Redaktionen

Redaktørens blog

TEMA: Duften af nyfødt!

Bedømt af 4 mødre
27 November 2008 11:27

På Navlestreng har vi i vores ekspertblogpanel vores jordemoder Lene, der ikke blot fagligt er smadderdygtig, men som også formår at beskrive fødselsforløbet og selve fødslen så farverig og intens, at man helt forsvinder ind i hendes ordstrøm. Læs dette indlæg og bedøm selv!

Jeg holder aldrig op med at nyde synet og duften af en nyfødt
Det er – hver gang – en ufattelig proces, at se et nyfødt barn ”folde sig ud”. Lige når barnet glider frem, fuldstændig våd, sammenkrøllet, måske lidt bleg eller blå og med lukkede øjne og rynket ansigt, for - bare ét minut senere – at folde lungerne ud med sit første åndedrag, begynder at røre på sig, misser måske med det ene øje og grimasserer lidt, åbner og lukker hånden, sparker med fødderne, ændrer farve og bliver lyserød og kommer – måske/måske ikke - med lyde.

Det lyder totalt over-idyllisk det her! Men jeg ER vild med det øjeblik! Lige der hvor barnet lander, på mors mave, dykker ud af livmoderen og ind i livet udenfor.  Det er da fantastisk!  Og nok er menneskebarnet et af de mest forsvarsløse pattedyrsunger – det kan hverken stå eller gå – men det kan til gengæld så meget andet. Det er dybt engageret, udadvendt og vældig socialt – fra det øjeblik det bliver født.

Med øjnene binder barnet sig til dig – eller binder dig til sig
Banet reagerer klart på lys og mørke - det ser ikke klart, men opfatter dit ansigt og din mimik. Med lydene kalder barnet og du svarer helt spontant tilbage. Faktisk er det svært at lade være. Med næsen kan barnet dufte både dig og din mælk. Hvis du lægger 2 BH´er med hhv. din og en anden kvindes mælk på, vil barnet dreje hovedet efter din BH.

Med munden svøber barnet vorten og trækker næring ind med en kraft der kommer bag på de fleste kvinder! ”Gisp!! Dér fik han godt nok fat!! Hold da op!!” Er udtryk jeg hører jævnligt – med god grund. Hvem har ikke prøvet at trøste barnet med en finger i munden og har mærket den kraft og sug der er i kindmuskulaturen, læberne og tungen! Med hænderne ælter og masserer barnet brystet og sætter gang i mælkens nedløb. Eller griber fast om din finger – og endnu engang mærker du kraften!

Og SÅ – før I kører fra fødestuen - kommer bonus-runden til mig! Når jeg skal til at veje og måle! Der hvor jeg sniger mig til at holde den lille helt tæt et øjeblik og ”sniffe”! Den dér særlige baby-duft, syrlig, varm, sød, stærk – svært at beskrive – men unik i sin sammensætning.

Barnet kommer op på din mave
Det her er blot en lille fortælling om – ja, der hvor det hele går godt og hvor det hele lykkes. Og heldigvis er det sådan langt de fleste gange. Og jo – jeg véd jo godt, at der er alle mulige variationer: børn født for tidligt eller som er dårlige ved fødslen, kvinder der bliver snydt for ”barnet kommer op på din mave”, hårde fødsler der ikke levner kvinden meget overskud til at fornemme alle de her detaljer, travlt personale, usikkerhed der blænder alle detaljerne, osv. Osv.  Jeg ved det. 

Men selv om fødslen ikke går som du vil, så dufter dit barn stadigvæk! Duften varer - ja, en uges tid? Indtil vi har fået givet barnet tøj på, vasket det, puttet det i dynevår, givet det mad – og ændret hele kemien. Sådan skal det være. Men den korte tid, gør bare duften endnu mere særlig.


Jeg er sikker på at du véd, hvad jeg mener …..Til alle jer vordende mødre, glæd jer ; ))

Bedste julehilsner

Anette

Læs også andre af jordemoderens indlæg:

Det normale har vide grænser
Det usagte lever sit eget liv
Hud-mod-hud
På opfordring. "Hvordan har jordemoderen det, hvis det ikke går?"


Redaktionen


Kommentarer til TEMA: Duften af nyfødt!

  • Huhuhuhuuuulk... det var da rørende!!!

    Ja jeg er desværre en af dem der ikke oplevede dette idylliske billede, men jeg kan da krydse fingre for at jeg får lov til det næste gang :)

    Hilsen Tina mor til Liva, født 5 uger for tidligt ved akut kejsersnit.

    TbCp 27 November 2008 12:57
  • det er den bedste føelse at få sit lille barn op på maven. se det man har skabt for første gang, man kan ikke undgå at komme til at græde første gang man ser dette lille barn. det er en urolig føelse der vælter op i en.

    det er det smukkese i hele verden. og noget jeg aldrig vil glemme..

    liam 27 November 2008 13:35
  • dejlig artikel... vil FØDE!!!! (-:

    sabinaqj 27 November 2008 16:08
  • Duften af baby er noget helt særligt !!

