Arrrggghhh, hvor går det stærkt!!
Et par strøtanker...
Så sidder jeg her, efter jeg har lagt tøserne til at sove til formiddag. Og kom så til at tænke på noget. Som nybagt mor får man konstant at vide, at man skal huske at nyde dem, mens de er nyfødte, for de vokser så hurtigt - hvilket jeg så kun kan give ret i, altså at de vokser hurtigt.
For en tvillingemor er dette meget nemmere sagt end gjort, da den første tid er rigtig hårdt arbejde. At amme to børn sætter sig hårde spor og tiden flyver bare afsted. Når jeg så samtidig ikke havde nok mælk til at mætte dem, (hvilket jeg først fandt ud af efter 5 uger) blev tiden med de nyfødte meget et spørgsmål om børnenes overlevelse.
...Hov, så gik den dag lige - og jeg er netop hjemvendt fra generalforsamling i andelsboligforeningen.
Egentlig tror jeg, at man som førstegangsmor har så meget man skal "lære", at det er svært at nyde dem som helt små. Jeg kan sagtens se, hvad de, der siger det, mener, især når jeg kigger på billeder af pigerne fra de første 2 måneder. På den anden side set får jeg allerede nu så meget respons fra tøserne, at jeg faktisk får mere ud af moderskabet nu.
Men det er squ uhyggeligt så hurtigt tiden går!! Om ingen tid skal jeg til at slås med to teenagepiger om, hvor længe de må være ude om aftenen :)
/Marie-Luise
Kommentarer til Arrrggghhh, hvor går det stærkt!!
-
- Ninett
- 19. feb. 2008, 7:47
Som tvillinge mor til to drenge, forstår jeg hvad du mener.
De første to år for os var ren overlevelse, men jeg må sige efter de to år, så er det ren nydelse, det bliver nemmere og de får så meget glæde af hinanden.
Tanker til dig
-
- lauriestrode
- 19. feb. 2008, 8:43
Tak skal du have, Ninett. Nu er jeg rigtig heldig og har et par relativt nemme piger, så jeg har i øjeblikket dobbelt glæde, men ikke dobbelt arbejde. Men de er jo i konstant udvikling, så jeg regner da ikke med, at det fortsætter på denne måde. Og ja, jeg oplever også, at det er overlevelse det handler om, og så er der bare ting man gør, som man ikke gør, hvis man kun har et barn og er førstegangsmor. Blandt andet lader jeg andre passe dem i mange timer ad gangen (de er flaskebørn nu) og har gjort det siden de var 6 uger gamle. Simpelthen fordi, jeg nogle gange har brug for at koble af, så jeg fortsat kan have det overskud, det trods alt kræver.
Jeg er godt klar over, at det at have bare et barn i sig selv kan være mere end rigeligt, hvilket også er årsagen til, at jeg mener, at vi mødre, for børnenes skyld, bør være bedre til at involvere vores mænd og bede andre om hjælp. Hmm, der var vist et emne til en ny blog - hvis de to små giver mig tid til det :)
/Marie-Luise
-
- Mona
- 19. feb. 2008, 10:00
Hej, jeg vil bare lige minde om Helles blog om tvillinger, hvis I skulle have lyst til at slå vejen forbi: http://www.navlestreng.dk/ekspertblogs/blog_view/Helle