Dotbot

Underholdning til børn

In english

Bedømt af 0 mødre
21 February 2008 11:50

Her kommer lige et lynindlæg om to overnuttede pegebøger for engelske toddlers!!

Bibliotekerne i København - og garanteret også i resten af landet - har nemlig også bøger på "udenlandsk". Især engelsk selvfølgelig, for børn i dag har flere steder engelsk allerede fra 2.klasse i skolen, og tænk lige på hvor meget engelsk vi allesammen bruger helt naturligt, hele tiden - hver dag. Det er selvfølgelig fordi verden bliver mindre og mindre - og vi allesammen bliver inspireret af hinandens kultur og sprog.

Ord som cool, cute, love.. og andre "føleord" er hurtigt fuldt forståelige for endda meget små børn.. Min egen søn på 9 har lige fået en lille nuttet kanin og den skulle ikke hedde Kaninus - men Fluffy... Vores børn bevæger sig i et internationalt univers.

Ed Eaves har skrevet: "Whose tail? - in the garden"

En kær lille papbog om en grå, blød, pelset hale. Hvem mon den tilhører? (Jeg afslører det altså ikke her!)

Lara Jones har skrevet: "Snuggle Up Poppy Cat"

En lille farvestrålende papbog på rim - og med små stykker "føle-stof", om Poppy Cat, som elsker alt muligt - sine støvler, sin bedste ven - og snevejr, bla.

Begge bøger er på engelsk - og de kan bestilles fra København på alle landets biblioteker.

Smart, ikke?


Dotbot


Kommentarer til In english