Navlestreng

Vores hud er fantastisk! Den sladrer og meddeler hjernen rigtig mange ting! Tænk på hvordan det er at blive strøget over kinden, at få et klem på overarmen, en hånd i nakken, et kys. Alt sammen er berøring og allerstærkest netop når det er direkte hud-mod-hud.
Huden er vores største organ. Overalt er der nerve-ender der sanser fx kulde eller varme, når noget gør ondt – og når noget gør ”godt”, som netop en nænsom og kærlig berøring.
Før i tiden var det rutine på fødeafdelingen at barnet hurtigst muligt skulle vejes, måles og have tøj på. Det blev gjort i bedste mening og ud fra tanken at barnet ellers blev koldt. Jeg ser billeder for mig af den nybagte moder i sin seng, med hænderne over dynen og barnet pakket forsvarligt ind med en god dyne rundt om sig som en puppe, liggende ved siden af moderen eller i vuggen.

I dag er vi blevet klogere. Når barnet bliver født kommer det i langt de fleste tilfælde direkte op på din mave. Hvis du ønsker og har overskud til det. Her tørrer vi det forsigtigt af og kommer så en varm dyne over jer begge. Og her bliver I, hud-mod-hud, i lang tid. Barnet får tid til at lande og ”folde sig ud” og I får tid til at lære hinanden at kende og bare se på hinanden. Først efter 1 – 2 timer, hvor barnet ofte har suttet, bliver det vejet, målt og undersøgt af jordemoderen. Hvis barnet ikke har suttet endnu, kan du med fordel lægge det hud-mod-hud igen. Dermed stimulerer du barnet maximalt og giver det alle muligheder for at dufte, smage og i det hele taget at vække alle dets sanser. Lad være at presse barnet til brystet. Giv det tid og ro. Og giv dig selv det samme.

Hvis du ikke har overskud til at få barnet op på maven efter fødslen, så lad være med at have det dårligt over det! Fødslen har måske været hård, du er rent ud sagt ”smadret”, skal lige finde dig selv eller du skal syes. Det er helt okay! Her kan den lille komme over til far i stedet for - han har jo også en varm brystkasse og et hjerte der banker lige under. Her spørger jeg faderen om han ikke vil have en stol hen til sengen, og om han ikke kunne tænke sig at smide t-shirten og i stedet få en hospitalsskjorte på – og så få den lille over til sig? Jeg kan endnu ikke huske at nogen far har sagt nej! Og for den kvinde der ikke selv lige har overskud til at have barnet hos sig, er det oftest dejligt at se far og barn sammen og vide at barnet ligger varmt og godt. Og så er det jo altid sjovt at se hvad han gør, når barnet begynder at søge …
Hvis du skal have kejsersnit og du ikke kan få barnet op direkte til dig, så lad din mand få barnet ind hud-mod-hud, allerede inde på operationsstuen. Også her skal han bare have en hospitals-skjorte på, som kan knappes op og en dyne over barnet bagefter. Hav evt. en lille hue med i lommen til den lille. Et lille hoved med fugtigt hår afgiver meget varme.

I dagene derefter er det også en god ide at tage tøjet af barnet og lægge det ind direkte ind til dig. Lad bare bleen sidde, hvis du har det bedst med det! Ofte falder barnet til ro her, det mærker varmen og kan høre en velkendt hjertelyd. Hvis amningen er gået i kludder, kan det også være en god ide at ”lege fødsel” og starte forfra. Måske bliver du ked af det, måske er der noget du skal have grædt ud? Måske er der noget barnet skal have grædt ud? Og måske er det først dér I virkelig møder hinanden og får kontakten og amningen til at lykkes.
For nogle kvinder er hud-kontakten svær. Måske netop fordi der vækkes mange følelser? Måske fordi en ny sårbarhed og afhængighed skræmmer? Måske fordi vi ikke er vant til at have et andet menneske så tæt på i lang tid af gangen? Måske fordi … noget helt andet?
Tag det roligt – det kræver tilvænning at være mor. Det er et nyt liv og en ny verden du er trådt ind i. Hvis du bliver forskrækket over dine følelser, så tal med fx sundhedsplejersken om det.

Gå nu hen og giv din kæreste et kys eller tag ham i hånden. Eller tag dit barn ind til dig, hud-mod-hud. Og læg nu mærke til alt det gode du mærker. Og vid at din kæreste eller dit barn mærker det samme …