Lotte

Motion og sund krop

Kender du ”De Fem Tibetanere”?

Bedømt af 0 mødre
08 February 2008 11:32

Trænger du til at komme i gang med en blid træning, som nurser både krop og sjæl – og samtidig fylder dine energitank op – så er ”De Fem Tibetanere” måske noget for dig. Det er i hvert fald overkommeligt at gå i gang med!

Historien om De Fem Tibetanere
Øvelserne blev udtænkt for omkring 2000 år siden af tibetanske munke, som var på jagt efter kilden til evig ungdom.

Det var ifølge overleveringerne den britiske oberst Bradfort, der åbnede vestens øjne for riterne. Han havde længe været fascineret af legenden om de tibetanske munke, som tilsyneladende kunne holde sig evigt unge. Til sidst lykkedes det ham at få adgang til et kloster i Himalaya, hvor han hørte om
teorien bag øvelserne.

Munkene fortalte ham om kroppens chakraer, som er elektromagnetiske energimønstre, der består af lys, lyd og farvefrekvenser, der normalt ikke kan ses. De beskrives af dem, der kan se dem, som hvirvler eller spiraler udgående fra chakra-områdets centrum.

Chakraerne er placeret i nærheden af kroppens midtlinie, i energimæssig forbindelse med meridianer og kroppens organer. Hvis chakraerne frekvensmæssigt kommer indbyrdes ud af balance, hæmmer det livsenergien. En måde at genoprette balancen på, er at tilpasse de enkelte chakraer til en overordnet rytme.

Det er netop denne overordnede rytme, som De Fem Tibetanere fremmer. Oberst Bradfort bragte sin viden videre til forfatteren Peter Kelder, som i slutningen af 30´erne skrev bogen De Fem Tibetanere.

Over hele verden vinder de tibetanske øvelser frem, og de er imponerende. Jeg mener ikke blot, at De Fem Tibetanere er fysiske øvelser. Jeg tror, at de i sin tid blev skabt for at hjælpe mennesker med at skabe balance mellem krop og sind. Det vil du mærke, når du kommer i gang med øvelserne og har brugt dem et stykke tid. Du får en dyb følelse af velvære i hele kroppen efter at have lavet øvelserne og du vil savne dem, hvis du en dag kommer til at springe over. Det sker heldigvis sjældnere jo længere tid, du har lavet dem. Øvelserne er med til fremme en sund vane, som alle vil have gavn af.

De Fem Tibetanere findes både på DVD og i BØGER – se dem her:
http://shop.denintelligentekrop.dk/product.asp?product=1055&sub=16&page=1

Du kan også læse mere om De Fem Tibetanere her:
http://www.denintelligentekrop.dk/articlesshow.asp?id=181&o=Artikler


Lotte


Kommentarer til Kender du ”De Fem Tibetanere”?

  • De fem tibetanere lyder som om det er lige hvad jeg har behov for...skal i hvert fald undersøges :)

    olivia1009 22 February 2008 23:02