Hvad skal vi stille op med navlestrengen?
Mange forældre betaler stamcellebanker for at opbevare deres børns navlestrenge. Er det en god idé? Eksperterne er uenige.
Kronprinsesse Mary fik det gjort, da hun fødte prins Christian. Racerkøreren Jason Watt gjorde det samme, da han fik sin søn. Og Paradise Hotel-værten Ibi Støving er også med på vognen.
De tre kendisser har fået deres børns navlestrengsblod nedfrosset. Derved slutter de sig til de tre procent af danske forældre, der vælger at betale private firmaer for at opbevare deres barns navlestrengsblod i håb om, at stamcellerne fra navlestrengsblodet kan være med til at redde barnet, hvis det skulle blive sygt.
Stort potentiale
Stamceller rummer potentiale til at udvikle sig til kroppens andre celletyper, som for eksempel nye blodceller, hvis barnet skulle blive ramt af leukæmi. Idéen bag opbevaring af navlestrengs-stamcellerne er, at de altid passer med barnets egen vævstype, hvis barnet skulle få brug for det.
I dag er det først og fremmest leukæmi og nogle ganske få sjældne arvelige blodsygdomme, hvor stamceller er den foretrukne behandlingsform. Men det vil ændre sig, mener Sten Verland, der er ph.d. i immunologi og var med til at stifte virksomheden Stemcare, som mod betaling opsamler og nedfryser navlestrengsblod.
”Vi står lige midt i en eksplosion af stamcellebehandlinger. Der er ikke nogen som helst tvivl om, at der vil komme mange flere behandlingsmuligheder i de kommende år”, siger Sten Verland, der i dag fungerer som videnskabelig rådgiver for de private stamcellebanker Stemcare og CopyGene.
Byggegrunde på Mars
Imidlertid er det ikke særligt sandsynligt at nedfrysning af navlestrengsblod vil gavne det barn, der kom til verden med navlestrengen, vurderer Ebbe Dickmeiss, der er overlæge i Rigshospitalets Blodbank med ansvar for stamcelletransplantation. Han har tidligere sammenlignet privat opbevaring af navlestrengsblodet med at købe byggegrunde på Mars. Og det mener han stadig.
”Internationale undersøgelser viser, at det kun er en ud af 10.000, der vil kunne få glæde af det. Og når barnet først er blevet voksen, vil mængden af stamceller i dets egen navlestrengsblod være for lille til at bruge i en behandling mod eksempelvis lymfeknudekræft. Det afgørende er, at man kan hente stamcellerne ud senere i livet. Det er ikke en engangsforeteelse, selv om der er nogen, der påstår det”, siger Ebbe Dieckmeiss, der hellere så en offentlig navlestrengsbank, så stamcellerne fra navlestrengsblodet bliver til glæde for flere.
En forsikring for barnet
Forsker og professor emeritus ved Dansk Center for Stamcelleforskning ved Aalborg Universitet, Peter Ebbesen, er mere positiv overfor de private stamcellebanker. Han ser det som en forsikring, man tegner for sit barn.
”Der er ikke videnskabelige beviser for, at det er en god idé. Hvis man skal gøre det, skal man tro på, at den fremtidige udvikling vil gøre det til en rigtig god investering. Det gør jeg personligt, men det er og bliver spekulation”, siger Peter Ebbesen, der har sørget for at få nedfrosset sine børnebørns navlestrenge.
SE OGSÅ:
BILLEDER: Ugens bedste babybilleder
BLOG: Skal læger have pligt til at informere om stamceller?
BLOG: Man ved, man er mor når...
Er det hysteri at få opbevaret sit barns navlestrengsblod? Tilmeld dig og sig din mening.
Nyheder
Kommentarer til Hvad skal vi stille op med navlestrengen?