    Når man sidder der med sin baby ind til brystet og så snuser. Det ren forelskelse og sommerfugle i maven :)

    Sådan en lille en er i det hele taget bare det skønneste i verden !!

    CAMBREMS 27 November 2008 16:20
  • Åh ja det hele er så fascinerende - det smukkeste der findes er helt sikkert en lille nyfødt baby som oveni købet også har den skønneste duft, suk

    Vinker 27 November 2008 16:23
  • wow!

    Rikke-Louise 27 November 2008 16:43
  • ja så tuder jeg igen... fnis... heldigvis får Martin denne helt specielle oplevelse af at få vores lille datter op på brystet hud mod hud... og der er ikke noget menneske i verden jeg under dette mere end ham!  det er faktisk det jeg tænker mest over, at jeg bliver adskildt fra dem mellem 2 og 4 timer... det bliver de længste timer i mit liv!

    Ka-ri-na 27 November 2008 17:32
  • Ja det er den bedste oplevelse i verden, sit nyfødt barn op på brystet.

    lion 27 November 2008 17:51
  • hihi, jeg kan lige se dig stå og snuse til barnet i smug ovre i et mørkt hjørne <3

    Kimmie 27 November 2008 17:57
  • fnis... ja så snart jeg bliver genforenet med Martin og Nikoline så er det første Nikoline ser min store næse... *g*

    Ka-ri-na 27 November 2008 18:06
  • Skal du fuld bedøves Karina?

    lion 27 November 2008 18:07
  • nej de regner med at jeg godt kan spinal bedøves... men man kommer på opvågningstuen alligevel... indtil der igen er liv i benene osv... og det er langt fra sikkert at personalet har tid at gå med Martin og Nikoline derned.... desværre... 

    Ka-ri-na 27 November 2008 18:09
  • ok, lidt kedeligt, håber du hurtig kommer til at se dem begge

    lion 27 November 2008 18:18
  • DEJLIGT livsbekræftende indlæg. Skrevet af en kvinde der virkelig nyder sit job. WoW, jeg blev helt rørt da jeg læste det... Mmmm, man bliver jo helt varm om hjertet sådan en kold vinteraften :o)

    Ninette 27 November 2008 19:31
  • ARGH....jeg vil have nummer tre!!!!

    Skønt og varmt indlæg. Elsker det!!

    tilde2108 27 November 2008 19:52
  • Rigtig dejligt beskrevet:O) Man kan ligefrem mærke hvor meget det arbejde betyder:O) Jeg fik så ik den oplevelse, el han blev lagt på min mave, men observerede det ik rigtig efter at ha være i fødsel i flere dage. Men da han havde spist i en times tid var jeg frisk:O) Men vil altid mangel den oplevelse:O)
    Må håbe der kommer flere børn.

    suanne85 27 November 2008 20:45
  • Hejsa Karina

    Hvordan kandet være du skal have kejsersnit søde???

    Knus Karina & smilla

    Ps. nu har du jo ikke langt igen :-) Var det ikk i dec??

    smilla280408 28 November 2008 13:50
  • Rigtig dejligt indlæg. Ja jeg husker næsten det hele fra selve presveerne og det er mit livs bedste oplevelse. Fik selv lov til at tage hende ud og op på maven :-) Ufatteligt hvor meget ens liv kan ændre sig på få sekunder :-) Når jeg ser en fødsel i fjernsynet tuder jeg simpelthen af glæde. Ærger mig nu over jeg ikke tog jordemoruddannelsen :-(

    smilla280408 28 November 2008 13:53
  • Uh nu er det meget snart min tur og jeg glæder mig til at møde mit barn første gang og sanse det.

    Skønt indlæg :)

    trolden25 28 November 2008 15:10
  • Smukt skrevet.

    Det gik lige til hjertet glæder mig til på lørdag i næste uge.Skal sættes igang fredag aften og håber så på at jeg har født på lørdag.Glæder mig til at få min lille prinsesse op på maven for første gang.

    Tænk at det er 14 år siden sidst... der tudede jeg af glæde.

     

    beth36 29 November 2008 10:49
  • Jeg sad med billeder for mig i mit hovede, mens jeg læste artiklen, og genoplevede fødslen af Bianca for cirka 14 måneder siden...
    Og ja, jeg glæder mig faktisk til at skulle bringe endnu et barn til verden om knap 6 måneder - smertefuld procces som det nu engang er, så er det lykkeligt fortrængt et øjeblik efter, når man ligger med vidunderet i sine arme ....så kan hele verden styrte sammen uden man bemærkede det!

    Dejlig artikkel. Og hvem gad ikke godt føde sammen med én der elsker sit job på den måde.

    478 30 November 2008 19:54