Nyheder

Nyheder

Tag tre års pause før barn nummer to

Bedømt af 2 mødre
26 June 2008 09:18

 

Det kan give store problemer at få børn for tæt på hinanden, advarer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen

Af PETER ANDERSEN

Lille Matthias på to år græder og er krop-umulig. Han føler sig overset, fordi han har fået en lillesøster, som han pludselig skal dele forældrenes opmærksomhed med.

Sådan er situationen ifølge familiepsykolog Margrethe Brun Hansen i mange familier, hvor der er mindre end tre år mellem børnene. Derfor råder hun forældrene til at vente med at få en lillebror eller lillesøster til den førstefødte nærmer sig de tre lys på fødselsdagskagen.

”I treårsalderen har barnet udviklet et ”jeg” og er klar til at slippe lidt ud af mors favn. Derfor er der også meget bedre plads til mindre søskende”, fortæller Margrethe Brun Hansen, der sammen med journalist Lykke Møller Kristensen netop har udgivet bogen ”Barn nr. 2”.

Behandles som pseudotvillinger
Ifølge Margrethe Brun Hansen er årsagen blandt andet, at børnene ender med at blive behandlet som tvillinger, såkaldte pseudo-tvillinger, selv om det ældste barn har et stort behov for at blive bekræftet i, at han/hun er ældst.

”Det er hårdt arbejde for forældrene at stå med to blebørn, der ikke kan snakke, måske ikke sover igennem og er helt afhængige af forældrenes opmærksomhed. Hvis man ikke kan rumme det, ender man hurtigt med at skifte dem samtidigt, købe ens tøj til dem og sætte dem i samme institution. Og så kan det ældste barn godt føle, at det har mistet sin status, som det skal kæmpe for at genvinde”, siger Margrethe Brun Hansen.

Mangler opmærksomhed
Omvendt kan man som forældre også nemt komme til at betragte det ældste barn som ”den store’, som man forventer underholder sig selv.

”Der kan meget nemt blive sået noget søskendejalousi, samtidig med at det ældste barn bliver klæbende og opmærksomhedssøgende for at få den opmærksomhed, som det lige pludselig mangler. Så står man med et barn, der er uroligt og voldsomt”, siger børnepsykologen, der dog godt mener, at det kan gå godt med to børn hurtigt efter hinanden.

”Men det kræver, at forældrene skal kunne rumme alt det ekstra arbejde og aflaste hinanden”, understreger Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ:

ARTIKEL: Undgå søskendejalousi

DEBAT: Min datter skal være storesøster – hvad gør jeg for at få det til at glide?

BLOG: Er jeg en hønemor?

TEMA: Klar til familieforøgelse?


Nyheder


Kommentarer til Tag tre års pause før barn nummer to

  • Der er 4 år mellem min lillebror og jeg, og der er 1½ år mellem min kæreste og hans lillebror.

    Min bror og jeg har aldrig haft glæde af hinanden, og kommer formentligt heller ikke til at få det. Til gengæld har min kæreste har haft utroligt stor udbytte af at have en bror der ikke var meget yngre end ham selv. Vi vil forsøge så vidt muligt at få pseudotvillinger. Den erfaring vi har gjort os er, at så får de langt mere glæde af hinande resten af livet - da de er langt tættere knyttet. Det er meget muligt at det bliver en kamp for os som forældre - men det gør det jo lige meget hvad...

    Mvh June

    KaptajnensMor 25 June 2008 20:17
  • Undskyld men jeg er ved at være træt af artikler som denne, dødssynden at få pseudo-tvillinger. . 

     Ja jeg er selv mor til et hold med 15 mdr mellemrum og det går glimrende, vi har hele tiden været obs på at det aldrig på nogen måde skulle være en ulempe at være den store. . 

    Hvorfor skriver i aldrig om de gode ting ved at få tætte børn ?  

    ElenaConstantin 25 June 2008 23:24
  • Ja, jeg kan kun være enig i June og Elena.

    Desuden er Margrethe Bruns snak en omgang sludder og snot-forvirret negativ amatørlommepsykologi. Det virker lidt schizofrent men hun hedder jo også Hansen det ene øjeblik og Kristensen det andet.

    Bare ikke unge forældre tror på alt hvad disse omklamrende selvbestaltede formyndere finder på for at retfærdiggøre deres egen tilstedeværelse.

    JoMo 25 June 2008 23:43
  • Hej

    Vi har 3 drenge med ca. 2 år mellem hver af dem..

    Det er helt perfekt, da de på mange måder har utrolig stor gavn af hinanden.. lærer af hinanden... leger med hinanden... lærer "tålmodighed" og omsorg... 

    og ja.. den store vil meget gerne have opmærksomhed, og den får han... men ville det ikke være sådan uanset ?  det vil nr.2 også....

    Vi kan kun anbefale ca. 2 år mellem børnene.. det virker super for alle...  

    KRJ 26 June 2008 08:32
  • Vi har 3 børn med 1 år mellem de to første og 2 år mellem de yngste. Der har på intet tidspunkt været skyggen af jalousi eller problemer med den ældste. Tværtimod, nok fordi hun ikke nåede at udvikle den stærke 'jeg'-bevidsthed før hun skulle dele os med sin lillebror. Det har til gengæld været hårdt for ham (den mellemste) fordi vi let kommer til at forvente at han kan de samme som storesøster. 

    De har ufatteligt meget glæde af hinanden fordi de er så tæt og jalousi'en er intet problem fordi de ikke kan huske at have prøvet andet.

