Barnet hedder Freja eller Mikkel
Der er ændringer i toppen på listen over populære drenge- og pigenavne.
Står der 2009 på dåbsattesten, er der en god chance for, at der står Freja eller Mikkel i navnefeltet.
De to navne topper nemlig navnelisterne for piger og drenge, viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik.
Ændringer i toppen
Mikkel har dermed skubbet Lukas væk fra førstepladsen, mens Freja har fortrængt Emma som nummer ét hos pigerne.
Årets højdespringer er Esther, der hoppede 25 pladser op af listen i forhold til sidste år og nu indtager en plads som nummer 47 på listen.
Blandt drengene er højdespringeren Adam, der rykkede 11 pladser op til nr. 40.
Farvel til Camilla
Den nye navneopgørelse, som dækker hele kalenderåret 2009, betyder samtidig et farvel til Camilla, som i 1987-1996 lå i toppen af navnelisten. Også Hannah, som var ny sidste år, Rebecca, Johan, David og Laurits er alle røget helt ud af top-50.
I stedet er Esther, Rosa, Liv samt Adam, Alfred og Julius kommet med på listen.
De mest populære navne for børn født i 2009:
1. Freja
2. Ida
3. Emma
4. Lærke
5. Caroline
6. Anna
7. Isabella
8. Sofie
9. Mathilde
10. Sara
1. Mikkel
2. Lucas
3. William
4. Emil
5. Noah
6. Victor
7. Magnus
8. Oliver
9. Frederik
10. Mathias
Kilde: Danmarks Statistik
Nyheder
