Lad dog drengene slås, pædagog!

Bedømt af 4 mødre

04 February 2009 14:19

Kvindelige værdier i børnehaven undertrykker drenges naturlige aggression og gør dem socialt handicappede, mener ekspert.

Af PETER ANDERSEN

Lukas og Matthias er røget i totterne på hinanden. De to fireårige drenge kan ikke blive enige om, hvem der skal bestemme legen og skubber til hinanden. Men så er det slut. Pædagogerne stopper striden med det samme og forklarer, at den slags skubberi ikke er velset. Drengenes aggressioner og konflikter er ikke velkomne i børnehaven.

Overalt i daginstitutioner og i hjemmene er det i dag feminine værdier, der sætter dagsordenen. Kærlighed og indfølingsevne er for så vidt gode værdier, men deres totale dominans undertrykker drengenes naturlige aggressioner, og det giver drengene nogle alvorlige problemer. Det mener den anerkendte familieterapeut Jesper Juul, der har skrevet en lang række bøger om opdragelse, familieliv og pædagogik.

Lad slåskampen fortsætte
Faktisk burde pædagogerne langt oftere lade slåskampen fortsætte og lade de små kamphaner løse deres egne konflikter, mener Jesper Juul.

”Aggression hører med til det menneskelige følelsesregister, og der er helt afgørende for vores mentale sundhed, at den kommer til udtryk. Drenge kan kun lære at forholde sig fornuftigt til deres egne aggressioner, hvis de får lov at udtrykke deres egen aggressivitet og opleve andres. Og faktisk er tre-fireårige børn meget bedre end voksne til at få deres konflikter hurtigt overstået”, siger Jesper Juul.

Men konflikterne bliver stoppet, før drengene overhovedet når at lære noget som helst af dem, og så har vi problemerne.

”De stærkeste reagerer ved at blive endnu mere aggressive og endnu mere voldsomme, og derfor bliver de problematiseret endnu mere af pædagogerne. Mange lærer at fordømme deres egen aggressivitet, så det til sidst ender med, at de bliver socialt handicappede i forhold til andre mennesker. Også når de bliver voksne”, konstaterer Jesper Juul.

Mænd bliver "pleasere"
En af konsekvenserne er vege og selvudslettende mænd, der fungerer på kvindernes præmisser og ikke kan sætte grænser.

” Hvis man har været udsat for det der feminine tryk gennem opvæksten, så bliver det meget svært senere at sætte hælene i og sige ”Hertil og ikke længere. Det her finder jeg mig ikke i” eller ”Det her vil jeg”. Manden bliver en pleaser. Og det er livsfarligt for hans relationer til for eksempel kvinder, der gerne vil have en mand, der kan sige til og fra”, siger Jesper Juul.

En gang i mellem ryger proppen af, og aggressionerne flyder frit et kort øjeblik. Men fordi mændene har lært, at det er forkert at være sådan, kan de ikke forstå, at de bliver ude af sig selv. Måske får de ligefrem problemer med medfølelsen for andre mennesker, fordi den kommer til at bestå at tillærte pædagogiske paroler frem for reelle menneskelige erfaringer.

Slås med din dreng
Det lyder jo ikke godt, og hvad kan vi så egentligt stille op, så drengene får et fornuftigt forhold til deres aggressioner? Udover at pædagogerne bør give drengenes aggressioner længere snor i børnehaverne, anbefaler Jesper Juul, at fædrene sørger for, at drenge får afløb for deres indbyggede aggressivitet ved at tage nogle raske brydekampe med deres sønner.

”Brug 10-15 minutter om dagen, eller i hvert fald en tre-fire gange om ugen, på at slås med ham for sjov. Rul rundt med ham på gulvet, i sengen, på græsplænen - hvor som helst. Så lærer drengen at administrere sin maskuline styrke, og det kan han kun lære i nærkontakt med mænd. Ellers handler det også om at sørge for andre aktiviteter, som giver en masse muligheder for fysiske udfoldelser”, lyder anbefalingen fra Jesper Juul.

