Hvad gør dig mest lykkelig: Børn eller e-mails?
Uanset hvorfor eller hvordan vi har fået vores børn, så er de fleste forældre enige om, at de små størrelser med de mange spørgsmål giver os den største portion lykke i livet. I hvert fald hvis vi bliver spurgt!
Undersøgelser viser dog, at virkeligheden er en anden. En gruppe amerikanske psykologer har forsøgt at dokumentere, hvor lykkelige forældre rent faktisk er i deres daglige samvær med afkommet.
Svaret er, at forældre generelt er mere lykkelige når de spiser, træner, shopper, ser tv eller læser mails! For adskillige forældre kan lykke-niveauet med børnene sågar sidestilles med rengøring eller andre huslige opgaver.
Træt af konflikter med mit barn
Der findes ikke mange, der åbent indrømmer at det står sådan til i relationen med deres trodsige 3-årige eller zombie-agtige teenager, men i mit arbejde som familiecoach møder jeg ofte forældre, der er udkørte og resignerede og dybt konfronterede at niveauet af konflikter, der opstår mellem store og små størrelser på hjemmefronten. Smerten, sorgen og bekymringerne for om man er god nok som forælder, lever ikke op til drømmen om murmestervilla, blomsterkrukker og (helst) 4 af de mindste på stribe.
Forventningerne er kodeordet i denne sammenhæng. For hvis vi luller os selv ind i tanken, at vores børn skal gøre os lykkelige, eller endnu bedre: SIGER til vores børn, at alt hvad vi ønsker os som forældre er, at de bliver lykkelige (så vi også kan blive lykkelige og dermed ligger ansvaret for vores egen lykke over i skødet på vores børn), så bliver vi meget hurtigt skuffede.
Betaling ved kasse et – men hvad får jeg igen?
Sagen er jo, at ubehaget ved konflikter med børn er urimeligt stort, i forhold til hvad vi ’betaler’ for at få dem: Nemlig flere års afbrudt søvn kombineret regulær frihedsberøvelse fra det nanosekund, vi ser ind i vores første baby øjne.
Balancen stemmer ikke overens, tænker de fleste af os automatisk, fordi vi i Vesten har en indbygget forventning om, at det vi betaler store summer for er ting, der gør os lykkelige. Derfor betaler vi også flere penge for en Prada taske end en taske fra HM – i håbet om at mærket eller den dyre kvalitet gør os mere lykkelige.
Gør børn os så slet ikke lykkelige? Jo, de giver os formentlig nogle af de lykkeligste øjeblikke livet, siger gruppen af amerikanske psykologer. Men det meste af tiden med børn er fyldt med meget andet end lykke.
Og frem for at nægte det, skulle vi måske se det i øjnene. For det øjeblik, at vi husker, at livet med børn er alt mulig mere end lykke, og at vores kærlighed jo netop består i at elske dem – med eller uden adskillige lykketimer ugentligt – da finder forventninger et langt mere naturligt lejde, som alle størrelser trives bedre med.
Pernille
Kommentarer til Hvad gør dig mest lykkelig: Børn eller e-mails?
-
Jeg synes, det er utroligt godt emne at tage hul på. Men det er måske en lidt kunstig måde at anskue sine børn som noget, der skal give et bestemt ”overskud”. For mig handler det om, at jeg gennem mine børn oplever mening med livet
Altså ikke nogle semi-økonomiske beregninger her. Jeg er helt enig i at mine børn trækker store veksler på mit overskud, når de stiller sig på tværs. Men det må vel være den pris, jeg skal være parat til at betale for indgå en kontrakt med skæbnen, som man jo gør, når selv vælger at få børn.
Miemie
miemie 03 December 2007 11:19
-
Hej Pernille,
enig med Miemie - det er virkelig et relevant emne, du bringer for dagen, for det er lige netop det, som mange måske tænker, men ikke tør sige højt: det ER hårdt at have børn, og sådan er det. Men til gengæld får man så mange vidunderlige stunder igen, som - efter min mening - ikke kan erstattes af hverken e-mails eller arbejde.
Jeg glæder mig til at følge med på din blog og blive klogere på mig selv som forælder. :-)
Kh. Mona
Mona 03 December 2007 23:34
-
Hovedet på sømmet, Pernille. Det er nærmest et tabu emne, som du tager hul på. Ikke desto mindre er det en tiltrængt melding til pressede forældre - det er ok at alt ikke er fryd og gammen. Nogle gange kan man ikke undgå at tænke på hvor fantastisk livet kunne være uden børn...
