2.gangsgravid med tvillinger
Som tvillingegravid og forældre til tvillinger oplever man ofte, at man ikke rigtig har den store gavn af den almindelige fødselsforberedelse eller de almindelige mødregrupper. De erfaringer man gør sig med tvillinger er for anderledes til, at man føler sig forstået, når man taler med ikke-tvillingeforældre.
Når jeg taler taler med 2.gangsgravide, der venter tvillinger, har jeg ofte spekuleret på, om de måske føler sig tabt midt imellem flerbørnsfamilier med enkeltfødte og de mange førstegangsfødende tvillingefamilier. I løbet af svangerskabet er det ofte slet ikke er svangerskabet, der bekymrer og fylder, men derimod tanker omkring hvordan, der skal blive tid til storebror eller lilllesøster, når de tvillingerne kommer.
Mon 2.gangsgravide oplever sig tabt midt imellem tvillingefamilier og enkeltfødte tvillingefamilier, når de føler behov for at udveksle erfaringer og har behov for at føle sig hørt og forstået?
Ville det optimale være mødregrupper specifikt for 2.gangsfødende tvillingemødre, også selvom man kun mødtes få gange årligt?
Helle
Kommentarer til 2.gangsgravid med tvillinger
-
er selv mor til tvillinger men har ikke nogen før dem, kunne godt forestille mig at der ikke er den store mulighed for at kunne snakke de tanker man har sig som 2 gangs fødende med tvillinger igennem da det mest normale er at vente en enkelt. dog vil jeg lige indskyde at det bestemt ikke er de store muligheder der er for 1 gangs fødende med tvillinger i mange kommuner. her hvor vi bor var der ikke mulighed for hverken fødselsforberedelse eller mødre gruppe hvor der var et hold tvillinger eller tvillingegrupper. så det er svært at være i en mødre gruppe og snakke tingene igennem for der er stor forskel på at have en eller to.
vi blev sat på et forkert fødselsforberedesles hold da de ikke kunne finde ud af hvornår jeg egentlig havde termin fordi der bliver rykket 14 dage frem:)
der er selvfølgelig meget hjælp hvis man har problemer under graviditeten får sat æg op eller andre ting så graviditeten bliver "speciel". men for dem der bliver det på naturligvis, og ikke har nogen problemer og føder uden komplikationer og føder store børn synes jeg ikke der er meget at komme efter. absolut ikke ment som negativt blot erfaringer fra os på vores egn:)
Mange hilsner Chatarina med tvillinger på 2 år:)
mortiltvillinger 05 February 2009 08:03
-
Jeg er mor til tvillinger, født som 3. og 4. barn.
Jeg havde derfor været igennem "1. gangs overvejelserne", det at blive mor. Jeg havde også været igennem "2. gangs overvejelserne" omkring søskende. Jeg kom i en mødregruppe med 2 andengangsmødre og en 3. gangs mor, alle med "enkeltfødte" Det var fint og vi hyggede os. Men jeg har savnet at kunne dele overvejelser og erfaringer med andre der har fire små som jeg, hvor de to yngste er tvillinger. Behovet er faktisk tiltagende, jo ældre børnene bliver. Lige nu har vi problemer omkring dagplejen og jeg føler mig meget alene med dem.
Ved ikke hvordan det er for 2. gangsfødende tvillingemødre, men jeg ville rigtig gernehave haft en mødregruppe for 3. gangsfødende tvillingmødre, evt. på nettet, som jeg kunne mødes med et par gange om året!
Mvh Anette, mor til en pige på 7, en pige på 5 og tvillinger (dreng-pige) på 2
AnLeth 07 November 2009 01:57