SE OGSÅ:

ARTIKEL: Kvinde, lad din mand være i fred

ARTIKEL: Konfliktløsning

BILLEDER: Ugens bedste billeder

Skal drengene have lov til at slås? Bliv medlem og deltag i debatten.

Nyheder

Tags: opdragelse kvindelige værdier slåskamp aggressioner aggressive drenge

Kommentarer til Lad dog drengene slås, pædagog!

Supergod artikel... jeg kan kun være helt enig. Vi er dominerede af kvinder fra vuggestue til plejehjem... Ka vi så få lov til at slås !
stallion700 12 August 2008 00:35
At påføre andre drenge skade er en vigtig kompetence for drenge og unge mænd, der gennem resten af livet skal kunne forsvare deres kvinder mod andre mænd. Det kan ikke passe, at kvinder skal tage ansvar for deres eget velbefindende, hvad skulle de så bruge mænd til?? Derfor er det også vigtigt, at man allerede fra børnehaven lægger en dæmper på pigerne og får dem til at blande sig udenom og sidde stille, når drengene er i nærheden, ellers bliver drengene netop hæmmede og femininiseret. Jeg synes evt. man skulle indføre et system fra børnehaven, hvor alle drengene oplever at skulle tage ansvar for en eller flere piger, og eventuelt slås mod andre drenge om pigerne. På den måde lærer alle deres plads i senere parforhold fra en tidlig aldeer. God artikel.
uwille 12 August 2008 14:05
Jeg er en 30-årig mand, som har oprettet en profil her udelukkende for at kaste mig i støvet for Peter Andersen, forfatteren af denne blog. Jeg voksede op i 80erne og oplevede en syndflod af kvindelige pædagoger, som lærte os drenge, at det var forkert at konkurrere, slås, i det hele taget at være testosteron"befængt". Alle andre steder end i erhvervslivet gælder det fænomen stadigvæk. Og jeg døjer i den grad med alle de bivirkninger, der kommer deraf. Jeg er en pleaser, der ikke lytter til mine egne behov, før det er for sent. Jeg kryber og kravler for kvinder, som derfor bliver en kilde til frustration for mig, og jeg mister initiativ, fantasi og lyst til at tage ansvar for romantiske forhold. Jeg har lært, at mine naturlige inklinationer er forkerte, og at mænd er nogle onde og/eller dumme svin. I dag findes der intet kønsrollemønster, men der hersker en generel tvivl om, hvad det vil sige og bør sige at være en mand. Jeg føler, at vi grundlæggende er blevet opdraget til, at vi er mindre værd. Dette er en klagesang, men ikke en anklagesang. Kvinder er med rette utilfredse over, at der ikke er nok kvinder i erhvervslivets ledelse, men klagerne over manglen på mænd i det offentlige høres kun alt for sjældent. Og de mænd, der lukkes ind, har for manges vedkommende allerede lært at tale kvinderne efter munden. De tragiske følger heraf beskriver Peter Andersen med nedslående præcision.
bopalle 13 August 2008 00:48
Rigtig spændende læsning for sådan en pylremor som mig der får dårlige nerver når farmand tumler med lille Alexander!!!
Fedt med nogle mænd her på siden der giver deres meninger til kende. Flere af dem :o)