Nissepia 06 December 2007 09:07
-
Glæder mig til at følge din blog fremover - spændende læsning det her :)
maimous 06 December 2007 22:48
-
Tak for dit indlæg - det er en hård en at tage hul på, men det er jo dejligt, når der er en, der tør sige sådan noget.
annegrethe 19 December 2007 09:04
-
Tak for kommentarer til mit indlæg. Jeg glæder mig til at høre din feedback fremover. Lover til gengæld at skrive nogle tankevækkende indlæg fra min verden som coach.
Der møder jeg heldigvis mange forældre, der melder rent ud med præcis hvordan det står til derhjemme.
Og uanset overskud om der er overskud på kontoen, og fine blomsterkrukker foran huset, så bedrager skinnet i den forstand, at ALLE familier har masser af udfordringer - og heldigvis for det.
For hvilket sted er bedre til at vokse og lære end lige netop i familien? Det er både let at gå til, hurtigt og gratis.
Miniguide til selvudvikling i din familie
Trin 1 kunne være at spørge dit barn: Hvad synes du, jeg kunne blive bedre til?
Jeg spurgte min søn på fire i dag og han svarede uden at blinke: du kunne blive bedre til at høre efter!
Trin 2 er at lytte til det der bliver sagt, uden at forsvare eller forklare...
Så det gjorde jeg så! (Og fik også grinet lidt af mig selv undervejs, for jeg synes jo, jeg er en fremragende lytter....der kan man bare se!)
Trin 3 er at fortælle dit barn, hvad du vil gøre ved 'kritikken'.
Jeg spurgte Lucas, hvornår jeg skulle blive bedre til at lytte?
Imorgen, svarede han!
Det er en aftale, sagde jeg så.
Alt i alt tog trin 1-3 cirka 5 min at gå igennem og kostede ikke en krone. Og jeg har da fået noget at tænke over.
Måske har du lyst til at prøve øvelsen med dit barn?
Rigtig godt nytår! kh Pernille
Pernille 01 January 2008 19:24
-
Har først opdaget din blog nu - og hvor er den bare god!!
Synes det er meget interessant at vi gør børnene ansvarlige for vores lykke. Det er jo sandt, børn er nogengange dødirriterende - det er svært at bevare lykkerusen når lillemand på 4 år smider sig på gulvet i hysteri, for at få mælkesnitte nummer to !!
Prada-tasken svarer ikke igen - og e-mails er ikke styrrede af at vi skal stå til rådighed som umiddelbare behovs-tilfredsstillere.
Men vi elsker jo heller ikke den dyre mærketaske vel!!
Ligeså meget jeg kan glæde mig til, at min dreng sover om aftenen, ligeså meget (nej mere) stolt er jeg når han opdager nye horisonter - og udvider sit begrebs og færdighedsapparat.
Hvorfor?
Fordi jeg elsker ham ubetinget - fordi han er det eneste menneske hvor jeg kan sige mig fri for, nogensinde at føle en snært af jalouci og misundelse. Mine følelser for ham er 100% oprigtige.
Mine følelser for Prada-tasken er ikke oprigtige vel !
Frihedsrøvere er de jo, de kære børn - hvis frihed ellers er at leve et liv, hvor man kun er ansvarlig for sig selv.
Frihed kan også være, at få lov til at opleve ALLE facetter af at sætte børn i verden. Frihed kan være følelsen af, at det man gør betyder noget for nogen - også selvom det er en simpel tøjvask eller godnathistorie. Frihed kan være tanken om, at ens barn lige pludselig en dag kommer i tanke om, at man er andet end dets mor - Når barnet vil vide HVEM man egentlig er, og stiller en masse spørgsmål, som man ikke vidste at man trængte til at svare på.
Men alle mennesker trænger af og til til hvile - måske derfor at shoppeturen eller computeren virker som "lykkestunder" når man står midt i en konflikt med sit barn - men helt ærligt..... Når vi engang ligger på vores dødsleje, og måske gør livsregnskabet op - Ja så tror jeg simpelthen ikke på, at vi ser tilbage på de lykkelige stunder bag pc-skærmen...
Aalborgmor 03 February 2008 22:19
-
Super spændende emne og læsning!..her skal helt klart følges med ;0). Føler mig lige pludselig ikke så meget som en "landsby-tosse" ;0).Tak.
olivia1009 08 March 2008 20:29
