Jeg er bare nødtil at sige at jeg er helt og aldeles enig med dig Tanja!!! Synes også at folk der har brug for hjælp må finde det et andet sted end på en net side. Artiklerne som Christina har skrevet læser jeg også oppe fra og ned og tænker tja...Kristine mon ikke du skulle komme ud af din joggindragt og tage en klat sminke på igen?? Ikke for min mands skyld men for min skyld!!
Jeg må indrømme jeg synes det er hammer god læsning.
Kristine
tilde2108 30 July 2008 22:24
-
Sikke en debat - fantastisk som Christinas artikler får os op af stolene...
Mona 11 August 2008 13:54
Rosemarie - du er en ivrig og dygtig skribent og formår at udtrykke dig meget klart med ord. Min opfordring til dig lyder derfor: udnyt dit potentiale til at levere en blændende kommentar, som forholder sig til emnet - og ikke til skribenten. Det kan hurtigt blive meget personligt og krigerisk, hvis man kommer for langt væk fra sagens kerne, og det er synd og skam.
Du har nogle gode holdninger, og dem er der også plads til på Navlestreng.dk så længe de får en saglig indpakning. :-)
Så prøv om ikke du kan 'skrue lidt op' når det kommer til emnet og 'ned' i forhold til skribenten - så vil du også opdage at der kommer en meget mere frugtbar debat ud af det her på siden.
Vi ses herinde,
hilsener fra
Mona