Mange venlige hilsner
Ninette... Som vil gøre mit bedste for at få en lille dreng til at vokse om som en mand, der ikke har undertrykt hans maskuline sidder... Det lover jeg Alexander.
Ninette 17 August 2008 22:32
Hej,
Jeg er en kvinde i 30'erne, der er ved at være færdiguddannet pædagog, og jeg har sådan set også mest meldt mig ind for at kunne blande mig i denne debat, fordi jeg synes, den er meget vigtig og væsentlig:-)
Der er mange ting, jeg er enig med Jesper Juul i, men jeg synes ikke, det kun er et problem for drenge. At få et sundt forhold til aggressioner og negative følelser er altså ikke kun vigtigt for drenge og mænd. Alle har godt af at komme i kontakt med de "negative" følelser og lære at håndtere dem, så de ikke senere får svært ved at sætte grænser eller bliver karklude, der altid indordner sig og pleaser. Og jeg forstår heller ikke, hvorfor det kun er mænd, der kan slås med drenge. Jeg holder selv meget af en god slåskamp og har tit og ofte tumlet og bokset med drenge i alle aldersklasser, og mig bekendt har hverken børnene eller jeg taget skade:-) Endnu engang bliver det taget som en selvfølge, at drenge har brug for at lære deres maskulinitet at kende gennem fysisk udfoldelse og sund konkurrence/kamp. Det tror jeg er ganske rigtigt, men jeg tror også, at fuldstændig det samme gør sig gældende for piger. Alle mennesker har brug for at blive fortrolige med alle sider af følelseslivet.
Jeg er dog helt enig i, at der er en udbredt berøringsangst i danske daginstitutioner, når det handler om konflikter børnene i mellem. Der bliver talt meget om, at pædagogerne ikke skal være konfliktløsere og dommere, men virkeligheden er en anden. Ved den mindste ansats til skænderier eller korporligheder blander de voksne sig og forsøger at få børnene til at indlede en dialog, og det er ikke altid særlig hensigtsmæssigt (eller muligt). Dette er ikke en kritik af pædagoger. Vi lever i et samfund, hvor aggression og følelser som vrede og raseri bliver betragtet som uønskede og i nogen grad også tegn på en defekt personlighed. Den slags følelser skal undertrykkes for enhver pris og den mindste lille sprække i dæmningen skal straks stoppes til. Nu mener jeg jo naturligvis ikke, at vi skal løbe ud i gaderne og lade vore frustrationer gå ud over den første den bedste, men der må kunne findes en god balance. Og vi kan begynde med at opfordre børnene til at løse deres konflikter selv.
Jeg er selv styret af det syn på aggression og gør selv præcis det samme pr. refleks, men jeg øver mig virkelig i at sætte mig på hænderne og afvente, hvad ungerne finder ud af uden min indblanding. Selvfølgelig er jeg opmærksom på, at det ikke må udarte til regulær gennemtæskning eller systematisk vold, men man bliver altså ikke et forskruet individ, fordi man sparker nogen over skinnebenet eller niver dem i armen.
Jeg ku' skrive mange, mange sider om det her, for der er jo utrolig mange interessante vinkler på og overvejelser om emnet, men andre skal også ha' lov, så jeg vil slutte her (noget godt kan de feminine værdier da bruges til;-)
Venlig hilsen, Helene
HHR 25 August 2008 18:53
Jeg blev egentlig ret provokeret af denne artikel (er selv pædagog). Mere fordi jeg ikke kan se det i praksis at man bare skal lade drengene slås. Vi har en madras i vores sfo hvor drengene har vilde brydekampe og fred være med det. Her skal der også trøstes engang imellem, men drengene får at vide at når de træder op på madrassen, så bliver det lidt voldsomt og så må de selv mærke efter hvad de vil være med til. Hvad jeg ikke kan være med til er at man skal lade drengene slås hvis det er for alvor. Det er da en adfærd som ikke skal accepteres som handlemåde hverken nu eller senere. Det skal jo ikke være det man vælger når man bliver vred. Hvad lærer de om sociale omgangsformer ved at slås? Finder de altid ud af hvorfor de får en på hovedet? Nej jeg holder mig til at man må bruge munden og ikke næverne når det er alvor og når det så er for sjov kan man slås alt det man vil. Det er der også træning i, for her skal man jo også finde hinandens grænser. Kan bare fornemme kaos'en hvis man bare lader stå til. Kvinde eller mand.
Michella80 04 February 2009 10:43
ja vi må ikke være drenge eller mænd mere vi mænd skal være så feminin at det er til at kasteop over
snart 50% af alle unge mænd ligner jo snart bøsser
for de har kun harft kvindelig opdravelse ja nu må de flere steder ikke stå op og tisse mere
men kan da godt forstå at der ikke er nogle mænd der ikke tør at arbejde med børn mere for de bliver jo bare lagt i bås som pedofil
hilsen dass mand på 40 år
DASS69 04 February 2009 10:54
Hej,
Jeg er far til 6 drenge og en pige og kan jeg kan ikke genkende det fornuftige i artiklen.
Jeg kan ikke se at det fører noget fornuftigt med sig at drenge lærer at "mule" hinanden. Alle børn har brug for at se at det ikke er tilladeligt at kører hen over hinanden og at man skal forstå hinanden og tage hensyn.
Det siger jeg ikke fordi jeg selv er "bøsset" eller angst for agressioner. Jeg slås da også med mine drenge men hensynet til andre og hinanden er vigtigt.
Hvilket samfund ønsker vi fordi jeg har et sort bælte i karate og er tidligere danmarksmester og dermed specialist i at mule andre. Der er bare så himmel langt fra at kunne gøre det og så til at kunne bruge det til noget som helst brugbart i samfundet.
I forretningsverdenen handler det jo ikke om at mule andre men om at lave de handler som man bliver respekteret for således at man kan komme igen en anden gang og dermed opbygge et konstruktivt forhold til sine kunder eller partnere.
Tja, vilde vikinger har vi været men jeg tror ikke at det er ønskeligt at vende tilbage til disse tilstande. Artiklen er en fantasi og en smart bemærkning - dagligdag og børneopdragelse noget andet.
Thomsen

