Navlestreng

Jeg holder aldrig op med at nyde synet og duften af en nyfødt.

Det er – hver gang – en ufattelig proces, at se et nyfødt barn ”folde sig ud”.Lige når barnet glider frem, fuldstændig våd, sammenkrøllet, måske lidt bleg eller blå og med lukkede øjne og rynket ansigt, for - bare ét minut senere – at folde lungerne ud med sit første åndedrag, begynder at røre på sig, misser måske med det ene øje og grimasserer lidt, åbner og lukker hånden, sparker med fødderne, ændrer farve og bliver lyserød og kommer – måske/måske ikke - med lyde. 

Det lyder totalt over-idyllisk det her! Men jeg ER vild med det øjeblik! Lige der hvor barnet lander, på mors mave, dykker ud af livmoderen og ind i livet udenfor.  Det er da fantastisk!  Og nok er menneskebarnet et af de mest forsvarsløse pattedyrsunger – det kan hverken stå eller gå – men det kan til gengæld så meget andet. Det er dybt engageret, udadvendt og vældig socialt – fra det øjeblik det bliver født.

Med øjnene binder barnet sig til dig – eller binder dig til sig. Banet reagerer klart på lys og mørke - det ser ikke klart, men opfatter dit ansigt og din mimik.

Med lydene kalder barnet og du svarer helt spontant tilbage. Faktisk er det svært at lade være …

Med næsen kan barnet dufte både dig og din mælk. Hvis du lægger 2 BH´er med hhv. din og en anden kvindes mælk på, vil barnet dreje hovedet efter din BH.

Med munden svøber barnet vorten og trækker næring ind med en kraft der kommer bag på de fleste kvinder! ”Gisp!! Dér fik han godt nok fat!! Hold da op!!” Er udtryk jeg hører jævnligt – med god grund. Hvem har ikke prøvet at trøste barnet med en finger i munden og har mærket den kraft og sug der er i kindmuskulaturen, læberne og tungen!

Med hænderne ælter og masserer barnet brystet og sætter gang i mælkens nedløb. Eller griber fast om din finger – og endnu engang mærker du kraften! 

Og SÅ – før I kører fra fødestuen - kommer bonus-runden til mig! Når jeg skal til at veje og måle! Der hvor jeg sniger mig til at holde den lille helt tæt et øjeblik og ”sniffe”! Den dér særlige baby-duft, syrlig, varm, sød, stærk – svær at beskrive – men unik i sin sammensætning. 

Det her er blot en lille fortælling om – ja, der hvor det hele går godt og hvor det hele lykkes. Og heldigvis er det sådan langt de fleste gange.Og jo – jeg véd jo godt, at der er alle mulige variationer: børn født for tidligt eller som er dårlige ved fødslen, kvinder der bliver snydt for ”barnet kommer op på din mave”, hårde fødsler der ikke levner kvinden meget overskud til at fornemme alle de her detaljer, travlt personale, usikkerhed der blænder alle detaljerne, osv. Osv.  Jeg ved det.  

Men selv om fødslen ikke går som du vil, så dufter dit barn stadigvæk! Duften varer - ja, en uges tid? Indtil vi har fået givet barnet tøj på, vasket det, puttet det i dynevår, givet det mad – og ændret hele kemien. Sådan skal det være. Men den korte tid, gør bare duften endnu mere særlig.
Jeg er sikker på at du véd, hvad jeg mener …