    Og så er det altså også rart at man har en lang periode med dårlig nattesøvn bleer osv. istedet for først at få det overstået for så begynde forfra.

    and.poulsen 26 June 2008 09:53
  • vi har 2 piger med 3 år 10 mdr. mellemrum. Jeg tror at det ene kan være ligeså godt som det andet... man skal gøre det man selv føler for og ikke hvad alle de såkaldte eksperter siger og mener... for har det været det rigtige at vente et godt stykke tid med at få nr. 2.

    merp 26 June 2008 13:50
  • Jeg er enig.

    Dette er et område, hvor man ikke kan lave regler, om hvad der er rigtig og fokert. Forsøger man på det og kommer med sådan en halvmatematisk formel m.h.t søskendes alder, så kommer det til at virke som verdensfjern og tør teori. Det rigtige er at tage udgangspunkt i den enkelte families situation. Nogle familier kan sagtens klare mange børn med kort afstand andre familier skulle måske slet ikke have haft nr.1 for at sætte det lidt på spidsen. MBH har dog ret i, at det afhænger af om forældrene er villige til at tilsidesætte sig selv og hjælpes ad. Det er da fornuftigt nok. Det er dog sådan rent medicinsk at der er en større risiko ved at få børn med mindre end 2 års mellemrum. Så på den måde er der fagligt belæg for at vente lidt med endnu et barn. Men der er jo også en større risiko ved f.eks. at få tvillinger osv. Så på den måde skal man da bare være glad for den familie man får - og gøre sit for at det bliver en sund graviditet, fødsel og at rammerne kan bære flere små børn - så skal det nok gå. 

    Ja lysten driver værket - også i dette tilfælde. Har også selv erfaring for, at det at få børnene tæt på hinanden giver et tæt legesammenhold. Har født 4 børn på ca. 6 år og de 3 store leger med hinanden og har så meget glæde af hinanden og det er så dejligt at se på. Babyen får de også meget sjov ud af - de snakker med hende og elsker at sidde med hende, gynge hende i babygyngen og det er fantastisk at se den højtudviklede kommunikation de kan have med hinanden med øjenkontakt, mimik osv. De taler sammen selv om babyen ikke har et verbalt sprog endnu. Det er rigtig hårdt for os som forældre, men børnene de trives og den tid der går fra dem fordi de har søskende opvejes -oplever jeg- så rigeligt af al den kontakt og glæde de får af hinanden.  Så ifølge MBH skulle mine børn nok lide under de mange søskende med kort mellemrum men virkeligheden er at de stortrives, er glade og har et superfællesskab og i øvrigt bliver rost som dejlige og særdeles velfungerende børn af omgivelserne- både de professionelle og venner.

    Rosemarie8 02 July 2008 00:24
  • Ærlig talt, så virker det lidt fjollet at komme med direktiver for hvornår andre skal have deres børn. Enhver forælder må da stå inde for sit eget liv, og derfor også for hvornår man vil have hvilke børn. 

    Selvfølgelig er det hårdt med to små børn. Det ved man da mest af alt, når man har et lille barn og vælger at få et til. Risikoen for at kaste sig ud i et "søskende-projekt" man ikke kan overskue, er vel i sagens natur større, når det ældste barn er blevet et større barn og man ikke længere kan huske hvordan det var med et lille barn. 

    Hvis man er indstillet på at have to små børn samtidig kan man jo bare indrette sig efter det og give det den tid der er brug for.

    Hvad søskende kan have sammen når de er tæt på hinanden i alder er da helt utroligt.  Lad da børn og forældre have den glæde over alt det gode det giver for et helt liv, og spring så bare over hvor gærdet er lavest når det er muligt. Man kan købe sig til meget hjælp (børnemad, barnepige, rengøring etc.) og et mindre eller større lån er vel også ok, når pengene investeres i børnenes søskendeforhold?

    Min mand tog 7 måneders barselsorlov for at give brødrene en god søskendestart. Det var dyrt, men det var den bedste tid for os alle. 

    rotemutter 20 August 2008 10:04
  • Hvor er jeg bare glad for at læse at det godt kan lade sig gøre med børn tæt på hinanden. Vi har lige fået den første, han er 3 mrd. nu og vi har bare helt vildt lyst til at få en mere med det samme, så de kan få glæde af hinanden. Artiklen gjorde mig helt tris. Tanken om at bruge de næste 12 år på at skifte ble (hvis man nu fx. vil ha 4 børn) var lidt deprimerende. Men heldigvis blev jeg glad da jeg læste at Rosemarie8 og alle jer andre fik det til at fungerer, det er squ sejt.

    jossi 20 August 2008 16:14
  • Hvor er jeg glad for alle disse mødres indlæg!

    Vi har 4 børn - alle drenge - på 12, 9, 7 og den sidste er 8 mdr. Vi venter os nu en pige og der bliver 11 mdr imellem dem. Jeg har søgt begrebet pseudotvillinger på nettet og stor set kun fundet advarsler af eksperter og modsigende indlæg af mødre og fædre der har den virkelige erfaring!

    Noget nedslået og med pludselige bange anelser for hvad der venter, spekulerer jeg i vores "hold nr 2" af børn. Men jeg har besluttet mig for at glæde mig. Glæde mig over at hvert at barn vi bliver skænket er et mirakel og glæde over at vores efternølere kan få stor glæde af hinanden!

    De tre store drenge har stor glæde af hinanden, de er selvstændige og elsket for hver deres personlighed.

    Som forældre er vi vel de bedste til at læse vores børns signaler - uanset om det er søskende jalouxi eller misundelse over en kammerats nye legetøj.

    Jeg vil klappe den ekspert på ryggen der tør stå frem og sige det som det er. Ethvert barn er vel velkomment i denne verden?

     

    Mvh Egebjerg.

     

    Egebjerg 22 August 2008 14:22