lthomsen 04 February 2009 12:51
Hvor er det fantastisk godt skrevet lthomsen!!!!! Enig!
Og til DASS69: Jeg forstår ikke lige koblingen til pædofili? Men hold op du virker meget vred....
Michella80 04 February 2009 16:15
Det er vel ikke samfundets normer at løse konfliker med vold. Er det også godt hvis drengene udlever deres aggresioner over for pigerne? Eller skal de opleve forskellen her?
jespermm 04 February 2009 16:52
- Jeg husker fra min skoletid, at der var 2-3 drenge i hver klasse, som havde et "slagsmålsgen". Typisk var de til gengæld sprogligt ret svage og dårlige til at se, at man ikke altid kunne få sin vilje. De var en generel plage for alle øvrige - og fik bragt alle i uheldige situationer. Siden i livet - så langt jeg kunnet følge det - har ingen rigtig slået an: kun en enkelt gjorde faktisk lederkarrière i erhvervslivet, men kom i klemme med lovgivningen.
Dette er selvfølgelig kun tilfældige eksempler - men forfatteren til her synes at hente sine kønsopfattelser direkte fra huleboernes tid: problemløsning ved voldsanvendelse kan aldrig være hensigtsmæssig at internalisere - uanset alderstrin. Vi kan kigge ud i Verden idag - se på kronragede båtnakker med rygskjolde, der slår på tæven og bedriver dyb kriminalitet. "Tapre soldater", der farer rundt i Verden og er parate til at slå ihjel - og gudhjælpemig også gør det.
Nej - agressions- og hulemandsgenet kan ikke tidligt nok blive erstattet af evnen til at indtræde i dialog og se sagen fra modpartens side. Det bliver man ikke vag og eftergivende af - man lærer sig blot, at præsentere sin synspunkter med hensyntagen og logikkens styrke.
Og til blogdeltageren, der synes, det er slemt at sætte sig ned på toilettet - tænk på, at du slipper for at sjaske sko, bukser og gulv til med ildelugt - og ovenikøbet måske husker at slå brættet ned, så du ikke generer den næste.

poul
poul 04 February 2009 18:20
Helt ærligt, Peter Andersen og Jesper Juul. Vi lever ikke i 70erne længere. Det med at tumle og slås er ingen nyhed. De pædagoger jeg kender, dels fra mine egne børns institutioner, dels fra mit arbejde som lærer, kan i høj grad rumme drengene og lade dem være drenge. De kan også rumme pigerne og lade dem være piger. De kan endda rumme, at drenge nogle gange klæder sig ud som prinsesser og at piger nogle gange slås.
De fleste pædagoger, og -medhjælpere, jeg har mødt, har været meget kompetente, og de gør et rigtig godt stykke arbejde, såvel unge som gamle.
Det som Peter skriver i artiklen er bare en gang klichéer, som ikke har hold i virkeligheden som den er i dag. Og Jesper Juul? Tja, som Peter ganske rigtig skriver har han skrevet mange bøger, og Peter skriver ikke hvornår udtalelserne er fra, så Jesper er til dels undskyldt. Men der er heller ingen tvivl om, at Jesper Juul tjener penge på at sælge bøger, og det gør man nok ikke ved at skrive at pædagogerne gør det godt!
:-)
Bjarne

