Helle

Tvillinger, trillinger og søskenderelationer

Problematisering af tvillingeskabet

Bedømt af 0 mødre
22 August 2008 18:42

Hvis et tvillingebarn/-par får vanskeligheder med f.eks. venskaber (de sociale færdigheder) eller andre ting for den sags skyld, så ligger det ofte lige for, at problematisere tvillingeskabet: "Det er fordi, de er tvilinger og  ...har nok i hinanden / ...er socialt hæmmet" eller lignende, lyder årsagsforklaringer.

Desværre glemmer man, at spørge sig selv, om der er belæg for, at der skulle være en årsagsammenhæng mellem tvillingeskabet og den pågældende vanskelighed, f.eks. sociale problemer. Og man glemmer at overveje, hvordan en sådan årsagssammenhæng i givet fald kan tænkes at fungere - hvad er mekanismen, der kobler de to ting sammen?  

For mig at se, er det alt for snævertsynet og simpelt, blot at sætte lighedstegn mellem dét, som træder tydeligst frem (tvillingeskabet) og dét, som er den aktuelle vanskelighed. Man må ikke - bare fordi der er tale om tvillinger - glemme at tage de "store briller" på og se på barnets samlede livsverden. Ingen vanskeligheder kan forklares alene på baggrund af ét socialt forhold - tvillingeskabet!  

Har du prøvet, at stå med professionelle (pædagogere, lærere eller andre), der har problematiseret dit barns adfærd med udgangspunkt i tvillingeskabet alene?

Fokus på én social relation som forklaring er problemforskydning ind i én enkelte af barnets mange, mange sociale forhold.


Helle


Kommentarer til Problematisering af tvillingeskabet

  • Tror det er vigtigt at anerkende at de er to individer og hvis man gør det vil de allerede fra meget små finde ud af at det er helt okay ikke at være sammen. vores piger er to og er i dagpleje hos mig selv sammen med 2 andre piger. vores piger leger faktisk ikke ret meget sammen når der er andre børn, ligeledes når vi er i legestue de leger med mange af de andre men ikke ret tit dem selv. derfor har jeg ingen bekymringer med at de selvom de kommer på samme stue i en børnehave vil fungerer fint med de andre børn.

    tror det er holdning til tvillinger der bunde ri noget forkert, det er to individer og ikke fordi de er tvillinger der evt kan opstå problemer socialt.

    mortiltvillinger 05 February 2009 08:38