PS Jeg kom lige til at genlæse afsnittet med overskriften "Slås med din dreng". Det kan da umuligt være fra en bog fra dette årtusinde. "at tage nogle raske brydekampe med deres sønner". Sikke en omgang banaliteter!
BjarneC 04 February 2009 21:39
Okay, jeg kan i øvrigt se, at artiklen er genbrug. Godt nok står der 4.2.2009 øverst, men de første kommentarer er fra august 2008!!!!!
BjarneC 04 February 2009 21:42
Michella80 nu er det heller ikke det farlist at være kvinde når man har med børn af gøre
nu er jeg enlig far og har været det siden min datter var 5 måneder
og ja du fatter ikke hvad de satens pædagoger har forsøgt på i gemmen de sidste 7½ år
for en enlig mand med et barn og så en pige ja han må da mindst være pedofil
jeg har kæmpet de sidste 7½ år for at bevise min værtighed som enlig far
vi havde en mand der arbejde i børnehaven men han stoppede da han ikke vil leve men den rissisi at han kunde blive hængt ud som børnepiller MM bare for at han gjorde hans arbejde
jeg kan her fortælde et sanfærdig historie

nu er jeg en kræftig mand med extra kg på side benet
men det er min datter ikke for det holder jeg meget fokus på at hun ikke skal blive for stor
en dag blev jeg kaldt ind på kontoret i børnehaven de vil lige have en lille snak om min datters overvægt
min datter er ikke overvægttig og har aldrig været det
og det har jeg lægens ord for
men alle de enlig kvinder der har fede børn ja det gør ikke noget for de er jo kvinder så de ved jo hvad de gør
undskyld hvis jeg lyder sur for det er jeg ikke jeg er bitter
kvinder råber om lidestilling
hvornår får vi mænd lidestilling
jeg har fuld forældremyndighed over min datter
da det papir kom fra amtet stod der
FRU. Bjarne Sørensen
Hvornår får vi mænd en chance
DASS69 04 February 2009 23:30
Nu kender jeg som sagt ikke din historie DASS69, men jeg kan forstå den ikke er behagelig. Syntes bare vi bevæger os væk fra emnet om drenge og slåskampe. Jeg er ikke en af de pædagoger der vil tage de andres skrald. Jeg har aldrig anklaget nogen for pædofili og ser mine mandlige kolleger som ligeværdige som også skal kunne kramme børnene og have dem på skødet. De er lige så meget omsorgsgivere som mig.
Til Poul: Det er virkelig godt skrevet. Jeg er meget enig. De børn der løser alle problemer med næverne er tit dem der får svært ved at løse problemerne med andre mennesker senere i livet også. Dér er det pædagogernes opgave at lære børnene andre handlemuligheder og konfliktløsnings-modeller så de ikke resten af deres liv støder ind i problemer med andre.
Michella80 05 February 2009 07:56
Øv, hvor kan man blive træt af at læse sådan en stereotyp tilgang til det ellers meget interessante tema om aggression og konflikter.
Jeg har bestemt ingen intentioner om at gøre mine 4 drenge til pleasere - men der er i min bog meget stor forskel på kamplege og slagsmål for alvor. Hvor mange børn blev i gamle dage skadet på sjæl og legeme, fordi omsorgspersonerne bare lod "drenge være drenge"? Ikke så få, tror jeg.
Vi lever i et samfund, hvor vinderne langt hen af vejen er dem, der kender kunsten at løse konflikter, så begge parter har vundet. Det oplever jeg, at nutidens pædagoger gør en stor indsats for at lære børnene - Lad os dog være taknemmelige for det!
P.S. er det også et udtryk for manglende testosteron i samfundet, at bøger om børneopdragelse som regel skrives af ældre herrer, som for længst har lagt bleskiftningen bag sig?!?? Et godt råd, Jesper Juul - tag Gummi-Tarzan ned fra hylden, læs den igennem og tænk over, hvor meget Ivan Olsen lærte om konflikthåndtering af, at de voksne lod hans kammerater få frit afløb for deres "mandighed"
Amyrillis 05 February 2009 16:47
Nu ved jeg ikke, om det er mig du mener, Amyrillis, men det var mig der skrev det med at lade drenge være drenge, som du så satte i citationstegn. Det kan da godt være at jeg er nødt til at udtrykke sig mere præcis så. Jeg mener helt klart, at drenge skal have lov til at være drenge, piger til at være piger, børn til at være børn og mennesker til at være mennesker. Det det handler om for pædagogerne er at gribe ind det rigtige sted. Bare fordi to børn slås, skal man ikke nødvendigvis gribe ind. Det kan være det bare er leg. En leg hvor man lærer egne og andres grænser at kende.
Der er ingen tvivl om, at man skal gribe ind når det bliver for voldsomt, når nogen bliver trynet, mobbet eller hvad vi nu skal kalde det. Med "at lade drenge vre drenge" mener jeg absolut ikke, at man skal smadre hinanden hvad enten det er psykisk eller fysisk. Og dér har jeg fuld tillid til at pædagogerne er gode til deres job, nemlig at de griber ind når det er nødvendigt.
Mvh
Bjarne
BjarneC 06 February 2009 12:44
Jeg undrer mig, hver gang jeg læser artikler af denne type. For hvornår har det nogensinde IKKE været kvindernes ansvar at tage sig af ungerne? Det er da ikke noget, der er dukket op med institutionerne. At nogle mænd i min generation føler trang til at tørre deres utilstrækkeligheder af i de pædagoger, der passede dem i sin tid er deres sag - men der er ingen grund til at gøre det til en kønskamp.
Der er en mærkelig bagstræberisk tone i disse artikler, og jeg har faktisk svært ved at se, præcis hvad det er, man(d) længes tilbage efter, når man(d) hulker over de forfærdelige kvindelige pædagoger. Ville i hellere have svinget jer i mors skørter? Ville det have være mere mandighedsudviklende? Lad os da for guds skyld få nogle mænd ind i børnehaverne, det ville sgu da være dejligt - både for piger og drenge - for alt det her fokus på køn er fandme så begrænsende, at det er til at brække sig over.
Hinano 07 February 2009 23:31
nu har jeg en dreng på 8 år
han er den bedste i sin klasse til læsning og regning
han relaterer fint socialt med de fleste i hans klasse.
men tid efter anden deler han øretæver ud, og bliver straks gjort til syndebuk, for man må jo ikke slå !!!.
gu må man så !! man skal ikke finde sig i alting, sådan er samfundet også når man bliver voksen.
hvis jeg som voksen vælter ud i nattelivet, og generelt opføre mig som en idiot, så vil jeg på et tidspunkt få varmet ørene.
men hele vores samfund er er efterhånden så overforsigtigt.
unge mennesker kan tage en hætte over hovedet og kaste med sten, og når de så for en god omgang tæsk ( som de i den grad har fortjent ) så piver de.
opdrag nu jeres drenge til at ha' respekt for andre, til at sige fra, og om nødvendigt stå fast.
og hvis det så ender i et blåt øje eller en blodtud, fred være med det.
det har aldrig skadet noget/nogen, eller jo... deres stolthed måske.
dialog er vejen frem ?? ja men desværre er der nogen der kun forstår det på den hårde måde.
så uanset alle de fine eksempler der peger på "at vi skal snakke om det" så må vi også konstatere at der findes mennesker, store som små, derude i den store verden som kun forstår en ting, og det er et par på skrinet
nuserfis 15 February 2009 23:34